Stærk sang: ”Dry Wood” – udkommer som remix og dub på Trubadur/Gateway Music 1. juni 2023
Skrevet af Mette Kirkegaard cowrite Brio Taliaferro. Remixet af Martin Jensen – The Home Current
Dry Wood er en stærk sang for løbske hjerter og drømmende sjæle. Den blev først udgivet som en støvet, rusty nordic americana EP om mænd i krise og prinsesser på frihjul. En historiefortælling for forelskede, fortravlede og forvirrede mennesker på de amerikanske highways. Dry Wood, manden, der er tør som træ, som man ikke kan nå. Dry Wood blev i 2011 produceret i Berlin af Brio T., som har arbejdet for Moby, Robbie Williams, Sugarbabes og har remixet storhittet ”You’re Beautiful” med James Blunt.
Siden den elektroniske dansemusik tog fart i slut-firserne, har navnet dub været brugt for versioner af numre, hvor vokalen er skruet ned til et minimum, og effekterne skruet op.
Martin Jensens kunstnernavn som elektronisk producer er The Home Current. Han har senest udgivet albummet Unfortunes med Peter Wix (UK). Martin THC Jensen har begået sig som dj på Londons clubscener og spillet i danseteltet på Roskilde. Bor i Luxembourg.
Mette Kirkegaards sangskrivning: har fået mange pæne ord med på vejen i sit virke især for albummet Simple Matters. Hun har senest haft sin danske sang Hotel Himmelblå i rotation i P5. Læs mere på www.mettekirkegaard.com
Nu kan de musikalske drømme heldigvis udvikle sig: Den 6. juni starter min tredje hospicetour med et nyt skud på stammen: at skabe en sang i nuet på hospices. At skabe sange på hospice virkede meget stærkt og livgivende på mine hospiceturneer i 2022. Dengang var det at skabe en sang i nuet en løs proces, som opstod spontant i slutningen af flere enkelte koncerter med fokus på #mentalindring.
Tak til Velliv Foreningen, som nylig valgte at støtte op om en fortsat udvikling af sangprojektet. Også tak til Lolland Kommune, som ser potentialet og har givet frie kulturtilskud til hospicekoncerterne på Svanevig Hospice. Også tak til Svanevig hospice støttegruppe.
Om kort tid kommer tourplanen for flere udvalgte hospices, som alle er støttet af Velliv Foreningen
Jeg har haft en samtale med musikadvokat Daniel Rosenthal Plon forleden, hvor han fortalte om sin nye bog ”Musikplagiater”. Daniel kommer ind på nogle konkrete sager, som også er oppe og vende i Ed Sheeran sagen. Det store problem lige nu er, at Marvin Gayes efterfølgere er lykkedes med at vinde retten til nærmest at eje en genre, mener Daniel i Podcastet Musik og mennesker episode 3. udkommet 27.4. 2023. Spotify, apple.
Vi drøfter baggrunden, der kan forklare, hvorfor der er disse musikplagiat-retssager for tiden. Man bliver klogere på de problematikker, der kan være både for moderne musik og for en salme. Også Led Zeppelins sang har der været strid om. Men retten var lunken ved at lade Taurus vinde retten til at eje en akkordbrydning.
Podcasten varer 1 time og 3 min. og kommer godt rundt om flere værker. Man kan lytte halvvejs til ca. 33 min. og tage resten i weekenden. Så har man også nået frem til en kort AI-snak.
Nyt podcast: Titel: Ny bog om musikplagiater – samtale med musikadvokatProgrambeskrivelse: Musik og Mennesker – et podcast af Mette Hafstrøm Kirkegaard – min gæst hedder Daniel Rosenthal Plon. Vi skal tale om Musikplagiater, og det er titlen på Daniels nye bog, som henvender sig til advokater, rettighedsrådgivere inden for musikverdenen og nysgerrige komponister, som vil forstå lidt mere om, hvilke regler der gælder når man skaber musik.
De senere år er flere kendte internationale kunstnere blevet sagsøgt for musikplagiering, hvoraf flere har indgået forlig, før det er kommet til en større retssag, man måske risikerer helt at tabe. Daniel håber med sin bog at give et bedre billede af praksis på området musikplagiering inden for primært den vestlige verdens musik. Daniel Rosenthal Plon er ikke altid enig i afgørelserne, der har været herhjemme og i USA, og han skriver om det i sin bog.
Nu skal I høre…Gæst: Daniel Rosenthal Plon, musikadvokat og forfatter til ny bog: Musikplagiat Vært og podcast tilrettelæggelse Mette Hafstrøm Kirkegaard – hafpress.com
Sangen er inspireret af kirsebærblade i Tokyo, Kyoto og København. Sakura er det japanske navn. Udkommer som dobbeltsingle. Fik billeder i går aftes, og et af dem er blevet til dette cover i morges – efter gårsdagens fotosession med Henning Sjøstrøm. Gateway Music udgiver singlen.
Den Luxembourg-bosatte elektroniske producer Martin Jensen alias The Home Current THC – har produceret et remix af Mette Kirkegaards populære single ”Hotel Himmelblå”
Acapella starter remixet og bygger krystalklart op med vokalen. Herefter udvides med lydflader, der giver plads til instrumenternes spændvidde i et nyt univers.
New Remix: ”Hotel Himmelblå – The Home Current”. Listen to the vibrant contemporary electronica version of the original Danish pop song written by Mette Kirkegaard, remixed in Luxembourg by Martin Jensen The Home Current, a producer of contemporary electronica. Copenhagen-based singer-songwriter Mette Kirkegaard and Martin Jensen The Home Current went to music high school together.
This is a new music collaboration where Mette Kirkegaard´s Nordic pop Americana fusions with The Home Current´s powerful, and electronica-focused vibe.
Original song Hotel Himmelblå is written by Mette Kirkegaard and arranged in London by Joe Gautrey.
Jeg har lavet en engelsk version af Hotel Himmelblå, da lyttere efterspurgte den på engelsk, som jeg jo ofte har sunget på. Selvom jeg er klar over, det kan være svært at presave sangen, så hermed Hotel Blue Sky-linket. Jeg er helt vild med sangen, så derfor vil jeg gerne prøve engelsk version <<3 Og åbenbart er jeg ikke den eneste.
Okay jeg får en mail om, at mit podcast Musik og mennesker er nr. 34 mest lyttede musik-interview den sidste måned på Apple podcast. Og det varmer, da der først var interesse efter udgivelsen, og jeg mht. Demokrati og folkelig salmesang-afsnit har produceret det hele selv.
Hvem vil ikke gerne flytte ind i Sangens Hus, siger sangforsker Helen Rossil – hun er med i mit podcast Musik og Mennesker, om folkelig salmesang i Danmark som forstadie til demokratiet!
Nu er vi øverst på listen over deres anbefalelsesværdige podcasts:
Musik og Mennesker er kommet på forsiden af Videncenter for sang, som er en del af Sangens Hus, et kæmpestort projekt over hele landet.
Mette Thue Thue, fagredaktøren skriver: “Hør Helen Rossil, ph.d. og sangforsker, fortælle om folkelig salmesang som et forstadie til Demokrati i Danmark – til vært Mette Hafstrøm Kirkegaard – i samtalepodcasten “Demokrati og folkelig salmesang i Danmark”, en episode af Musik og mennesker. God ferie med podcast om sang!” https://www.facebook.com/groups/541338062710401/permalink/2429706357206886/
Helen Rossil har skrevet en afhandling om Kingotone og brorsonsang – folkelig salmesang i Danmark – Uppsala Universitet har udgivet den spændende bog med eksempler fra danske salmebøger og lydindspilninger. Helen håber, at den danske folkekirke vil lade sig inspirere af de gamle måder at synge med et groove og en folkelig tone.
Helen Rossil drømmer om at lytte til folkelig salmesang i folkekirken. Folkelig salmesang har været et demokratisk forstadie i Danmark – Helen Rossil, PHD, om hendes afhandling om Kingotone og brorsonsang. Vært: Mette Hafstrøm Kirkegaard, cand.mag. i retorik.
Intro: Helen Rossil: Det æstetiske ideal i byerne: man forstod ikke landboers syngemåde, beskrevet som dyrelyde m.v.
Oplæg: Vært: Mette Hafstrøm Kirkegaards speciale om god debat (2018): Hal Kochs syn på demokrati som fornuftig uenighed
02:05 Marie Tang Kristensen synger
06.26 “Nu bede vi den helligånd” – reminiscens af måde, man har sunget i hele landet – synges af besøgende i Koncertkirken
8.00 Om materialet og de lokale miljøer, samfund Lyø, De stærke jyder, Kristeligt lutheransk trossamfund, brorsonsang indre mission, Harboøre
16:00 Evald Tang Kristensen synger.
17:23 Helen Rossil fortæller om forskellige typer indspilninger
20:00 Teologen P.G. Lindhardt om forstadie til demokratiet og om religionen, Luthers “revolution”
24:05 Folkelige salmetraditioner blevet store i USA fx gospel og sacred harp
29:00 Helen Rossil om de forskellige langsomme syngemåder
33:00 Fortælling om Karen Friborg og De Stærke jyders menighed. Degnen måtte lære at synge på deres måde. 35:00 P.G. Lindhart tager vækkelsen op.
38:51 Vi har glemt en tradition. Helen Rossil har lyttet til 20 timers indspilninger
41:00 Fra koncertkirken juni 2022, hvor koret prøver at synge uden orgel “Mit håb og trøst og al tillid”
Kristeligt Lutheransk trossamfund var isoleret og får en helt ens syngemåde. Rå sang, og de glider mellem tonerne udtryksfuldt.
Blev ekskluderet fra folkekirken.
46:00 Ophedet debat med biskoppen og kristeligt lutheransk trossamfund, de får tilnavnet Dømmerne. Ekkokamre i kirken. Insisterede på at synge efter Kingos salmebog. Melismering og synkoper. Folkemusikere kan hente inspiration.
49:00 Dømmerne udviklede en nasal og komprimeret sangteknik – country med fuld knald, ren a capella
51:00 Konflikterne opstod fx i Viborg.
52:00 Debat om tradition og fornyelse
53:50 Helen Rossils ønske: at få øjnene op for, at helt almindelige menneskers syngemåde var helt klar og sikker, men den var anderledes, hverdagslig.
55:00 Ønsket er en empirisk undersøgelse. Ny følsomhed og spiritualitet i samfundet som kan undersøges. Salmesang som bindeled – fejltolkning at tro, det er udtrykt for enighed, når alle synger ens, og at omvendt uenighed i sang modsat – er forkert at tro.
01:00
Den danske fællessang er mere end højskolesange og Phillip Faber. Det har ikke altid lydt så pænt. Slip salmesangen fri. Der er en længsel efter at synge salmer. Inddrag menighederne og slip topdownstyringen. Klip tangenterne lidt mere!
Folkelig salmesang i Danmark har været en forløber for det moderne parlamentariske demokrati. Det fattede min interesse, straks jeg hørte at Helen Rossil har forsket i den folkelige salmesang i små kirkesamfund. De har sunget salmer på en anden måde end den moderne polerede udgave. Mit speciale i retorik (2018) tog afsæt i demokratisk debat som en fornuftig uenighed med plads til flere synspunkter. At synge salmer med hver sit næb kan måske ses som forstadiet til en demokratisk debat. I det lys må det være afgørende at få udbredt flere syngemåder i dag. P.G. Lindhardt udtrykker salmesangen i kirken som et vugge-forstadie til det moderne parlamentariske demokrati.
Danmarks ældste vækkelsesbevægelse, de stærke jyder, hyldede fx kingotonerne i 1800-tallet. En mere poleret moderne tone fra den nye salmebog vandt dog frem og marginaliserede de gamle folkelige syngemåder. Og så opstod sangerkrigene. Det gik ikke stille for sig.
Man begyndte allerede at synge fra 1500-tallet, men sangen havde eftersigende lyd af dyreskrig, når almuen på landet sang med. Man havde ikke forståelse for, at salmesangen på landet blev en slags hverdagssalme. Kingotone og brorsonssang måtte vige pladsen for den etablerede kirke og det skolede udtryk.
– Dem, vi ville anse som vagttårne i dag, har dengang haft noget at sige, men blev efterhånden undertrykt på deres syngemåde, siger Helen Rossil.
Det var trossamfund fx på Lyø, i Herning, Horsens og Vejle, hvor salmesangen var en vækkelsesoplevelse: en religiøs handling. Hvis man prøver i dag at sammenligne den etablerede salmesang i kirken, så vil man se, at kun nogle synger med på den pæne skønsang. ”Det lyder jo så godt, når de andre synger, så behøver jeg ikke”, tænker andre måske.
Vækkelsen i 1800-tallet reagerede imod rationalismen. Man søgte en inderlighed og personlig tro. Det ligner måske noget, vi ser i dag, hvor følelser har fået en erkendelsesværdi, som fx i ”Følelsernes retorik” (2017) af Kresten Schultz Jørgensen. Nu vægtes følelser i debatter, fx på sociale medier som facebook.
Viser på valse volume 4er et projekt, hvor Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen indspillede en række viser på fonograf. Bl.a. synger han selv en version af Jeg beder dig min herre og Gud. Helen Rossil holdt et oplæg i Koncertkirken i København i sommeren 2022, hvor publikum fik smagsprøver på de gamle syngemåder. I podcastet hører man en fællessang derfra.
Helen Rossil skriver om fire cases. En af dem er Vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, som fastholdt retten til at synge efter Kingos salmebog fra 1699 indtil godt op i det 20. århundrede.
Thorkild Knudsens bevidner med ti timers indspilninger vækkelsesbevægelsens måde at synge salmer på. Det samme gør Hakon Grüner-Nielsens forskellige få tidlige salmer med 22 forskellige sangere. De udtrykker en religiøs tro, som de ikke bare kunne erstatte med en anden, da den danske statskirke ønskede at skifte Kingos samlebog ud med en nyere, Evangelisk-Christelig Psalmebog.
Flere stærke jyder formanede på dødslejet stadig at få sunget fra Kingos kirkesalmebog. Det var en religiøs vækkelse, som L.C. Petersen havde mange års erfaring med i de stærke jyders sogne.
Helen Rossil mener, at man misforstod den stærkt religiøse bevægelses motiv, nemlig at forblive stærk i troen. Hun forsøger at illustrere, at deres salmesang var et reelt udtryk, ikke blot en protest.
Salmesangen var langsom, med rå toner, og det kunne lydt højt og også grimt. De professionelle begyndte siden at træne kordegne og organister i at spille og synge hurtigere på den nye måde. Det har vores musikalske diversitet tabt på. Men måske er der også en revival på vej, for den inderlige Kingotone og brorsonssangen.
Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen var i sin ungdom degn, lærer og kirkesanger. Han ankommer til Gellerup med den nye syngemåde fra seminariet, men menigheden kunne ikke lide det, han sang. Og der måtte han indse, at det var ham, som måtte tilpasse sig menighedens syngemåde.
I området mellem Horsens og Vejle i 1700-tallet opstod bevægelser, som kæmpede for at bevare deres syngemåde. Kampen mellem myndighederne, som præsten fulgte og luthersk lære fortsatte.
Soldaten Peder Laursen (født 1763) havde læst sig til et luthersk syn på kristendommen. Han samlede fra 1790 folk til møder i Rårup Sogn. I Uldum-Langskov pastorat og sognene Øster Snede, Korning, Hedensted og Løsninge samledes man til gudelige forsamlinger efter gudstjenesten (p 189).
Den særlige kingotone-stil: Fra Harmoni til kropsligt groove
For de stærke jyder var det mundtlige og kollektive fælles groove vigtigere, end at man sang helt præcist efter nodeoplæg. De stærke jyder overskrider den harmoniske struktur eller det såkaldte ”skema”, som en kritisk stærk jyde betegner den polerede salmesang. Man kan sammenligne det med en schottis som folkedans. Den kan danses på mange forskellige måder, men den kropslige fornemmelse – groovet – er det samme. Den folkelige salmesang minder om folkesangen i dag.
Dømmerne dømte biskoppen
Helt almindelige mennesker sang på hver deres måde de forskellige toner. De stærke jyder forlængede desuden toner og fyldte dem ud på måder, som beskrives med teknisker termer i afhandlingen. Diversiteten var stor her, men men en anden gruppe sang meget ens….De blev kaldt dømmerne. Dem behandler Helen Rossil også i afhandlingen.
Sigvalt Tveit har indspillet sangen “Nu bede vi den helligånd”, og der synger dømmerne helt sammen hver tone. Det er den rå funktion, som dominerer, og den er meget udtryksfuld. Musikken kan give anelser til countrymusikkens twang.
Kristeligt lutheransk trossamfund lagde ikke fingre imellem med andres syngemåde. Man forstår hvorfor de ikke blev forstået, forklarer PHD Helen Rossil. De skriver fx et ubehjælpeligt brev til biskoppen, som minder om en arrig facebook trold. Dømmer endte isolerede, fordi de fastholdt deres egen syngemåde.
Vakte troende rejste til USA
Mens den folkelige salmesang blev svækket i Danmark, blev den stærk i USA, hvor et mylder af forskellige kirker opstod. Mange vakte troende fra Europa emigrerede netop for den religiøse friheds skyld, fordi den fik lov at folde sig ud. Gospel og sacred harp-sangen har vokset sig stor i USA, opstået af frikirker. I Norge og Sverige har der også været en større interesse for den folkelige sang. Der findes derfor kun enkelte steder, som stadig synger på den gamle måde fx efter kingotone salmebog, fx på Lyø og i Herning.
– Orglerne har vundet overalt i Skandinavien. Ingen synger “på den gamle måde” mere. Kristelig Lutheransk Trossamfund, som aldrig har haft orgel, har enkelte gange om året “Kingo-gudstjenester”, ellers er de gået over til nyere sange akkompagneret af guitar, forklarer Helen Rossil.
Konklusioner
Helen Rossil kommer med en række konklusioner i sin afhandling og ønsker til fremtidens fællessang i kirken og fx tv-programmer:
– Alting er styret af klaver i dag. Vi kan inddrage menighed og slippe topdown-styringen. Vi skal få folk til at engagere sig i salmesangen. Der kunne man udvide sin opfattelse af fællesangen. Det har nemlig ikke altid lydt så pænt som under Phillip Faber. Der er en SULT og længsel efter salmesang. Giv det mere fri. Også omkring den religiøse og kulturelle praksis: Hvad betyder det for mennesker at synge salmer? Det kunne være interessant at belyse. Helt almindelige mennesker, der hver har haft deres opfattelse af, hvordan det skal lyde, skal inddrages. Jeg håber rent musikalsk, at andre vil tage det op fx folkemusikere. Snakke om folkelige salmer og tage det med ud, bede menighed om at tage det med ind i salmesangen. Organister skal ligesom degnen være bevidst om at indgå i dialog og ikke kun lave meget kunstfulde afspilninger. Fx i vores kirke på Østerbro: vores organist klipper tangenter – lader menigheden synge uden orglet – det er lige stærkt hver gang. Og så kunne man fx lade koret blande sig med menigheden – altså gå væk fra at have den normative rolle, siger Helen Rossil.
– Det ville også være skønt, hvis de folkesangere kunne tage det her repertorie op, siger Helen Rossil. Indtil videre har hun transkriberet 20 af de gamle folkelige måder at synge salmer på.
Tradition og fornyelse i kirken
Helens anke imod kun at synge på de nye måder er, tradition og fornyelse skal følges ad.
– Helt almindelige mennesker har haft en meget bestemt opfattelse af, hvad og hvordan man skulle synge i kirken. Det er en mere rytmisk måde at synge på frem for et klassisk traditionsbevidst ideal.
Ofte er det de professionelles måde at styre syngemåden, man ser på, forklarer Rossil. – Man bør undersøge helt almindelige kirkegængeres syngemåde. Og det ville være intereressant at undersøge, hvad menigheden kan lide. Fx lave nogle interviews i alle danske folkekirker.
Kulturens analyseinstitut ville vel det være oplagt sted at lave undersøgelse af traditionen som fornyer af samfundet? Det er Helen Rossil enig i. Fordi en tradition vil ændre sig i et demokratisk samfund.
– Salmesang er et bindeled mellem kirken og det almindelige verdslige liv. Den skal ikke være reserveret og forbeholdt de få, siger Helen Rossil.
Phillip Faber, Ole Kibsgaard m.fl. kan noget med mennesker på klaver og guitar. Jeg har engang taget kursus hos Ole i at skabe korstemmer til albums hos ham. Han er vældig dygtig.
Under nedlukningen fik vi alle et skud ekstra glæde ved at synge med Phillip. Min mor var meget begejstret.
Lige siden barnsben har jeg været vild med at spille kendte fælles sange, som samler folk. Det gode ved enkle sange er, at de samler mennesker i alle aldre om noget vigtigt: sang for sjælen.
Jeg har spillet med rigtig mange forskellige aldersgrupper – akkompagement af sange fra Højskolesangbogen, på piano og guitar.
Fælles for de mange events har ofte været samtalen og at kunne smile og le sammen, som har stor betydning. At man imellem numrene kan sige noget og være sammen om en fælles stemning og modtage feedback fra publikummerne.
Engang var det i en vuggestue, alle børnene samlede sig om sangen. Det var stort. Der var måske mindre samtale og mere mimik.
En anden gang var det på en efterskole, vi sang Nick Cave-sangen The Wild Rose. Her var kunsten at kunne samle sig om en sang.
Og så er der de events, hvor jeg har optrådt til fødselsdage, senest var det to gange tresårsdag.
Hvor folk elsker at synge med.
Også på plejehjem hvor det ofte er vigtigt at have kendinge med.
Og på hospices for pårørende, patienter og frivlligt personale. Her har jeg taget fokus på sindets beroligelse med som en del af musikken og lyden. Gennem brug af naturlyde.
Og for professionelle netværk, som tager musik ind, har jeg også optrådt, min musik opleves som positivt tiltag.
På hovedbanegården og foran et krydstogtskib på Oceankaj med kendte julesange og mange andre steder.
Jeg kan organisere events og skabe og optræde med hyggelige musikalske møder og events.
Helen Rossil har skrevet en afhandling om Kingotone og brorsonsang – folkelig salmesang i Danmark – Uppsala Universitet har udgivet den spændende bog med eksempler fra danske salmebøger og lydindspilninger. Helen håber, at den danske folkekirke vil lade sig inspirere af de gamle måder at synge med et groove og en folkelig tone.
Af Mette H. Kirkegaard
Folkelig salmesang i Danmark har været en forløber for det moderne parlamentariske demokrati. Det fattede min interesse, straks jeg hørte at Helen Rossil har forsket i den folkelige salmesang i små kirkesamfund. De har sunget salmer på en anden måde end den moderne polerede udgave. Mit speciale i retorik (2018) tog afsæt i demokratisk debat som en fornuftig uenighed med plads til flere synspunkter. At synge salmer med hver sit næb kan måske ses som forstadiet til en demokratisk debat. I det lys må det være afgørende at få udbredt flere syngemåder i dag. P.G. Lindhardt udtrykker salmesangen i kirken som et vugge-forstadie til det moderne parlamentariske demokrati.
Danmarks ældste vækkelsesbevægelse, de stærke jyder, hyldede fx kingotonerne i 1800-tallet. En mere poleret moderne tone fra den nye salmebog vandt dog frem og marginaliserede de gamle folkelige syngemåder. Og så opstod sangerkrigene. Det gik ikke stille for sig.
Man begyndte allerede at synge fra 1500-tallet, men sangen havde eftersigende lyd af dyreskrig, når almuen på landet sang med. Man havde ikke forståelse for, at salmesangen på landet blev en slags hverdagssalme. Kingotone og brorsonssang måtte vige pladsen for den etablerede kirke og det skolede udtryk.
– Dem, vi ville anse som vagttårne i dag, har dengang haft noget at sige, men blev efterhånden undertrykt på deres syngemåde, siger Helen Rossil.
Det var trossamfund fx på Lyø, i Herning, Horsens og Vejle, hvor salmesangen var en vækkelsesoplevelse: en religiøs handling. Hvis man prøver i dag at sammenligne den etablerede salmesang i kirken, så vil man se, at kun nogle synger med på den pæne skønsang. ”Det lyder jo så godt, når de andre synger, så behøver jeg ikke”, tænker andre måske.
Vækkelsen i 1800-tallet reagerede imod rationalismen. Man søgte en inderlighed og personlig tro. Det ligner måske noget, vi ser i dag, hvor følelser har fået en erkendelsesværdi, som fx i ”Følelsernes retorik” (2017) af Kresten Schultz Jørgensen. Nu vægtes følelser i debatter, fx på sociale medier som facebook.
Viser på valse volume 4er et projekt, hvor Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen indspillede en række viser på fonograf. Bl.a. synger han selv en version af Jeg beder dig min herre og Gud. Helen Rossil holdt et oplæg i Koncertkirken i København i sommeren 2022, hvor publikum fik smagsprøver på de gamle syngemåder. I podcastet hører man en fællessang derfra.
Helen Rossil skriver om fire cases. En af dem er Vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, som fastholdt retten til at synge efter Kingos salmebog fra 1699 indtil godt op i det 20. århundrede.
Thorkild Knudsens bevidner med ti timers indspilninger vækkelsesbevægelsens måde at synge salmer på. Det samme gør Hakon Grüner-Nielsens forskellige få tidlige salmer med 22 forskellige sangere. De udtrykker en religiøs tro, som de ikke bare kunne erstatte med en anden, da den danske statskirke ønskede at skifte Kingos samlebog ud med en nyere, Evangelisk-Christelig Psalmebog.
Flere stærke jyder formanede på dødslejet stadig at få sunget fra Kingos kirkesalmebog. Det var en religiøs vækkelse, som L.C. Petersen havde mange års erfaring med i de stærke jyders sogne.
Helen Rossil mener, at man misforstod den stærkt religiøse bevægelses motiv, nemlig at forblive stærk i troen. Hun forsøger at illustrere, at deres salmesang var et reelt udtryk, ikke blot en protest.
Salmesangen var langsom, med rå toner, og det kunne lydt højt og også grimt. De professionelle begyndte siden at træne kordegne og organister i at spille og synge hurtigere på den nye måde. Det har vores musikalske diversitet tabt på. Men måske er der også en revival på vej, for den inderlige Kingotone og brorsonssangen.
Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen var i sin ungdom degn, lærer og kirkesanger. Han ankommer til Gellerup med den nye syngemåde fra seminariet, men menigheden kunne ikke lide det, han sang. Og der måtte han indse, at det var ham, som måtte tilpasse sig menighedens syngemåde.
I området mellem Horsens og Vejle i 1700-tallet opstod bevægelser, som kæmpede for at bevare deres syngemåde. Kampen mellem myndighederne, som præsten fulgte og luthersk lære fortsatte.
Soldaten Peder Laursen (født 1763) havde læst sig til et luthersk syn på kristendommen. Han samlede fra 1790 folk til møder i Rårup Sogn. I Uldum-Langskov pastorat og sognene Øster Snede, Korning, Hedensted og Løsninge samledes man til gudelige forsamlinger efter gudstjenesten (p 189).
Den særlige kingotone-stil: Fra Harmoni til kropsligt groove
For de stærke jyder var det mundtlige og kollektive fælles groove vigtigere, end at man sang helt præcist efter nodeoplæg. De stærke jyder overskrider den harmoniske struktur eller det såkaldte ”skema”, som en kritisk stærk jyde betegner den polerede salmesang. Man kan sammenligne det med en schottis som folkedans. Den kan danses på mange forskellige måder, men den kropslige fornemmelse – groovet – er det samme. Den folkelige salmesang minder om folkesangen i dag.
Dømmerne dømte biskoppen
Helt almindelige mennesker sang på hver deres måde de forskellige toner. De stærke jyder forlængede desuden toner og fyldte dem ud på måder, som beskrives med teknisker termer i afhandlingen. Diversiteten var stor her, men men en anden gruppe sang meget ens….De blev kaldt dømmerne. Dem behandler Helen Rossil også i afhandlingen.
Sigvalt Tveit har indspillet sangen XX og der synger dømmerne helt sammen hver tone. Det er den rå funktion, som dominerer, og den er meget udtryksfuld. Musikken kan give anelser til countrymusikkens twang.
Kristeligt lutheransk trossamfund lagde ikke fingre imellem med andres syngemåde. Man forstår hvorfor de ikke blev forstået, forklarer PHD Helen Rossil. De skriver fx et ubehjælpeligt brev til biskoppen, som minder om en arrig facebook trold. Dømmer endte isolerede, fordi de fastholdt deres egen syngemåde.
Vakte troende rejste til USA
Mens den folkelige salmesang blev svækket i Danmark, blev den stærk i USA, hvor et mylder af forskellige kirker opstod. Mange vakte troende fra Europa emigrerede netop for den religiøse friheds skyld, fordi den fik lov at folde sig ud. Gospel og sacred harp-sangen har vokset sig stor i USA, opstået af frikirker. I Norge og Sverige har der også været en større interesse for den folkelige sang. Der findes derfor kun enkelte steder, som stadig synger på den gamle måde fx efter kingotone salmebog, fx på Lyø og i Herning.
– Orglerne har vundet overalt i Skandinavien. Ingen synger “på den gamle måde” mere. Kristelig Lutheransk Trossamfund, som aldrig har haft orgel, har enkelte gange om året “Kingo-gudstjenester”, ellers er de gået over til nyere sange akkompagneret af guitar, forklarer Helen Rossil.
Konklusioner
Helen Rossil kommer med en række konklusioner i sin afhandling og ønsker til fremtidens fællessang i kirken og fx tv-programmer:
– Alting er styret af klaver i dag. Vi kan inddrage menighed og slippe topdown-styringen. Vi skal få folk til at engagere sig i salmesangen. Der kunne man udvide sin opfattelse af fællesangen. Det har nemlig ikke altid lydt så pænt som under Phillip Faber. Der er en SULT og længsel efter salmesang. Giv det mere fri. Også omkring den religiøse og kulturelle praksis: Hvad betyder det for mennesker at synge salmer? Det kunne være interessant at belyse. Helt almindelige mennesker, der hver har haft deres opfattelse af, hvordan det skal lyde, skal inddrages. Jeg håber rent musikalsk, at andre vil tage det op fx folkemusikere. Snakke om folkelige salmer og tage det med ud, bede menighed om at tage det med ind i salmesangen. Organister skal ligesom degnen være bevidst om at indgå i dialog og ikke kun lave meget kunstfulde afspilninger. Fx i vores kirke på Østerbro: vores organist klipper tangenter – lader menigheden synge uden orglet – det er lige stærkt hver gang. Og så kunne man fx lade koret blande sig med menigheden – altså gå væk fra at have den normative rolle, siger Helen Rossil.
– Det ville også være skønt, hvis de folkesangere kunne tage det her repertorie op, siger Helen Rossil. Indtil videre har hun transkriberet 20 af de gamle folkelige måder at synge salmer på.
Tradition og fornyelse i kirken
Helens anke imod kun at synge på de nye måder er, tradition og fornyelse skal følges ad.
– Helt almindelige mennesker har haft en meget bestemt opfattelse af, hvad og hvordan man skulle synge i kirken. Det er en mere rytmisk måde at synge på frem for et klassisk traditionsbevidst ideal.
Ofte er det de professionelles måde at styre syngemåden, man ser på, forklarer Rossil. – Man bør undersøge helt almindelige kirkegængeres syngemåde. Og det ville være intereressant at undersøge, hvad menigheden kan lide. Fx lave nogle interviews i alle danske folkekirker.
Kulturens analyseinstitut ville vel det være oplagt sted at lave undersøgelse af traditionen som fornyer af samfundet? Det er Helen Rossil enig i. Fordi en tradition vil ændre sig i et demokratisk samfund.
– Salmesang er et bindeled mellem kirken og det almindelige verdslige liv. Den skal ikke være reserveret og forbeholdt de få, siger Helen Rossil.
En sang kan sige det, du ikke kan tale om – på en anden måde, der inddrager de medvirkende og gør dem til medskabere af projektet.Jeg har nu gennemført to hospiceturneer i år med støtte fra Velliv Foreningen – som performer med eget materiale og naturlyde – og det har givet mig som sangskriver mod på at udforske og udvikle hospicekonceptet. Her fortæller jeg om det seneste skridt: at skabe en sang i nuet med patienter, pårørende og frivilligt personale.
Tag roen med og find nøglen til det fælles lytterum
Jeg har skrevet otte-ti udkast til nye sange på ni hospices i år. Jeg har spillet ti nye hospicekoncerter i oktober og november måned til de 11 jeg spillede i vinter- foråret. Denne gang har jeg forsøgt at forankre og fastholde de opdagelser, som jeg gjorde mig under min hospiceturne i foråret – begge projekter støttet af Velliv Foreningen, som ønsker at styrke den mentale trivsel i hele landet.
I anden etape oktober-november 2022 forsøgte jeg at skrue ned for at bruge alt for mange naturlyde. Men det havde den konsekvens fx i Brædstrup, at de bad mig gøre, som jeg plejede! (Smiley).
Det lærte mig, at nok kan man forankre nogle konkrete erfaringer og feedbacks fra et sted, men hvert sted og hvert publikum har sin egen måde at opleve en koncert på. Læs: der er intet rigtigt eller forkert, bare forskellige mennesker.
I Brædstrup havde jeg sidste gang i vinters spillet for to frivillige og en terminal patient. Resten lå på deres stuer og lyttede med. Det megen brusende naturlyd havde virket beroligende.
Gudenå Hospice efterår 2022
I Vejle brugte jeg de nye forslag, som man kan læse om i videoen øverst – et forslag om at adskille sange og naturlyd og præsentere færre naturlyde – (7 min. video) premiere fredag 9. dec.
Sct. Maria Hospice, Vejle
var også der, jeg havde fået det mere skarpe koncept anbefalet. Og her fik jeg en vældig fin feedback på det.
Kære Mette. 1000 mange tak for en dejlig koncert i går meget spændende med tilblivelse af nye sange fra patienter, en super oplevelse for alle. En rigtig dejlig dag til dig og kærligt fra Jytte – Sct. Marias hospice, Vejle NB Glæder mig til næste gang du evt. kommer på besøg.
Alle steder, jeg optrådte, blev naturlyde og egen sang det vel modtaget.
Tak for dit besøg her på Sct. Marias Hospice. Tak for din dejlige musik og sang, der er til stor glæde og berigelse for patienter, pårørende og os alle. Mange kærlige hilsener på vegne af udvalget “Kunstnere i hospice”. Jytte
Tak for en vidunderlig koncert i går!
Jytte bemærkede også, at jeg havde skiftet afspiller til naturlyde, og lyden nu var mere fyldig – og måske derfor mere beroligende.
Hospicevangen Tak for en vidunderlig koncert i går! Det var virkelig en stor fornøjelse og vi håber på at få tilbuddet igen næste år! Hjerte
Mit håb var at den nye hospiceturne kunne ende med, at jeg skrev sange med publikummerne.
De første to koncerter i Københavnsområdet var der mest stemning for, at jeg improviserede på piano tilsat naturlyde.
Men da jeg kørte til de sidste otte hospicesturnejobs, greb jeg chancen, allerede det første i Bandholm på Lolland.
Det blev velmodtaget efter en 200 kilometers køretur fra København. Og det handler om tillid. Det fik jeg.
Jeg startede med det jeg vidste fungerede.
Rummet var stort med flygel og skøn udsigt ud over Lollandske marker. Rummet havde også en dejlig sofa, hvor der sad patienter, pårørende og plejere.
Jeg startede med at følge mit program med egne sange og naturlyd. Og lidt improvisation på flygel til naturlyde.
Senere satte jeg mig hen til sofaen. Og så prøvede jeg at skabe en sang.
Tusind tak for at du havde lyst til at komme og besøge os med din musik. Håber, det kan gentages.
De frivillige, Bandholm, Lolland. 4-11-2022
Find et tema
Hvordan gør man så det? Jo, jeg valgte et tema:
Jeg er meget interesseret i begrebet tid, og det førte mig over i tidspunkter. Hvilket tidspunkt på dagen er det bedste?
Allerede under min sidste turne havde jeg i Måløv igangsat at skrive en sang med en patient.
Når dagen vender
Har du mange minder
Før dagen går bort
Har du haft det så godt
Før dagen synker
Er der sand på vejen
Men du har det godt
Ikk os – ikke os?
For du sidder lige her
Og kigger på mig
Og jeg ved hvem du er
Og hvor vi på vej
Når solen sover
Er der varme i dit blik
For alting vender
Over natten rejser jeg mig
Op til en ny dag
Ved siden af dig
For du er her ….du er her….
Han var en mand formentlig i trediverne og valgte favorittidspunktet kl. 11 om aftenen, for at “gøre øvelsen sværere”, da han også godt kunne lide kl. 11 om dagen.
Jeg vil gerne fortælle mere om, hvordan temaet blev anvendt på denne hospiceturne til at skabe flere ideer og udkast til nye sange.
Men lad os så lige tage det sidste hospice, jeg besøgte: Arresødal i november.
Arresødal Hospice – efter aftale med pårørende og patient (C)
Jeg har fået lov at vise et klip fra en pårørendes video: Hvad er tid for dig, spørger jeg?
“Der er ikke noget tilbage”, svarer patienten, som blir filmet af sin pårørende søster.
Jeg begynder spontant at synge “I Guess its time that Im leaving behind… but I got my sister to see the stars and show the signs to me… I got my time … I leave it to my sister…Ill leave it to the stars and to my dream….”
“Jeg efterlader ikke noget bliver til min søster,” svarer patienten muntert… Søsteren ler….
“We all got our time”, synger jeg “Noget i den stil… det er lidt stærkt ikke, ” siger jeg.
“Jo”, svarer de enstemmigt. “Men det er meget godt fanget”, siger søsteren.
“Og time… tid, hvad er tid for dig?” spørger jeg søsteren.
“Tid for mig, ja, hvad er tid?” svarer hun. “Man skal ha det rart, ikk, og være I nuet”.
Herefter synger jeg: “Being in the moment and being a sparkle in the light…that’s how I like to use my time….I like to stay clear in the light….noget I den stil…”
”Der er så meget, vi mennesker enige om”, slutter jeg på videoen med at sige. ”Vi forsøger at virke forskellige, men vi er faktisk ret ens”.
Hele seancen handler om at skabe tryghed og samhørighed og findes fælles fodslag.
Hej Mette
det er så fint
..håber du kan bruge det til det gode du ville
Og endnu engang tusinde tak for den smukke stjernestund
du gav til min bror og jeg
Glædelig jul
Åhee hvor fint – vi har snakket om det siden. Både min bror og jeg, og de frivillige og jeg, hvor hyggeligt det var og hvor god du var til at gribe nuet.
Fra pårørende
Dette tema: jeres favorit tidspunkt som afsæt for en sang gennemførte jeg for de sidste otte hospices i november 2022 takket være støtte fra Velliv.
Mine råd, his du vil skabe en sang på hospice:
Værktøjer
Hav værktøjer med, der kan skabe lindring og beroligelse:
Start med det, du har prøvet før
Brug den lindrende lyd
Værktøj naturlyd fx Nordic Sound
Men også en fin stemme kan virke helende
Hold det akustisk, så intet forstyrer ørerne
Spørg hellere, om de kan høre dig.
Kontakt, tale
Brug stemmen til sang og tale, der kan skabe kontakt og samhørighed. Træk vejret, få støtten med.
Grib nuet
Du skal kunne springe ind og ændre kurs.
Improvisation
Vær ikke bange for at træde ved siden af – nye stier kan give nyt liv i nuet.
Humor
Selv i de sværeste situationer kan lattermildhed være en vej.
Lyt
Bemærk, om patienterne følger dig – jeg kunne se en klar kontakt I deres øjne, da jeg skabte sangen ud fra deres fortællinger.
Optag koncerten – få tilladelse til det, så du kan analysere og huske de bedste sekvenser.
Evaluer materialet: Hvad gik godt, hvorfor – hvad kunne blive bedre?
Emnet: Tid er et emne, men opfind selv andre emner, som går på tværs af os alle.
Emne: et spørgsmål skal være noget, som alle kan relatere til.
Tak til velliv, patienter, pårørende og frivillige. Studiohennings og NK Music.
Tak også til hospices på den første hospiceturne, som gav positiv feedback på første etape.
Der er mange flere fortællinger, men her var nogle af dem….hvis du har lyst til at skrive positive ideer til mig, så kan du bruge feltet. Hvis du kender til sponsorer, legater eller engle, der vil bidrage til projektet i 2023, så skriv også endelig! Verden har brug for jer!
Julen er hjerternes fest. Det gør det stadig mere svært at forstå krigens logik i denne tid. Sangen er en opfordring til lyttere om at holde hjertet åbent i en kold tid: Lad os blive på lysets vej.
På mandag den 14. nov. optræder jeg på Hospice Sjælland i Roskilde – på fredag den 18. nov. på Arresødal Hospice i Frederiksværk. Jeg glæder mig! Koncert: Mette Kirkegaard solo med naturlyden som ledsager og en sang i nuet
Det smukke naturlys har fulgt mig de sidste par dage, dels fordi min sang Hotel Himmelblå fortsat afspilles i P5, og så har jeg spillet to dejlige koncerter på Hospice Søndergaard i Måløv og Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg. Der startede min hospiceturne med nye koncerter, næste syv koncerter sker i november måned, fra Bandholm på Lolland til Frederikshavn i Nord.
I Måløv er der grønne og lilla farver og en rolig stemning i fællesrummet, som også har udsigt ud til en lille sø.
Søndergaard Hospice
Der er et velstemt flygel, som jeg straks tester. Jeg indleder koncerten med at spille improviseret sammen med naturlyde. Herefter går jeg over til at spille en enkelt naturlyd på 1-2 minutters varighed, jeg er ved at finde formen i det koncept, som har fået lov at tage form i vinter- og forårsperioden, hvor Velliv Foreningen også gav mig støtte til at afprøve naturlyd sammen med musik til lyttekoncerter i fællesrum. Denne gang er konceptet mere afrundet. Jeg har valgt at præsentere færre lyde, da det handler om at give smagsprøver, og at for mange lyde kan måske få det til at flyde sammen for nogen.
På de fleste hospices kan man høre koncertlyden ude på stuerne. Patienter kan med døren åben lytte med – og det er der mange der benytter sig af – at man ikke behøver være med i fællesrum for at være med alligevel. Flere kommer undervejs ud og lytter med.
Den første dag ender det med, at jeg optræder halvanden time, selvom normen i Måløv er ca. en time. Jeg vælger at bruge flygel og naturlyde fra mit album Nordic Sound sammen – det er nummeret Roskilde High, et lydspor med fuglefløjt, klingende lyde og sommerstemning, dertil improviseret tangentspil. Ny patient dukker op. Han ville gerne have hørt koncerten fra start, var faldet i søvn. Jeg spiller lidt mere. En anden patient kommer tilbage.
afspillede denne sang sammen med improviseret flygelmusik. SE også videoen.
På Diakonissestiftelsen synger vi fællessang på tre af mine sange på omkvæd. Det er lidt en omvendt rækkefølge af dagen før. Jeg spiller dog også en intro og længere outro på flygel, og spiller også naturlyden, de sorte sten fra Island, og fortæller, hvordan denne lyd har gjort indtryk på både søvnrytme og inspireret. Lyden af de sorte sten, der bogstaveligt talt kom rullende ind, da jeg stod og så ud over fjorden på Østisland. Fiskeren, som fortalte mig, at der på en enkelt nat med storm rullede en halv kilometer store tunge sten ind i fjorden. Ingen ved helt, hvorfra de kom. Lyden afspilles ca. 1 minut.
Så spiller jeg Norskehavet, en sang, jeg skrev på båden hjem fra Island. Nu er det ukuelen tages i brug. Sangen kommer med på mit næste album ultimo oktober, hvor jeg har pladerelease.
Fra nylon- til westernguitar til flygel og indimellem naturlyde bliver det en rolig koncert. da koncerten normalt slutter efter ca. 35 min. går mange efter 50. En udenlandsk lytter bliver til et ekstra nummer på engelsk. Frie Fyr, den danske udgave af min sang Foreign Pines.
Man kan høre mere om lyttekoncerterne i dette radioprogram, som findes på spotify. Det er fra Roskilde Dampradio.
I november spiller jeg flere hospicekoncerter. Desuden kan du høre mig optræde i Krudttønden 28.10. solo kl. 20 og 29.10 på Kompasset, Østerbrogade 103 kl. 21-23
Jeg vil blogge mere om mine optrædener hen over de næste måneder. Stay tuned!
Hospice SøndergaardDiakonissstiftelsen før koncert
I dag starter en ny hospiceturne støttet af Velliv Foreningen med de første to hospicekoncerter i denne måned. Og i november er syv andre på plads. Og nedenfor er også de andre koncerter og nyheder. Jeg glæder mig!
Ny hospiceturne med naturlyden som ledsager
oktober Hospice Søndergaard, Måløv – Mette solo med naturlyden som ledsager
oktober Diakonissestiftelsen, Frederiksberg – Mette solo med naturlyden som ledsager
oktober Lyngby – Visit Lyngby – støt brysterne – Lyserød Lørdag er en del af Støt Brysterne, der har fokus på brystkræft. Originalmusik i midtbyen tre steder kl. 11-13.3.
Ultimo Oktober udsendes Mettes nye album
28. oktober Krudttønden – Acoustic Sessions – Mette solo
oktober kl. 21 Kompasset, Østerbro med Mette Kirkegaard med Mads Jørgensen, guitar – fri entre
NOVEMBER
november Svanevig Hospice, Bandholm – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Sydfyns Hospice, Svendborg – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Sct. Maria Hospice, Vejle – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Hospice, Brædstrup – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Hospicevangen, Nørre Sundby – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Hospice Vendsyssel, Frederikshavn – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Arresødal Hospice – Frederiksværk – Mette solo med naturlyden som ledsager
Hospiceturne er støttet af Velliv Foreningen – som arbejder med mental lindring
Nyt album udkommer ultimo oktober. 12 koncerter er på plads – heraf foreløbig ni på danske hospices og tre andre.
foto Henning Sjøstrøm
Lige nu er singlen Hotel Himmelblå blevet spillet i P5 de sidste par uger med mere end 22 afspilninger.
Velliv Foreningen fortsætter samarbejdet med Mette Kirkegaard, som synger originale sange med naturlyden som ledsager på ny hospicetour, som sangerinden også gjorde i foråret – Mettes nye naturlydsalbum Nordic Sound er udkommet – 12 miksede tracks med naturlyde fra Norden bruges på turneen – sammen med kommende album Recover, med egne originale sange.
Nedenfor er seneste længere interviews i ind- og udland. Lyt mere om arbejdet på danske hospices nedenfor samt om Mettes tidligere album Simple Matters – som fik fire hjerter i Politiken og Gaffa.
2021 juni-august Medvirken i radio program Musician´s Spotlight 1 times musik og fortælling – digitale medier (NPR One app samt spotify mv.) “NPR One”, Apple Itunes, and Spotify.
Hotel Himmelblå er skrevet på et lille hotel i Svendborg på Mettes hospicetour i april.
Ny single 15-9 på Gateway Music i rotation på P5:
”Sangen kom til mig i løbet af en morgen, da jeg så ud ad vinduet ud mod havnen og de grønne busser kørte forbi. Sangen handler om at lytte til livet og flytte ind i nuet.
Den er siden indspillet i samarbejde med en ung producer i London – Joe Gautrey – som har fået mine naturlyde i hænderne, og jeg bad ham anvende en sample fra masternes rusken i en havn, hvor jeg tidligere har været nede og indspille under Malik-stormen – de er med til at skabe beatet.”
Singlen er sat til rotation på P5 – dvs. den kan blive afspillet flere gange over en periode på kanalen, så lyt med til Danmarks Radios P5 i den kommende periode.
Inspirationen til Mettes lydbillede på denne sang er den amerikanske folkartist Mary Chapin Carpenter – og guitarerne har strejf af PJ Harvesk guitarlyd i et minimalistisk lydbillede med en fyldig bas. Singlen er forløber for et album, som udkommer ultimo oktober. Målgruppen er voksne mennesker med hang til folk, nordisk americana og songwriterlyd.
Bruger man digitale lydprogrammer som Spotify, Apple m.fl., så kan man også pre-save singlen inden, det hjælper den til at nå bredere ud.
Singlen er forløber for et nyt album ultimo oktober.
Hotel Himmelblå er skrevet på et lille hotel i Svendborg på min hospicetour i april. Sangen kom til mig i løbet af en morgen, da jeg så ud ad vinduet ud mod havnen og de grønne busser kørte forbi – den handler om at lytte til livet og flytte ind i nuet.
Koncerter Jeg optræder i Krudttønden 28.10. kl. 20 samt på Kompasset, Østerbrogade 103 1.10 og også 29.10 kl. 21.
I efteråret starter jeg en ny hospicetour på ti danske hospices i hele landet i samarbejde med Velliv Foreningen. Man kan høre lindrende naturlyd, jeg har anvendt på seneste hospicetour, på det nye naturlyds-album Nordic Sound, som udkom 1.sept. Lyt: https://mettekirkegaard.lnk.to/NordicSound
Med naturlyden som ledsager rejste Mette Kirkegaard rundt på danske hospices under genoplukningen for at optræde med sine egne sange tilsat lindrende naturlyd. Nu kommer naturlyds-albummet Nordic Sound med naturlyde, som Mette har indspillet i Norden, klippet og mikset. De kan bruges på replay – derfor fader de ikke ned i slutningen – eller enkeltstående som en kort sekvens eller længere. Som et break fra ydre støj, mange oplever tiltagende i storbyen.
Interessen for naturlyd startede under et kunstnerophold i Seydisfjörður på Østisland, Austerland 2019.
”Jeg sov ud til en rislende flod og bemærkede, at det var nemmere at sove her end i byen. Hvad hvis nu lydene og ikke udsigten gjorde den væsentlige forskel? Måske kunne jeg tage noget af lyden med hjem,” siger Mette Kirkegaard, som ledte efter naturlyd til sine sange og mest er kendt som sangerinde og tekstforfatter.
Nature has arrived, Track 1: Mette blev især fascineret af en anderledes dyb lyd fra kæmpestore sorte sten – de viste sig at indeholde en nyere historie: en dag efter en storm lå de der næste morgen i fjorden. Lyden har Mette afspillet til livekoncerter på hospices med succes:
“Tak for en vidunderlig nærværende og poetisk koncert til stor glæde for alle os, der var til stede på Hospice Vangen i dag! – musikterapeut Signe Marie Lindstrøm. “Fantastisk. Dejligt. Tak, det var skønt” – patient, Måløv.
Mette sender naturlyden ud, så flere kan få glæde af de lindrende lyde.
Selv de mere voldsomme lyde af havet kan virke ja, nærmest søvndyssende, fx da Mette sejlede med skib til Island under høj sø til lyden af Drum Cabin – North Atlantic – Track 9.
Lydene er i Nordic Sound ofte remikset med flere naturlyde. Til efteråret optræder Mette igen på danske hospices med støtte fra Velliv Foreningen.
“Jeg har fået en del erfaringer ved at optræde i vinter og foråret også med deres støtte – nu fortsætter etape 2, hvor jeg implementeret de erfaringer med naturlyden, som jeg fik med i etape 1”, siger Mette Kirkegaard.
Orange scene torsdag kl. 18:00 den 1. september 2022 i Middelfart. Kom og vær med i denne workshop på Klimafolkemødet:
Lyt til naturen og skab klimabevidste samtaler Farvel til kedelige klimapaneler – med naturlyden som ledsager. Kan naturlyde ændre samtalers udfald – Hvordan vil et klimatopmøde gå, hvis bagtæppet var lyde af spindende kattekillinger eller et hidsigt vesterhav?
Mette Hafstrøm Kirkegaard musiker, SoMe-ekspert og lyddesigner, arbejder med naturlyde som ledsager i lyttekoncerter, og vi afprøver, om naturlydene også kan skabe klimabevidste samtaler – publikummer deltager i eventen, gæster er på scenen.
Målet er at opleve nye måder at skabe samtaler om klimaet på, og måske skabe mere handling nu. Alle deltagere afslutter med at optage egen maks. 29. sekunders video: Hvad du vil sige til planeten, hvis du havde en mikrofon ved klimafolkemødets hovedevent fredag aften?
Fredag 2. september kl. 19 sker en særlig event på Klimafolkemødet i Middelfart, klimakoncerten Climate in Space, på folkemødets hovedscene. Som skrevet forleden på min facebook er jeg heldig sammen med Anne Truelsen at synge med i Bjørn Vidøs projekt. Hans event var på forsiden af Politiken forleden – link nederst.
Ved koncertens start sendes en vejrballon op, som filmer turen fra Middelfart og 40 kilometer op i stratosfæren. Turen vil blive vist live på scenen under koncerten, og i den anden ende bliver musikken sendt ud af højtalere på vejrballonen og ud i stratosfæren.
Projektet sender dermed ikke levende mennesker op i stratosfæren, men musik og kunst.
»Ballonen stiger til vejrs, og publikum ser planeten mere og mere på afstand. Det giver oplevelsen af, at vi er på en skrøbelig blå planet, der er så lille, at den ikke kan bære det forbrug, vi har nu. Men den er stor nok til at modstå de værste klimaforandringer, hvis vi bare samarbejder«, siger Morten Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune.
Bag projektet står kunstneren Bjørn Vidø. Han har skrevet og spiller den musik, som skal sendes ud i stratosfæren. Musikken er konventionel pop, men hver enkelt sætning har også en dobbelttydig klimabetydning, siger Bjørn Vidø.
Mellem numrene vil der blive afspillet interviews med forskere på klimaområdet. Desuden opfordrer Vidø alle Jordens borgere til at indsende en kort video med et klimabudskab til verden, som vil blive afspillet mellem numrene og dermed også oppe i stratosfæren.
I dag er min venindes treårs bryllupsdag. Dagen før hun skulle giftes, kom klimakrisen tæt på mig, en københavner. Så skrev jeg et essay: Klimakrise påvirkede togdrift i Norge og det bryllup, jeg skulle til og spille.
Evakuerede passagerer foto: Hafpress
Jeg havde hørt om klimakrisen fra Greta Thunberg, men pludselig blev den lyslevende virkelighed på vej til bryllup i Nordland i Norge, som havde varmerekord. Otte godsbanevogne var røget af sporet, skinnerne var for varme, de måtte evakuere os, og E6 var ikke farbar. Jeg måtte overnatte andetsteds tæt på, og dog så langt fra det kommende brudepar, da en fodrejse på 20 km gennem klippe, skovlandskab med guitar og rullekuffert ikke var betryggende med myg, tusmørke og ukendt land.
Min veninde havde aftalt, at manden skulle have hentet mig på den lokale station Namskogan. Men der skete noget uventet, et par timer før ankomst, en sjælden togulykke, der kunne minde om godstogsulykken i Danmark i år, dog var der personskade i den danske og det var en menneskelig fejl, mens ingen tilskadekomne i ulykken kortefter Namskogan, som var en klimaulykke – og ulykken tvang togene til at køre ekstra langsomt. Med 34 grader, måtte man sænke farten. Vejene blev imens spærret for E6.
Så blev jeg indkvarteret på det lokale Vertshuset, et bed and breakfast med letøl samt en bar i baglokalet. En langturschauffør satte sig med kage og kaffe ved bordet og så med på tv, hvor en klimaekspert sagde, at dette blot er begyndelsen. Vi vil komme til at se meget mere af den slags. Mødte et par, som skulle hente en polarhvalp i Trofors, de overnattede også med deres voksne polarhund.
Et norsk ordsprog siger, at der skal være regn i brudens slør for at det bliver et godt bryllup, fortalte en norske kvinde mig. Og så trak jeg vejret lidt igen, jeg skulle være forloverske i morgen. Mens vi gik en tur i den smukke natur, bekymrede damen, der var antropolog, sig for klimaet.- Vi har kun 10-12 procent natur tilbage i Norge, og nordmænd gør intet for at ændre deres klimavaner, fortalte hun mig.
Næste dag er vejen åbnet, og jeg blev hentet af min veninde og hendes kommende mand. Vi kørte forbi ulykken langs sporene. Otte-ti godsvogne var kørt nedad mod vandet, hvor skinner lå, som var blevet for varme. – Det er klimaets skyld, mente en ekspert på norsk tv i går aftes. – Vi vil komme til at se meget mere. Ikke kun vildlaksen i området er påvirket af forandringerne. Vores transport er også.
Otte-ti godsvogne var kørt nedad mod vandet, hvor skinner lå, som var blevet for varme foto: Hafpress
Vores rejse retur påvirkes også. Vi måtte køres i bil en halv time for at nå en anden togstation. På denne øde togstation med gold varme og panoramsk udsigt stod et gult godsstog uden vogne. Det virkede nærmest filmisk. Majavatn station. Der ventede vi som de eneste en time. Inde i venterummet lå en bog: Klimakrisen. Hva kan vi gjøre? Den efterladte bog på Majavatn togstation kunne være glemt af en evakueret passager. I bogen anbefaler forfatteren, at man omlægger meget transport af containervarer fra skibe til godstogsdrift. Bogen er uaktuel, sagde min chauffør, som arbejder med klima til daglig som forsker.
Bogen er fra Al Gores klimakampagne i 2009. Men der er sket meget mere siden. ”Mennesker vil finde en løsning inden det går galt, ” siger han og åbner bildøren. Bilen har stået og oset i en halv time, mens vi har ventet i varmen, for at holde aircondition i gang.
Og trods ulykken i Nordland er der stadig fred, rigtig fred. Der er den slags hængekøje-luksus, som gør, at man vender fornyet hjem og atter kan tænke. Det er længe siden, jeg har sovet så godt som i den lille enmands seng på tredje etage med udsigt til markblomster, klipper og vand. Før i tiden har man vidst, hvordan man får ro til søvnen. Det er en mangelvare i København.
Og det er måske der i freden, vi finder svarene på klimakrisen. I freden og roen. I duften og det afkølende vand. I klipperne. I det kølende ferskvand. Så derfor skal der være lidt regn i brudens slør. Myten må gerne overleve.
NB I år har Namsskogan ikke været afsporet – der er konstant 10 til 15 grader. Og regn.
Mette Kirkegaard optræder med tre spots fredag den 1. Juli kl. 15-18 sammen med guitarist Karsten Laybourn.
Mette Kirkegaard duo 1. juli kl. 15.30-18:00
Kl. 15:30: Ved Lagkagehuset
Kl. 16.30: Fra Banegårdspladsen i hall
Kl. 17.30: Under Uret
Centerforeningen og Uncover Music styrker Originalmusikken i de kommende måneder i områder, hvor man ofte oplever coversange. Derfor kan man opleve en række kunstnere med originale sange på Hovedbanen.
(English below) Grundlovsdag på Københavns Hovedbanegård – kig forbi på søndag og oplev Nordic Americana Music – Folk Singer Mette Kirkegaard Med original live musik. Solo.
Kl. 15.30: Fra Banegårdspladsen i hall
Kl. 16.30: Under Uret
Kl. 17.30: Ved Lagkagehuset
Centerforeningen og Uncover Music styrker sammen med kunstnere originalmusikken i de kommende måneder på Hovedbanen – live.
Kom glad!
Constitution Day at Copenhagen Central Station – stop by on Sunday and experience Nordic Americana Music – Folk Singer Mette Kirkegaard With original live music. Solo.
Kl. 15.30: From Banegårdspladsen in the hall
Kl. 16.30: Under the Clock
Kl. 17.30: At Lagkagehuset
The Center Association and Uncover Music, together with artists, will strengthen the original music in the coming months at Hovedbanen.
I dag er der en times udsendelse om mit arbejde med mental lindring med naturlyde og musik på helende hospiceturne støttet af Velliv Foreningen – lyt med i Roskilde Dampradio www.dampradioen.dk vært Frank Gliese 14. maj kl. 14:00
Og der kan man i dag høre et par smukke klip fra især en hospicekoncert, hvor både naturlyde og piano samt improvisation blev samplet på min recorder – oplev en sang udvikle sig over få minutter sammen med publikum.
Du kan få nogle indtryk i interviewet, hvor Frank også spørger til det andet format, Low-fi-koncerterne, som hver gang giver power til den innovative side af mit kunstneriske virke. Vi taler også lidt om koncerten i Bjergsted Musikhus med fire gange den norske grammyvinder Lars Martin Myhre, som jeg spiller koncert med i juni.
– en aften med strålende og krystalklare sange om nuet og det fremmede
Lars Martin Myhre – Norges svar på C.V. Jørgensen – kaldes en exceptionel sangskriver og med bl.a. fire norske Grammy´er og medvirken på over 70 albums lover aftenen i hyggelige Bjergsted godt. Lars Martin har lavet store bidrag til den Norske sangbog – han har bl.a. samarbejdet med Palle Mikkelborg og Perry Stenbäck. Lars Martin Myhre besøger Bjergsted før sin optræden på Skagen Festival. ”Tar du imot meg?” Er titlen på Lars Martins seneste single ”– en flyktning synger Händel” https://spoti.fi/3Fc41KW
Mette Kirkegaard – som en nordisk Joni Mitchell – Musikeren.
Mette Kirkegaard skriver følsomme tekster med flere lag og har humoren med på scenen. Sangerinden synger i genren Nordic americana og har optrådt i Tivoli og på Tønder i Hausgaard show. “Krystalklart og enkelt fra Austin” skriver Kim Skotte og giver fire hjerter i Politiken til “Simple Matters”, Mette seneste album er bl.a. cowritet med Kostas Lazarides (The Mavericks, Dixie Chicks), som har fået en plads i Nashville Songwriters Hall of Fame. Simple Matters blev nomineret til Årets danske Gaffa-udgivelse. Mette Kirkegaard interviewes i NPR om sit album “Simple Matters isn´t so Simple”: https://spoti.fi/374K9g8
MobilPay kode 8687SK kr. 125,- Begrænset antal billetter!!
Kære alle – Jeg synger sange fra 7. april i Svendborg og fra 9. april i Aalborg, Tversted, Frederikshavn og Lemvig: billetter: https://lowficoncerts.com/en/concert/mette-kirkegaard-2517 Jeg glæder mig til gensyn. Det vækker minder om min farmor, som havde et hus i Vendsyssel med ribs- og stikkelsbærbuske. Min farmors dør var altid åben. Vandet i hanerne smagte af jern, og jeg kunne høre lastbilerne suse forbi fra den store Løkkensvej om natten. En dag var vores folkeskole på lejrtur. Vi var tre 7. klasses piger, som blaffede en 10 kilometer med en mand, som satte os af uden for min farmors gule hus. Ti minutter senere havde min farmor kræmmerhuse klar med flødeskum og hjemmelavet syltetøj ❤ Det var dengang verden stadig var god, og adressen var noget man havde i hovedet, mobilen fandtes ikke. Det er gode minder, som jeg vil huske, når jeg optræder i Nord. Vi har brug for lys og livsmod, når verden vender op og ned på alting. Nedenfor kan du læse min tourliste. Jeg håber, vi ses derude!
->Galleri Tornby i Tversted søndag den 10. april Musikalsk intimkoncert kl. ca. 13.30 ved Mette Kirkegaard solo med guitar og sang. – døre åbner kl. 11 for Fernisering med malerier af Mette Egebæk m.fl. Otte ukrainske kunstnere udstiller fast i galleriet.
->Bølger er ikke bare bølger – Musikalsk lyttekoncert med sangerinde Mette Kirkegaard ledsaget af guitar, ukulele, piano samt naturlyde den 11. april kl. 14.00 på Vendsyssel Hospice i Frederikshavn – for pårørende og patienter. Projektet er støttet af Velliv Foreningen. Hvis man kommer udefra og vil med, skal man kontakte personalet forinden.
Fotograf Henning Sjøstrøm (t.v.) Signe Marie Lindstrøm tog billeder fra Nørresundby, Hospice Vangen, hvor Mette Kirkegaard optrådte i februar 2022. English below Danish text.
“Bølger er ikke bare bølger. Sten kan fortælle en historie om verdens pludselige forandring. Som de sorte kampesten på Island, som landede over natten og fyldte en hel fjord på Østisland. De lyder helt specielt…. Og at lytte til denne naturlyd kan virke lindrende i kaos. Flytte fokus. Åbne bevidstheden,” fortæller Mette Kirkegaard om projektet til Vellliv læs mere.
Tak til Velliv Foreningen, som har støttet min drøm om at skabe en lindrende hospicetour med egne sange tilsat naturlyds-“instrumenter” til gavn og glæde for patienter og pårørende på hospices i hele Danmark. Overrækkelsen foregik i Amager Strandpark, hvor Henning Sjøstrøm fotograferede os til lyden af vand, som er en vigtig del af de naturlyde, jeg tager med, når jeg spiller på hospice i år.
11 hospicekoncerter rundt omkring i landet, hvor musikken bidrager til at skabe et beroligende pusterum.
Således vil koncerterne bestå af en række naturlyde tilsat live sang og musik, som understøtter det nærværende nu og her, både for de pårørende og de døende. Bevillingen går til al arbejdet med at skabe og gennemføre turne i hele landet.
“Jeg fandt selv lydene lindrende at lytte og sove til, da jeg var i kunstnerhus på Østisland – og det blev startskuddet på at sample naturlyde. Bølger er ikke bare bølger. Sten kan fortælle en historie om verdens pludselige forandring. Som de sorte kampesten på Island, som landede over natten og fyldte en hel fjord på Østisland. De lyder helt specielt…. Og at lytte til denne naturlyd kan virke lindrende i kaos. Flytte fokus. Åbne bevidstheden,” fortæller Mette Kirkegaard om projektet.
The sound of nature as a companion on a healing hospice tour: The Velliv Association has written about my work with soothing sound at 11 hospices in Denmark. Thanks to their grant, my long-awaited dream of relieving more places with nature samples and composition have come true. Thanks to Velliv Foreningen 🙏 and representative Keld Volder, who I met in Amager Strandpark together with photographer Henning Sjøstrøm. And to Signe Marie Lindstrøm, who photographed in Nørresundby.
“I found nature sounds soothing to listen and sleep to when I was in an artist’s house in East Iceland – and that was the starting point for sampling nature sounds. Waves are not just waves. Stones can tell a story about the world’s sudden change. Like the black boulders on Iceland, which landed overnight and filled an entire piece of a fjord. They sound spectacular…. And listening to this natural sound can soothe in chaos. Shift focus. Open consciousness, “I tell Velliv Association about.
Thanks to all at Hospice Vangen and five other hospices so far. Haderslev to Aarhus, Nørresundby, Brædstrup and Vejle, Diakonissestiftelsen, I am mixing Naturesounds and live Music. 18th Feb is rescheduled. Will be back with more news soon. Mette Kirkegaard (left) with Hospice Vangen’s musictherapist Signe Marie Lindstrøm (right).Hospice Sønderjylland Søholm Hospice, Viby J
Nyhed: USA’s svar på noget lig DR har nu et interview med Mette Kirkegaard a en times varighed liggende på deres NPR One App🙏. NPR, som betyder National Public Radio på amerikansk – npr samarbejder NPR 1000 forskellige offentlige radiostationer i USA’s mange stater samt med BBC. Det betyder meget for sangskriveren og sangerinden, at mange flere nu får mulighed for at lytte med til Nordic Americana Music og høre om Mette Kirkegaards samarbejde med amerikanske Nashville awardet sangskriver Kostas Lazarides fra Montana.
Great news: Using NPR One app? 🎼👉I feel honoured that you can now listen to the 1 hour mtpr Music radio interview by host John Floridis with me by searching for “Musician’s Spotlight” or “Mette Kirkegaard” on the American National Public Radio – NPR – find the free NPR One app for iOS or Android, Apple or Spotify.
NPR serves as a national syndicator to a network of over 1,000 public radio stations in the United States.
Using NPR One app? 🎼👉IOS or Android app – NPR One app
NPR has 1000 Member stations and connects with BBC – find the Mette Kirkegaard interview Mette Kirkegaard is featured in “Musician’s Spotlight” by host John Floridis.
mettekirkegaard.com 