Phillip Faber, Ole Kibsgaard m.fl. kan noget med mennesker på klaver og guitar. Jeg har engang taget kursus hos Ole i at skabe korstemmer til albums hos ham. Han er vældig dygtig.
Under nedlukningen fik vi alle et skud ekstra glæde ved at synge med Phillip. Min mor var meget begejstret.
Lige siden barnsben har jeg været vild med at spille kendte fælles sange, som samler folk. Det gode ved enkle sange er, at de samler mennesker i alle aldre om noget vigtigt: sang for sjælen.
Jeg har spillet med rigtig mange forskellige aldersgrupper – akkompagement af sange fra Højskolesangbogen, på piano og guitar.
Fælles for de mange events har ofte været samtalen og at kunne smile og le sammen, som har stor betydning. At man imellem numrene kan sige noget og være sammen om en fælles stemning og modtage feedback fra publikummerne.
Engang var det i en vuggestue, alle børnene samlede sig om sangen. Det var stort. Der var måske mindre samtale og mere mimik.
En anden gang var det på en efterskole, vi sang Nick Cave-sangen The Wild Rose. Her var kunsten at kunne samle sig om en sang.
Og så er der de events, hvor jeg har optrådt til fødselsdage, senest var det to gange tresårsdag.
Hvor folk elsker at synge med.
Også på plejehjem hvor det ofte er vigtigt at have kendinge med.
Og på hospices for pårørende, patienter og frivlligt personale. Her har jeg taget fokus på sindets beroligelse med som en del af musikken og lyden. Gennem brug af naturlyde.
Og for professionelle netværk, som tager musik ind, har jeg også optrådt, min musik opleves som positivt tiltag.
På hovedbanegården og foran et krydstogtskib på Oceankaj med kendte julesange og mange andre steder.
Jeg kan organisere events og skabe og optræde med hyggelige musikalske møder og events.
Helen Rossil har skrevet en afhandling om Kingotone og brorsonsang – folkelig salmesang i Danmark – Uppsala Universitet har udgivet den spændende bog med eksempler fra danske salmebøger og lydindspilninger. Helen håber, at den danske folkekirke vil lade sig inspirere af de gamle måder at synge med et groove og en folkelig tone.
Af Mette H. Kirkegaard
Folkelig salmesang i Danmark har været en forløber for det moderne parlamentariske demokrati. Det fattede min interesse, straks jeg hørte at Helen Rossil har forsket i den folkelige salmesang i små kirkesamfund. De har sunget salmer på en anden måde end den moderne polerede udgave. Mit speciale i retorik (2018) tog afsæt i demokratisk debat som en fornuftig uenighed med plads til flere synspunkter. At synge salmer med hver sit næb kan måske ses som forstadiet til en demokratisk debat. I det lys må det være afgørende at få udbredt flere syngemåder i dag. P.G. Lindhardt udtrykker salmesangen i kirken som et vugge-forstadie til det moderne parlamentariske demokrati.
Danmarks ældste vækkelsesbevægelse, de stærke jyder, hyldede fx kingotonerne i 1800-tallet. En mere poleret moderne tone fra den nye salmebog vandt dog frem og marginaliserede de gamle folkelige syngemåder. Og så opstod sangerkrigene. Det gik ikke stille for sig.
Man begyndte allerede at synge fra 1500-tallet, men sangen havde eftersigende lyd af dyreskrig, når almuen på landet sang med. Man havde ikke forståelse for, at salmesangen på landet blev en slags hverdagssalme. Kingotone og brorsonssang måtte vige pladsen for den etablerede kirke og det skolede udtryk.
– Dem, vi ville anse som vagttårne i dag, har dengang haft noget at sige, men blev efterhånden undertrykt på deres syngemåde, siger Helen Rossil.
Det var trossamfund fx på Lyø, i Herning, Horsens og Vejle, hvor salmesangen var en vækkelsesoplevelse: en religiøs handling. Hvis man prøver i dag at sammenligne den etablerede salmesang i kirken, så vil man se, at kun nogle synger med på den pæne skønsang. ”Det lyder jo så godt, når de andre synger, så behøver jeg ikke”, tænker andre måske.
Vækkelsen i 1800-tallet reagerede imod rationalismen. Man søgte en inderlighed og personlig tro. Det ligner måske noget, vi ser i dag, hvor følelser har fået en erkendelsesværdi, som fx i ”Følelsernes retorik” (2017) af Kresten Schultz Jørgensen. Nu vægtes følelser i debatter, fx på sociale medier som facebook.
Viser på valse volume 4er et projekt, hvor Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen indspillede en række viser på fonograf. Bl.a. synger han selv en version af Jeg beder dig min herre og Gud. Helen Rossil holdt et oplæg i Koncertkirken i København i sommeren 2022, hvor publikum fik smagsprøver på de gamle syngemåder. I podcastet hører man en fællessang derfra.
Helen Rossil skriver om fire cases. En af dem er Vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, som fastholdt retten til at synge efter Kingos salmebog fra 1699 indtil godt op i det 20. århundrede.
Thorkild Knudsens bevidner med ti timers indspilninger vækkelsesbevægelsens måde at synge salmer på. Det samme gør Hakon Grüner-Nielsens forskellige få tidlige salmer med 22 forskellige sangere. De udtrykker en religiøs tro, som de ikke bare kunne erstatte med en anden, da den danske statskirke ønskede at skifte Kingos samlebog ud med en nyere, Evangelisk-Christelig Psalmebog.
Flere stærke jyder formanede på dødslejet stadig at få sunget fra Kingos kirkesalmebog. Det var en religiøs vækkelse, som L.C. Petersen havde mange års erfaring med i de stærke jyders sogne.
Helen Rossil mener, at man misforstod den stærkt religiøse bevægelses motiv, nemlig at forblive stærk i troen. Hun forsøger at illustrere, at deres salmesang var et reelt udtryk, ikke blot en protest.
Salmesangen var langsom, med rå toner, og det kunne lydt højt og også grimt. De professionelle begyndte siden at træne kordegne og organister i at spille og synge hurtigere på den nye måde. Det har vores musikalske diversitet tabt på. Men måske er der også en revival på vej, for den inderlige Kingotone og brorsonssangen.
Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen var i sin ungdom degn, lærer og kirkesanger. Han ankommer til Gellerup med den nye syngemåde fra seminariet, men menigheden kunne ikke lide det, han sang. Og der måtte han indse, at det var ham, som måtte tilpasse sig menighedens syngemåde.
I området mellem Horsens og Vejle i 1700-tallet opstod bevægelser, som kæmpede for at bevare deres syngemåde. Kampen mellem myndighederne, som præsten fulgte og luthersk lære fortsatte.
Soldaten Peder Laursen (født 1763) havde læst sig til et luthersk syn på kristendommen. Han samlede fra 1790 folk til møder i Rårup Sogn. I Uldum-Langskov pastorat og sognene Øster Snede, Korning, Hedensted og Løsninge samledes man til gudelige forsamlinger efter gudstjenesten (p 189).
Den særlige kingotone-stil: Fra Harmoni til kropsligt groove
For de stærke jyder var det mundtlige og kollektive fælles groove vigtigere, end at man sang helt præcist efter nodeoplæg. De stærke jyder overskrider den harmoniske struktur eller det såkaldte ”skema”, som en kritisk stærk jyde betegner den polerede salmesang. Man kan sammenligne det med en schottis som folkedans. Den kan danses på mange forskellige måder, men den kropslige fornemmelse – groovet – er det samme. Den folkelige salmesang minder om folkesangen i dag.
Dømmerne dømte biskoppen
Helt almindelige mennesker sang på hver deres måde de forskellige toner. De stærke jyder forlængede desuden toner og fyldte dem ud på måder, som beskrives med teknisker termer i afhandlingen. Diversiteten var stor her, men men en anden gruppe sang meget ens….De blev kaldt dømmerne. Dem behandler Helen Rossil også i afhandlingen.
Sigvalt Tveit har indspillet sangen XX og der synger dømmerne helt sammen hver tone. Det er den rå funktion, som dominerer, og den er meget udtryksfuld. Musikken kan give anelser til countrymusikkens twang.
Kristeligt lutheransk trossamfund lagde ikke fingre imellem med andres syngemåde. Man forstår hvorfor de ikke blev forstået, forklarer PHD Helen Rossil. De skriver fx et ubehjælpeligt brev til biskoppen, som minder om en arrig facebook trold. Dømmer endte isolerede, fordi de fastholdt deres egen syngemåde.
Vakte troende rejste til USA
Mens den folkelige salmesang blev svækket i Danmark, blev den stærk i USA, hvor et mylder af forskellige kirker opstod. Mange vakte troende fra Europa emigrerede netop for den religiøse friheds skyld, fordi den fik lov at folde sig ud. Gospel og sacred harp-sangen har vokset sig stor i USA, opstået af frikirker. I Norge og Sverige har der også været en større interesse for den folkelige sang. Der findes derfor kun enkelte steder, som stadig synger på den gamle måde fx efter kingotone salmebog, fx på Lyø og i Herning.
– Orglerne har vundet overalt i Skandinavien. Ingen synger “på den gamle måde” mere. Kristelig Lutheransk Trossamfund, som aldrig har haft orgel, har enkelte gange om året “Kingo-gudstjenester”, ellers er de gået over til nyere sange akkompagneret af guitar, forklarer Helen Rossil.
Konklusioner
Helen Rossil kommer med en række konklusioner i sin afhandling og ønsker til fremtidens fællessang i kirken og fx tv-programmer:
– Alting er styret af klaver i dag. Vi kan inddrage menighed og slippe topdown-styringen. Vi skal få folk til at engagere sig i salmesangen. Der kunne man udvide sin opfattelse af fællesangen. Det har nemlig ikke altid lydt så pænt som under Phillip Faber. Der er en SULT og længsel efter salmesang. Giv det mere fri. Også omkring den religiøse og kulturelle praksis: Hvad betyder det for mennesker at synge salmer? Det kunne være interessant at belyse. Helt almindelige mennesker, der hver har haft deres opfattelse af, hvordan det skal lyde, skal inddrages. Jeg håber rent musikalsk, at andre vil tage det op fx folkemusikere. Snakke om folkelige salmer og tage det med ud, bede menighed om at tage det med ind i salmesangen. Organister skal ligesom degnen være bevidst om at indgå i dialog og ikke kun lave meget kunstfulde afspilninger. Fx i vores kirke på Østerbro: vores organist klipper tangenter – lader menigheden synge uden orglet – det er lige stærkt hver gang. Og så kunne man fx lade koret blande sig med menigheden – altså gå væk fra at have den normative rolle, siger Helen Rossil.
– Det ville også være skønt, hvis de folkesangere kunne tage det her repertorie op, siger Helen Rossil. Indtil videre har hun transkriberet 20 af de gamle folkelige måder at synge salmer på.
Tradition og fornyelse i kirken
Helens anke imod kun at synge på de nye måder er, tradition og fornyelse skal følges ad.
– Helt almindelige mennesker har haft en meget bestemt opfattelse af, hvad og hvordan man skulle synge i kirken. Det er en mere rytmisk måde at synge på frem for et klassisk traditionsbevidst ideal.
Ofte er det de professionelles måde at styre syngemåden, man ser på, forklarer Rossil. – Man bør undersøge helt almindelige kirkegængeres syngemåde. Og det ville være intereressant at undersøge, hvad menigheden kan lide. Fx lave nogle interviews i alle danske folkekirker.
Kulturens analyseinstitut ville vel det være oplagt sted at lave undersøgelse af traditionen som fornyer af samfundet? Det er Helen Rossil enig i. Fordi en tradition vil ændre sig i et demokratisk samfund.
– Salmesang er et bindeled mellem kirken og det almindelige verdslige liv. Den skal ikke være reserveret og forbeholdt de få, siger Helen Rossil.
Leonard Cohen sagde, vi kunne knytte næverne eller synge Hallelujah.
Nytårsskriv (New Year thoughts – English below Danish version)
Imellem jul og nytår var jeg inde og se en fantastisk ny film om Leonard Cohen især med fokus på den fantastiske sang, Hallelujah, som mange måske har troet var skrevet af Jeff Buckley.
Jeff sang den til gengæld gudeskønt. Men det var nu Cohen, som skrev den. Leonard Cohen skrev den i flere versioner, og filmen genfortæller dele af forløbet med sangen, hvordan andre valgte at synge udvalgte vers, fx John Cales version i Shrek. Og så kom succesen.
Der var noget befriende ved at se en film helt fri af viden fra sociale medier. En rigtig analog film, baseret på en masse filmmateriale, med og om mennesker, som har levet og gjort en forskel.
Mest af alt Leonard Cohen.
Cohens plade med Hallelujah sangen blev først underkendt i USA, så først senere, efter han selv havde været seks år i munkekloster og en masse andet, først da blev sangen et hit. Hallelujah for det.
Og det er sket før, fx da Whitney Houston sang Dolly Partons sang, I Will always Love You, og gjorde den til et hit.
Smukke fortolkninger af sange har til alle tider båret sange frem.
Vi savner det samme i verden. I politik venter vi på de rette ord. Zelensky har forsøgt sammen med sine dygtige taleskrivere at nå verdens ledere.
I år vil jeg bede jer alle tænke på de mennesker, der står bag vores ledere og håbe for de er værdsatte og får lov at gøre en positiv forskel. For det har vi brug for i verden. Vi har brug for dem, der kan nå vores hjerter, bevæge os ved at sige ordene på den rette måde og finde de rette elementer frem og handle på dem. Dem, der kan anbefale at udvælge de rette vers, som skal synges, tales, forstås. Nå os, forandre os og få os til at søge det gode på bedste vis.
Ikke alle har haft et godt år. Ukraine – det ved vi alle – og flere andre nationer. Verden brænder lige ved siden af vores trygge Norden.
Her er nemlig ganske trygt. Så får vi en bred regering, nogen frygter, andre glæder sig.
Vi har også oplevet en genoplukning, pyha. Men desværre omtrent samtidig satte Putin ind med sin krig. Vi kan ikke løse det nytårsaften.
Selv har jeg haft et fantastisk godt år med megen musik og møder med gode folk.
Jeg har over efteråret haft følelsen af at være på rette sted. Hvad mere kan man ønske sig end at have det godt? Naturligvis, at verden også finder et fredfyldt sted at være for andre.
At unge mennesker finder vejen og holder ved, selvom det kan se sort ud i en dybt uforudselig tid. Måske kan nysgerrigheden på livet genopstå ved at se på den analoge fortid, som findes bag de digitale spor, unge er født ind i. Det historieløse techsamfund er en ødelæggende skrøne. Cohen-filmen kan bevidne, at der er mere fra himlen til jordens frelse.
Bl.a. at den økonomiske ulykke, som Cohens manager påførte ham, faktisk gav noget positivt med hans smukke koncerter til publikummer over hele verden, ulykken betød, at han fik mange års comeback på landevejen i en senere alder.
“Performing is an opportunity for a thousand humiliations.” Skulle han have sagt. Cohen valgte alligevel at gå med den løsning og blive glad for den efter 15 års pause.
“Leonard was a real soldier,” har hans ven Jennifer Warnes. sagt.“ Han ville succesen.
Mine musikalske drømme er nået nye højder. To lindrende hospiceturneer over vinter-forår https://youtu.be/SFGfGJkzg14 og efterår med støtte fra Velliv. Optræden med Lars Martin Myhre og Per Worm. Indspilning af album Recover Udgivelse af naturalbum Nordic Sound med lindrende lyd Klimafolkemøde koncert Optrædener i storcentre og banegårde. Krudttønden i gensyn med min guitarist https://youtu.be/aSO_eIGZ7pY Udgivelse af to singler Hotel Himmelblå https://MetteKirkegaard.lnk.to/HotelHimmelblaa og senest Denne jul https://MetteKirkegaard.lnk.to/DenneJul Begge kom i rotation på P5. Og en havnekoncert for krydstogtgæster Et farvel til et kontor i Fiolstræde, min mor har haft og delt generøst i 37 år. Det er en epoke, som vi afsluttede på bedste vis i december. Nyt kontor på Østerbro. Året 2022 fik jeg også hjulpet nye erhvervsledere og holdt også SoMekurser.
På trods af den svære tid har det været et især musikalsk godt år for mig.
Jeg fortsætter faklen i 2023.
Tak alle jer gode folk, nye som gamle, jeg har mødt undervejs, tak❤️🙏
Cohen mente, vi havde valget mellem at knytte næven eller synge Hallelujah, så lad os alle tænke over, hvad vi vælger i det nye år.
Med ønske om et fredfyldt og aktivt 2023 til jer alle.
Kæmpe kram og kærlige hilsner fra Mette Kirkegaard
English version of my New Year thoughts:
Between Christmas and New Year, I went to see a fantastic new film about Leonard Cohen, focusing on the fantastic song, Hallelujah, which many may have thought was written by Jeff Buckley.
Jeff, on the other hand, sang it beautifully. But it was written by Cohen. Leonard Cohen wrote it in several versions, and the film retells parts of the song, how others chose to sing selected verses, e.g. John Cale in Shrek. And then came the success.
There was something liberating about watching a film free of social media knowledge. A real analog story, based on a lot of film material, with and about people who have lived and made a difference.
Most of all, Leonard Cohen.
Cohen’s record with the Hallelujah song was first rejected in the US, then only later, after he had spent six years in a monastery and a lot of other things took place, only then did the song become a hit. Hallelujah for that.
And it´s happened before: when Whitney Houston sang Dolly Parton’s song I Will Always Love You and made it a hit.
Beautiful interpretations of songs have always brought songs forward to move people´s hearts.
We miss the same in the world. In politics, we wait for the right words. Together with his skilled speechwriters, Zelensky has tried to reach world leaders.
This year I would like to ask you all to think about the people behind our leaders and hope that they are valued and allowed to make a positive difference. Cause we need that in the world. We need those who can move people positively with words in the right way, find the suitable elements and act on them. Those who can recommend, and selecting the right verses to be sung, spoken, and understood. Reach us, change us and make us all seek the good in the best way.
Not everyone has had a good year. Ukraine – we all know that – and several other nations. The world is burning right next to our safe Nordic region.
It is quite safe here. Then we get a broad government, some fear, others rejoice.
We have also experienced a re-opening, thank god. But unfortunately, at about the same time, Putin started his war. We can’t solve it on New Year’s Eve.
I have had a surprisingly good year with lots of music and meetings with good people.
I have had the feeling of being in the right place. What more could you want than to feel good? Naturally, hoping that the world also finds a peaceful place to be for others.
Young people will hopefully find their way and persevere, even though it may look bleak in a deeply unpredictable time. Perhaps a curious reflection upon life can be rekindled by looking at the analog past behind the digital tracks that young people are born into. The idea of a historyless tech society is a destructive cliff. The Cohen film can testify that there is more from heaven to earth’s salvation.
Among other things. That the financial calamity that Cohen’s manager inflicted on him was something positive for audiences worldwide, the calamity meant he made a years-long comeback on the road at a later age.
“Performing is an opportunity for a thousand humiliations”, Cohen said, even though he still chose to go with that solution and be happy with it after a 15-year hiatus.
“Leonard was a real soldier,” says his friend Jennifer Warnes. He wanted success.
My musical dreams have reached new heights. Two palliative hospice tours over winter-Spring https://youtu.be/SFGfGJkzg14 and Autumn with support from the Velliv Association. Performance with Lars Martin Myhre and Per Worm. Recording of album Recover Release of nature album Nordic Sound with the soothing sound; Climate People’s Meeting concerts Performances in shopping centers and railway stations. The reunion concerts with my guitarist. Release of two singles Hotel Himmelblå and most recently: Denne Jul / This Christmas. Both came into rotation at Danish national radio channel P5. And a harbor concert for cruise guests. A farewell to an office in the heart of the Copenhagen city, my mother has had and shared generously for over 37 years. It is an era that we ended in the best way in December. A new office at the cozy Eastern bridge part.
In 2022, I also helped new business leaders and developed SoMe courses.
Despite the difficult time it has been a particularly musically good year.
I will continue the torch in 2023.
Thank you to all you good people, new and old, I have met along the way❤️🙏
En sang kan sige det, du ikke kan tale om – på en anden måde, der inddrager de medvirkende og gør dem til medskabere af projektet.Jeg har nu gennemført to hospiceturneer i år med støtte fra Velliv Foreningen – som performer med eget materiale og naturlyde – og det har givet mig som sangskriver mod på at udforske og udvikle hospicekonceptet. Her fortæller jeg om det seneste skridt: at skabe en sang i nuet med patienter, pårørende og frivilligt personale.
Tag roen med og find nøglen til det fælles lytterum
Jeg har skrevet otte-ti udkast til nye sange på ni hospices i år. Jeg har spillet ti nye hospicekoncerter i oktober og november måned til de 11 jeg spillede i vinter- foråret. Denne gang har jeg forsøgt at forankre og fastholde de opdagelser, som jeg gjorde mig under min hospiceturne i foråret – begge projekter støttet af Velliv Foreningen, som ønsker at styrke den mentale trivsel i hele landet.
I anden etape oktober-november 2022 forsøgte jeg at skrue ned for at bruge alt for mange naturlyde. Men det havde den konsekvens fx i Brædstrup, at de bad mig gøre, som jeg plejede! (Smiley).
Det lærte mig, at nok kan man forankre nogle konkrete erfaringer og feedbacks fra et sted, men hvert sted og hvert publikum har sin egen måde at opleve en koncert på. Læs: der er intet rigtigt eller forkert, bare forskellige mennesker.
I Brædstrup havde jeg sidste gang i vinters spillet for to frivillige og en terminal patient. Resten lå på deres stuer og lyttede med. Det megen brusende naturlyd havde virket beroligende.
Gudenå Hospice efterår 2022
I Vejle brugte jeg de nye forslag, som man kan læse om i videoen øverst – et forslag om at adskille sange og naturlyd og præsentere færre naturlyde – (7 min. video) premiere fredag 9. dec.
Sct. Maria Hospice, Vejle
var også der, jeg havde fået det mere skarpe koncept anbefalet. Og her fik jeg en vældig fin feedback på det.
Kære Mette. 1000 mange tak for en dejlig koncert i går meget spændende med tilblivelse af nye sange fra patienter, en super oplevelse for alle. En rigtig dejlig dag til dig og kærligt fra Jytte – Sct. Marias hospice, Vejle NB Glæder mig til næste gang du evt. kommer på besøg.
Alle steder, jeg optrådte, blev naturlyde og egen sang det vel modtaget.
Tak for dit besøg her på Sct. Marias Hospice. Tak for din dejlige musik og sang, der er til stor glæde og berigelse for patienter, pårørende og os alle. Mange kærlige hilsener på vegne af udvalget “Kunstnere i hospice”. Jytte
Tak for en vidunderlig koncert i går!
Jytte bemærkede også, at jeg havde skiftet afspiller til naturlyde, og lyden nu var mere fyldig – og måske derfor mere beroligende.
Hospicevangen Tak for en vidunderlig koncert i går! Det var virkelig en stor fornøjelse og vi håber på at få tilbuddet igen næste år! Hjerte
Mit håb var at den nye hospiceturne kunne ende med, at jeg skrev sange med publikummerne.
De første to koncerter i Københavnsområdet var der mest stemning for, at jeg improviserede på piano tilsat naturlyde.
Men da jeg kørte til de sidste otte hospicesturnejobs, greb jeg chancen, allerede det første i Bandholm på Lolland.
Det blev velmodtaget efter en 200 kilometers køretur fra København. Og det handler om tillid. Det fik jeg.
Jeg startede med det jeg vidste fungerede.
Rummet var stort med flygel og skøn udsigt ud over Lollandske marker. Rummet havde også en dejlig sofa, hvor der sad patienter, pårørende og plejere.
Jeg startede med at følge mit program med egne sange og naturlyd. Og lidt improvisation på flygel til naturlyde.
Senere satte jeg mig hen til sofaen. Og så prøvede jeg at skabe en sang.
Tusind tak for at du havde lyst til at komme og besøge os med din musik. Håber, det kan gentages.
De frivillige, Bandholm, Lolland. 4-11-2022
Find et tema
Hvordan gør man så det? Jo, jeg valgte et tema:
Jeg er meget interesseret i begrebet tid, og det førte mig over i tidspunkter. Hvilket tidspunkt på dagen er det bedste?
Allerede under min sidste turne havde jeg i Måløv igangsat at skrive en sang med en patient.
Når dagen vender
Har du mange minder
Før dagen går bort
Har du haft det så godt
Før dagen synker
Er der sand på vejen
Men du har det godt
Ikk os – ikke os?
For du sidder lige her
Og kigger på mig
Og jeg ved hvem du er
Og hvor vi på vej
Når solen sover
Er der varme i dit blik
For alting vender
Over natten rejser jeg mig
Op til en ny dag
Ved siden af dig
For du er her ….du er her….
Han var en mand formentlig i trediverne og valgte favorittidspunktet kl. 11 om aftenen, for at “gøre øvelsen sværere”, da han også godt kunne lide kl. 11 om dagen.
Jeg vil gerne fortælle mere om, hvordan temaet blev anvendt på denne hospiceturne til at skabe flere ideer og udkast til nye sange.
Men lad os så lige tage det sidste hospice, jeg besøgte: Arresødal i november.
Arresødal Hospice – efter aftale med pårørende og patient (C)
Jeg har fået lov at vise et klip fra en pårørendes video: Hvad er tid for dig, spørger jeg?
“Der er ikke noget tilbage”, svarer patienten, som blir filmet af sin pårørende søster.
Jeg begynder spontant at synge “I Guess its time that Im leaving behind… but I got my sister to see the stars and show the signs to me… I got my time … I leave it to my sister…Ill leave it to the stars and to my dream….”
“Jeg efterlader ikke noget bliver til min søster,” svarer patienten muntert… Søsteren ler….
“We all got our time”, synger jeg “Noget i den stil… det er lidt stærkt ikke, ” siger jeg.
“Jo”, svarer de enstemmigt. “Men det er meget godt fanget”, siger søsteren.
“Og time… tid, hvad er tid for dig?” spørger jeg søsteren.
“Tid for mig, ja, hvad er tid?” svarer hun. “Man skal ha det rart, ikk, og være I nuet”.
Herefter synger jeg: “Being in the moment and being a sparkle in the light…that’s how I like to use my time….I like to stay clear in the light….noget I den stil…”
”Der er så meget, vi mennesker enige om”, slutter jeg på videoen med at sige. ”Vi forsøger at virke forskellige, men vi er faktisk ret ens”.
Hele seancen handler om at skabe tryghed og samhørighed og findes fælles fodslag.
Hej Mette
det er så fint
..håber du kan bruge det til det gode du ville
Og endnu engang tusinde tak for den smukke stjernestund
du gav til min bror og jeg
Glædelig jul
Åhee hvor fint – vi har snakket om det siden. Både min bror og jeg, og de frivillige og jeg, hvor hyggeligt det var og hvor god du var til at gribe nuet.
Fra pårørende
Dette tema: jeres favorit tidspunkt som afsæt for en sang gennemførte jeg for de sidste otte hospices i november 2022 takket være støtte fra Velliv.
Mine råd, his du vil skabe en sang på hospice:
Værktøjer
Hav værktøjer med, der kan skabe lindring og beroligelse:
Start med det, du har prøvet før
Brug den lindrende lyd
Værktøj naturlyd fx Nordic Sound
Men også en fin stemme kan virke helende
Hold det akustisk, så intet forstyrer ørerne
Spørg hellere, om de kan høre dig.
Kontakt, tale
Brug stemmen til sang og tale, der kan skabe kontakt og samhørighed. Træk vejret, få støtten med.
Grib nuet
Du skal kunne springe ind og ændre kurs.
Improvisation
Vær ikke bange for at træde ved siden af – nye stier kan give nyt liv i nuet.
Humor
Selv i de sværeste situationer kan lattermildhed være en vej.
Lyt
Bemærk, om patienterne følger dig – jeg kunne se en klar kontakt I deres øjne, da jeg skabte sangen ud fra deres fortællinger.
Optag koncerten – få tilladelse til det, så du kan analysere og huske de bedste sekvenser.
Evaluer materialet: Hvad gik godt, hvorfor – hvad kunne blive bedre?
Emnet: Tid er et emne, men opfind selv andre emner, som går på tværs af os alle.
Emne: et spørgsmål skal være noget, som alle kan relatere til.
Tak til velliv, patienter, pårørende og frivillige. Studiohennings og NK Music.
Tak også til hospices på den første hospiceturne, som gav positiv feedback på første etape.
Der er mange flere fortællinger, men her var nogle af dem….hvis du har lyst til at skrive positive ideer til mig, så kan du bruge feltet. Hvis du kender til sponsorer, legater eller engle, der vil bidrage til projektet i 2023, så skriv også endelig! Verden har brug for jer!
Nordic Americana Mette Kirkegaard 