AT SKABE EN vedkommende SANG I NUET på hospice

En sang kan sige det, du ikke kan tale om – på en anden måde, der inddrager de medvirkende og gør dem til medskabere af projektet. Jeg har nu gennemført to hospiceturneer i år med støtte fra Velliv Foreningen – som performer med eget materiale og naturlyde – og det har givet mig som sangskriver mod på at udforske og udvikle hospicekonceptet. Her fortæller jeg om det seneste skridt: at skabe en sang i nuet med patienter, pårørende og frivilligt personale.

Tag roen med og find nøglen til det fælles lytterum

Jeg har skrevet otte-ti udkast til nye sange på ni hospices i år. Jeg har spillet ti nye hospicekoncerter i oktober og november måned til de 11 jeg spillede i vinter- foråret. Denne gang har jeg forsøgt at forankre og fastholde de opdagelser, som jeg gjorde mig under min hospiceturne i foråret – begge projekter støttet af Velliv Foreningen, som ønsker at styrke den mentale trivsel i hele landet.

Jeg optræder med egne sange på dansk og engelsk og tilsætter naturlyd. Det er det overordnede koncertformat, jeg har haft succes med i år. Man kan læse om det og se mere om det i videoen længere nede samt i de seneste oktober blogindlæg 2022 og november. samt om lyttekoncerter Jeg udgav også to albums i september – et med de sange, jeg anvender og naturlyd https://mettekirkegaard.lnk.to/Recover og et med de mest anvendte nordiske naturlyde, som jeg har mikset sammen: Nordic Sound: https://mettekirkegaard.lnk.to/NordicSound

Første halvdel af 2022

I anden etape oktober-november 2022 forsøgte jeg at skrue ned for at bruge alt for mange naturlyde. Men det havde den konsekvens fx i Brædstrup, at de bad mig gøre, som jeg plejede! (Smiley).

Det lærte mig, at nok kan man forankre nogle konkrete erfaringer og feedbacks fra et sted, men hvert sted og hvert publikum har sin egen måde at opleve en koncert på. Læs: der er intet rigtigt eller forkert, bare forskellige mennesker.

I Brædstrup havde jeg sidste gang i vinters spillet for to frivillige og en terminal patient. Resten lå på deres stuer og lyttede med. Det megen brusende naturlyd havde virket beroligende.

Gudenå Hospice efterår 2022


I Vejle brugte jeg de nye forslag, som man kan læse om i videoen øverst – et forslag om at adskille sange og naturlyd og præsentere færre naturlyde – (7 min. video) premiere fredag 9. dec.

Sct. Maria Hospice, Vejle

var også der, jeg havde fået det mere skarpe koncept anbefalet. Og her fik jeg en vældig fin feedback på det.

Kære Mette. 1000 mange tak for en dejlig koncert i går meget spændende med tilblivelse af nye sange fra patienter, en super oplevelse for alle. En rigtig dejlig dag til dig og kærligt fra Jytte – Sct. Marias hospice, Vejle NB Glæder mig til næste gang du evt. kommer på besøg.

Alle steder, jeg optrådte, blev naturlyde og egen sang det vel modtaget.

Tak for dit besøg her på Sct. Marias Hospice. Tak for din dejlige musik og sang, der er til stor glæde og berigelse for patienter, pårørende og os alle. Mange kærlige hilsener på vegne af udvalget “Kunstnere i hospice”. Jytte

Tak for en vidunderlig koncert i går!

Jytte bemærkede også, at jeg havde skiftet afspiller til naturlyde, og lyden nu var mere fyldig – og måske derfor mere beroligende.

Hospicevangen
Tak for en vidunderlig koncert i går!
Det var virkelig en stor fornøjelse og vi håber på at få tilbuddet igen næste år! Hjerte 

Kram Signe
Musikterapeut, Hospicevangen, Nørresundby

Og så kommer jeg til det nyeste: En sang i nuet.

Mit håb var at den nye hospiceturne kunne ende med, at jeg skrev sange med publikummerne.

De første to koncerter i Københavnsområdet var der mest stemning for, at jeg improviserede på piano tilsat naturlyde.

Men da jeg kørte til de sidste otte hospicesturnejobs, greb jeg chancen, allerede det første i Bandholm på Lolland.

Det blev velmodtaget efter en 200 kilometers køretur fra København. Og det handler om tillid. Det fik jeg.

Jeg startede med det jeg vidste fungerede.

Rummet var stort med flygel og skøn udsigt ud over Lollandske marker. Rummet havde også en dejlig sofa, hvor der sad patienter, pårørende og plejere.

Jeg startede med at følge mit program med egne sange og naturlyd. Og lidt improvisation på flygel til naturlyde.

Senere satte jeg mig hen til sofaen. Og så prøvede jeg at skabe en sang.

Tusind tak for at du havde lyst til at komme og besøge os med din musik. Håber, det kan gentages.

De frivillige, Bandholm, Lolland. 4-11-2022

Find et tema

Hvordan gør man så det? Jo, jeg valgte et tema:

Jeg er meget interesseret i begrebet tid, og det førte mig over i tidspunkter. Hvilket tidspunkt på dagen er det bedste?

Allerede under min sidste turne havde jeg i Måløv igangsat at skrive en sang med en patient.  

Når dagen vender

Har du mange minder

Før dagen går bort

Har du haft det så godt

Før dagen synker

Er der sand på vejen

Men du har det godt

Ikk os – ikke os?

For du sidder lige her

Og kigger på mig

Og jeg ved hvem du er

Og hvor vi på vej

Når solen sover

Er der varme i dit blik

For alting vender

Over natten rejser jeg mig

Op til en ny dag

Ved siden af dig

For du er her ….du er her….

Han var en mand formentlig i trediverne og valgte favorittidspunktet kl. 11 om aftenen, for at “gøre øvelsen sværere”, da han også godt kunne lide kl. 11 om dagen.

Man kan høre klip derfra i udsendelsen om min første turne, som du kan høre på Spotify

Jeg vil gerne fortælle mere om, hvordan temaet blev anvendt på denne hospiceturne til at skabe flere ideer og udkast til nye sange.

Men lad os så lige tage det sidste hospice, jeg besøgte: Arresødal i november.

Arresødal Hospice – efter aftale med pårørende og patient (C)

Jeg har fået lov at vise et klip fra en pårørendes video: Hvad er tid for dig, spørger jeg?

 “Der er ikke noget tilbage”, svarer patienten, som blir filmet af sin pårørende søster.

Jeg begynder spontant at synge “I Guess its time that Im leaving behind… but I got my sister to see the stars and show the signs to me… I got my time … I leave it to my sister…Ill leave it to the stars and to my dream….”

“Jeg efterlader ikke noget bliver til min søster,” svarer patienten muntert… Søsteren ler….

 “We all got our time”, synger jeg “Noget i den stil… det er lidt stærkt ikke, ” siger jeg.

“Jo”, svarer de enstemmigt. “Men det er meget godt fanget”, siger søsteren.

“Og time… tid, hvad er tid for dig?” spørger jeg søsteren.

“Tid for mig, ja, hvad er tid?” svarer hun. “Man skal ha det rart, ikk, og være I nuet”.

Herefter synger jeg: “Being in the moment and being a sparkle in the light…that’s how I like to use my time….I like to stay clear in the light….noget I den stil…”

”Der er så meget, vi mennesker enige om”, slutter jeg på videoen med at sige. ”Vi forsøger at virke forskellige, men vi er faktisk ret ens”.

Hele seancen handler om at skabe tryghed og samhørighed og findes fælles fodslag.

Hej Mette

det er så fint

..håber du kan bruge det til det gode du ville

Og endnu engang tusinde tak for den smukke  stjernestund 

du gav til min bror og jeg

Glædelig jul

Åhee hvor fint – vi har snakket om det siden. Både min bror og jeg, og de frivillige og jeg,  hvor hyggeligt det var og hvor god du var til at gribe nuet.

Fra pårørende

Dette tema: jeres favorit tidspunkt som afsæt for en sang gennemførte jeg for de sidste otte hospices i november 2022 takket være støtte fra Velliv.

Mine råd, his du vil skabe en sang på hospice:

Værktøjer

Hav værktøjer med, der kan skabe lindring og beroligelse:

Start med det, du har prøvet før

Brug den lindrende lyd

Værktøj naturlyd  fx Nordic Sound

Men også en fin stemme kan virke helende

Hold det akustisk, så intet forstyrer ørerne

Spørg hellere, om de kan høre dig.

Kontakt, tale

Brug stemmen til sang og tale, der kan skabe kontakt og samhørighed. Træk vejret, få støtten med.

Grib nuet

Du skal kunne springe ind og ændre kurs.

Improvisation

Vær ikke bange for at træde ved siden af – nye stier kan give nyt liv i nuet.

Humor

Selv i de sværeste situationer kan lattermildhed være en vej.

Lyt

Bemærk, om patienterne følger dig – jeg kunne se en klar kontakt I deres øjne, da jeg skabte sangen ud fra deres fortællinger.

Optag koncerten – få tilladelse til det, så du kan analysere og huske de bedste sekvenser.

Evaluer materialet: Hvad gik godt, hvorfor – hvad kunne blive bedre?

Emnet: Tid er et emne, men opfind selv andre emner, som går på tværs af os alle.

Emne: et spørgsmål skal være noget, som alle kan relatere til.

Tak til velliv, patienter, pårørende og frivillige. Studiohennings og NK Music.

Tak også til hospices på den første hospiceturne, som gav positiv feedback på første etape.

Der er mange flere fortællinger, men her var nogle af dem….hvis du har lyst til at skrive positive ideer til mig, så kan du bruge feltet. Hvis du kender til sponsorer, legater eller engle, der vil bidrage til projektet i 2023, så skriv også endelig! Verden har brug for jer!

One thought on “AT SKABE EN vedkommende SANG I NUET på hospice

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.