Politiken, fredag 2. Nov. 2018
Krystalklart og enkelt fra Austin<!–
❤️❤️❤️❤️ anmeldt af Kim Skotte
Sværger man til nordisk americana må man i disse år til Austin, Texas, hvilket da også er stedet, hvor den danske singer-songwriter Mette Kirkegaard har indspillet ’Simple Matters’ efter at have haft sine sange en tur i vridemaskinen hos sangskriveren Kostas Lazarides i Montana.
Siden albumdebuten i 2007 har Kirkegaard finpudset sit håndværk. Vokalt stråler hun på ’Simple Matters’. Jo mere krystalklart og enkelt, jo bedre, er devisen på et album, hvor Joan Baez flere gange må nikke anerkendende i kulissen. Sangskriveriet er nydeligt og ægtefølt, men uden de personlige knaster og sproglige sidespring, som ville kunne udfordre det lidt for pæne håndværk. Men heldigvis sker det ofte, at stemmen holder materialets hjerte smukt op i vejret.
Kim Skotte
Lyt https://mettekirkegaard.lnk.to/SimpleMatters
Sanseligt smukke, stilfærdige ballader
Mette Kirkegaard
Simple Matters
GAFFA
Album / Trubadur Records
Udgivelse D. 13.10.2018
Anmeldt af
Ivan Rod
Den danske singer-songwriter Mette Kirkegaard har tidligere udgivet singler, ep’er og albums. Og nu er hun her så igen – med sit tredje americana-album, Simple Matters – der fremstår som hendes bedste og mest stilsikre til dato. Det står dermed klart, at Kirkegaard både som sangskriver og udøvende sanger er modnet og har styrket sit fokus. Hun har altid fremstået dedikeret – som én, der brændte for og virkelig ville sin metier – men med Simple Matters, har hun også fundet ind til rødderne og skrevet og indsunget nogle numre, der har en anderledes dyb tekstuel og kompositorisk tyngde.
Stadig er vi i melankoliens mørke, men Kirkegaard får os også videre derfra – ligesom sandsynlige forbilleder som Joan Baez, Carole King og Joni Mitchell fik deres lyttere til at se lys for enden af tunnellerne. Bedst på Simple Mattersfungerer enkle, næsten minimalistiske numre som Foreign Pines og I’m Alive. Sidstnævnte nummer var første single fra albummet – men begge er sanseligt smukke, stilfærdige ballader med lyrisk fine tekster og fine forløsninger med vokal og akustisk guitarakkompagnement. Især sidstnævnte har noget tidløst, langtidsholdbart og dragende over sig.
“En fin samling af gode sange.. og nyn med-værdige”, Alex Nyborg Madsen i P4.
Nattevagten, 24Syv: Keith Thomas Lohse 00:33:“Danske Mette Kirkegaard … tjek hende ud – elsk og omfavn den danske musik”
Rootszone skriver:
Simple Matters er Mette Kirkegaards tredje album – i de senere år er der kommet to EP’er og et par singler. Albummet udkom midt i oktober, og jeg har gået og lyttet til den on and off i mellemtiden. Gør man det, så åbner sådan et albums forskellige stemninger og nuancer sig mere og mere op. Det er dog det melankolske mood, der i mine øren dominerer.
Men det handler jo også mest om kærlighed på forskellige planer, og den kan i den grad lægge op til melankoli, tristesse og sorg, men også til glæde og nye forhåbninger. Og til refleksion, især da når den der kærlighed ikke rigtig lykkes. Men den giver i al fald stof til sangskrivere, og på dette album varede kærligheden heller ikke evigt. Den blev forfrossen, for svær, forbi – og dermed ikke nøglen til det lykkelige liv, man måske havde tænkt sig. Men lykken findes heldigvis i mange variationer.
Mette Kirkegaard er en habil sangskriver, og ikke mindst har hun en smuk stemme, som undertegnede ganske ofte har hørt live rundt omkring. Hun kalder sin musik for Nordic Americana, og den ligger da også der et sted mellem folk, country, pop og den nordiske tone. Hun har skrevet og er blevet inspireret til mange af sine sange i USA, bl.a. i løbet af to ophold i House of Songs i Austin, Texas. Nogle af dem i samarbejde med amerikanske sangskrivere. På det aktuelle album Kosta Lazarides, som bare kalder sig Kostas.
Titelsangen Simple Matters er en ret fængende sang ligesom også Love Is To Blame, og begge har vist allerede fået en del airplay. Men hver sang har sin egen appeal, selv om man måske kan savne lidt mere munterhed. Men Mette Kirkegaard har været et sted, hvor alvoren har været den faste partner, men også friheden, nærværet og de mange muligheder, som hun også har brugt.
Simple Matters er nemlig dér, hvor hun er nu efter nogle både begivenhedsrige og travle år med sangskrivning, rejser, videreuddannelse og for nylig en udskudt kandidatgrad i retorik. Alt dette fejrede hun ved sin releasefest 13. oktober. Her gav hun et par sange, akustisk og alene som ofte før. Men med på Simple Matters har hun musikere fra Austin: Matt Gracy, Mark Henne, Johann Wagner, Morgan Patrick Thompson og Patrick Herzfeld, som også er producer. En del af albummet er indspillet i Signal Hill Recording Studios i musikbyen Austin.
Gaffa skrev i sin anmeldelse bl.a., at ’stemmen er smuk og indtrængende’, og det er den helt sikkert. ’Det enkle udtryk er denne singer-songwriters gebet’, skrev Gaffa lige så præcist. Mens musiker Rod Sinclair beskriver hendes sange som ’sjælebilleder fra det indre univers – de er abstrakt-fotografiske’. Det er egentlig ret fint set og sagt. Rootszone –
“A very interesting singer-songwriter”, Folk på Fem éren, P5
Det helt enkle udtryk er denne singer-songwriters gebet, Gaffa
Som en nordisk Joni Mitchell, Musikeren
Flot nordic-americana-ep af dansk singer-songwriter, der har potentialet til meget mere
Hun debuterede i 2007 med det lovende folk-album Heart Against Rock. Fulgte to år senere debuten op med det lige så lovende, mere jazzede album Trådløse Drømme. Og nu er hun har så igen, med en lovende nordic americana-ep betitletDry Wood. Og dét er en forrygende flot en af slagsen.
Nok er det store gennembrud endnu udeblevet, men den danske singer-songwriters nye ep rummer et materiale, der kan danne afsæt for et internationalt gennembrud. Ep’en rummer således fire skæringer, som næsten alle har potentialet til at bringe den tålmodigt arbejdende singer-songwriter videre op ad rangstigen, internationalt.
Dry Wood er indtil videre kun udgivet digitalt, men den Berlin-baserede producer Brio Taliaferro – som også har arbejdet med navne som Moby og Robbie Williams – har formået at give materialet et organisk og meget internationalt fungerende touch. På numre som Train og Dry Wood hører man således en moden sangerinde i et forrygende flot, velproduceret lydbillede præget af akustisk lyd, et fængende beat og nogle velturnerede, velklingende og varierede sange.
Dry Wood is so far only released digitally, but the Berlin-based producer Brio Taliaferro – who also has worked with names such as Moby and Robbie Williams – has managed to give the material an organic and highly functional international touch.
In songs like Train and Dry Wood one hears the mature singer Mette in a spectacularly beautiful, well produced sound characterized by acoustic sound, a catchy beat and some well delivered, melodious and varied songs.
En lovende nordic americana-ep ….en forrygende flot en af slagsen……..den danske singer-songwriters nye ep rummer et materiale, der kan danne afsæt for et internationalt gennembrud. .Læs anmeldelsen
Beautiful nordic-americana-ep of Danish singer-songwriter who has the potential for much more…–spectacularly beautiful
Watch video about the ep: Click
Trådløse Drømme album:
Musikeren: “Like a Nordic Joni Mitchell…””..som en nordisk Joni Mitchell med sin klare stemme…”
10 fantastiske numre, der fører én på lidt af en drømmerejse ….Samfundskritisk, erotisk, funky eller melankolsk, så fungerer det… Rent lyrisk er der meget at hente og fordybe sig i, i Mette Kirkegaards tekster,….Et sidste råd til jer der køber albummet er at sætte det på replay, lukke øjnene og drøm jer væk – bare et par timer, trådløst eller ej. Samlet vurdering:
****Jada! Køb! Læs hele anmeldelsen
Kultunaut:
Mette Kirkegaards album “Trådløse Drømme” er fyldt med mellemrumstilstande og længsler. Musikerne understøtter på skønneste vis stemmens sprøde klange, der væver sig blidt rundt om teksternes ordbilleder. Det er smukke sange om distance og længsel…
Jyske Vestkysten
Der er masser af stemning i flertallet af de stille ballader på Mette Kirkegaards nye cd »Trådløse Drømme«. De vil gøre sig ved intimkoncerter i landets forsamlingshuse og krosale med levende lys på bordet og god stemning i glassene…..
Rootszone.dk:
Den alsidige irske musiker Dave Hennessy bidrager selv til den flotte lyd, men rent instrumentalt er det først og fremmest Tao Højgård, som præger lydbilledet med sit frodigt fabulerende og farverige spil….Stilistisk bevæger Mette Kirkegaard sig mellem viser, pop og folk, og det slipper hun sådan set godt fra i kraft af sin smukke stemme…
Heart Against Rock, Gaffa
Debuterende singer-songwriter imponerer, trods forsigtighed og famlen
Mette Kirkegaard lancerer sig selv som singer-songwriter. En betegnelse, der virker meget fornuftig, debutalbummet taget i betragtning. Mette Kirkegaard har således selv skrevet størstedelen af materialet på det dansk/engelsk-sprogede folkalbum. Og selv om hun på albummet – af naturlige grunde – fremstår som utrænet og lettere famlende, er det også i passager som om, hun besidder elementer af det instinkt, der kan skabe hits. Og dét lover godt. Numre som In A Café, The Ferry og Calling From New Orleans rummer f.eks. alle elementer af det, der gør et hit. De er godt skrevet, let tilgængelige og alligevel fler-dimensionelle. Mette Kirkegaards vokal er for det meste meget fin, næstenforfinet. Den er sine steder dragende smuk, sine steder alt for papirtynd, sart og skrøbelig. I de svageste øjeblikke bliver sangerinden imidlertid reddet af, at albummet er godt produceret – af Dave Hennessy og Henrik Hylle. Derfor kan man også konkludere, at debuten lover godt for fremtiden. Gid Mette Kirkegaard vil fortsætte sin skribentvirksomhed og møde folk i branchen, der kan udfordre og fremme hendes talent.
Good reead