I dag søndag kl. 10 kan I høre Mette Kirkegaard fortælle om sange i nuet i 24Syv i musikprogram – i selskab med to skønne værter. Mia Marie Lyngsø og Jeppe Haahr Schartau Og mon ikke I får en smagsprøve på sange i nuet fra mit hospiceprojekt med @vellivforeningen
af Mette Kirkegaard, hospiceperformer, sangerinde og sangskriver, cand.mag. i retorik
Sommeren min og to andre sange på Arresødal Hospice.
– Det går lige i hjertet, når det kommer til at handle om den enkelte. Ordene er skrevet af Ida, som er frivillig på Arresødal Hospice. Her spillede jeg også 14 dage senere i januar 2024 efter mine første events i Vejle.
Her blev tre nye sange skrevet også til stor glæde for patienter og pårørende.
“Sommeren min” er inspireret af pårørende og patienters fortælling – se video:
Foto: Mette Kirkegaard synger “Sommeren min” på Arresødal Hospice 26. januar 2024
Det er meget, tre sange på under et døgn, men jeg er blevet mere rutineret. Denne gang besøgte jeg også en stue. Alligevel var jeg ved at tvivle på, jeg kunne skrive den sidste på stue. Men det skete. Og det åbnede op for den indsigt i, at stuen er det personlige rum, og derfor bærer det også mere personlig betydning for den enkelte patient og pårørende. Man åbner nok mere op her.
Om forbedring fremadrettet kunne man inddrage stuebesøg, og at pårørende kommer ud på fællesareal derefter og hører resultatet med og uden patient. Det var, hvad der skete i Arresødal, og den pårørende fik tårer i øjnene og var glad for at være kommet ud. At gå fra det mere private til at dele med fællesrum kan være en forløsende indsigt. På det andet hospice i Frederiksværk tog jeg også afsæt i tre patienters favorit årstider og oplevelser. Den ene sang blev skabt med afsæt i fortællinger fra en enkelt patient og pårørende på en stue.
Patient & frivillig
Foto: Arresødal Hospice fællesrum – sange i nuet-projekt
“Den er blevet meget fin – meget smuk”, sagde en patient. Du får meget ud af de tekster, sagde en frivillig, “Tusind, tusind tak for det store arbejde, du har lavet på Arresødal hospice, det har virkelig været værdsat af patienter og pårørende de frivillige der deltog har også været meget berørte, det bliver pludselig meget personligt og går lige i hjertet når det kommer til at handle om den enkelte,” siger Ida Rasmussen, som er frivillig på Arresødal Hospice.
“Kære Mette
Tusind, tusind tak for det store arbejde du har lavet på Arresødal hospice, det har virkelig været værdsat af patienter og pårørende de frivillige der deltog har også været meget berørte, det bliver pludselig meget personligt og går lige i hjertet når det kommer til at handle om den enkelte.
…..du klarede det fantastisk og du er virkelig en god formidler så håber du går videre den vej.
Kærlig hilsen Ida, frivillig, Arresødal Hospice”
“Meget smukt”
patient
“Der var da mange ord i, som jeg havde siddet og tænkt på….der var med. Jeg synes det passede meget godt det, du havde fået sat sammen. Det var meget godt.”
Patient
“Sommeren min”
Den er blevet meget fin
Meget smukt – Patient
– Touren er et vinterprojekt i samarbejde med Velliv Foreningen. Læs om første events i år her
Edit opdatering:
Hvis du vil have en genvej til denne forankringsblog fra min skabelse af sange i nuet, så hør det 53 minutter lange program sendt 11. februar 2024 på 24syv ”Griner hele vejen til branchen” Og læs Gaffas artikel til min vintertour med otte events på fire danske hospices:
af Mette Kirkegaard, hospiceperformer, sangerinde og sangskriver, cand.mag. i retorik
Der var særligt fokus på forår på Sct. Maria Hospice i Vejle, hvor sneen stadig lå tykt ned fra de høje træer i starten af januar 2024. Jeg skrev to nye forårssange med ord fra patienter, pårørende og frivillige i fællesrum, mens sneen dalede udenfor.
Hjernen var skarp, men kroppen sat ud, det hindrede ikke patienten i at gøre opmærksom med fagter på, at det her sangskabelse havde en god effekt. Fra en kørestol deltog patienten i mine sange i nuet-koncerter i Vejle på Sct. Maria Hospice forleden. Patienten mødte op begge dage. Jeg fik meget positiv feedback, også på de færdige sange.
Det blev holdt i fællesrum, og bålet var tændt op – udendørs af Krista, en frivillig.
Den ild var med til at skabe en stemning, som virkede godt ind på sangskrivningen i rummet.
En sang fra tidligere turné blev også spillet: Kristas Have om selvsamme person.
“Vi nyder dine to sange – det er supergodt lavet – smuk- smuk”
Jytte koncertarrangør og frivillig på Sct. Maria Hospice
”Månen er faldet ned derude” blev et af de billeder fra deltagere, som havnede i sangen. Der var ild i den udendørs pejs, og et spejl af en måne lyste i sneen.
Efter denne gode start var det svært at finde noget at forbedre. Alligevel gik jeg hjem og brugte tid på at forbedre sangene i dagene derefter:
14-1- 2024: I dag har jeg bearbejdet versene til den ene af de to sange, jeg har skrevet i denne uge med patienter, pårørende, frivillige på Sct. Maria Hospice i Vejle. Jeg er ret tilfreds med resultatet. Den er forkortet, den kan måske ende på tre minutter.
Forskellen på en lang og kort sang forekommer ikke så afgørende, måske fordi det er lyden der er det.
Det har været en ret fin proces at skrive intenst over to døgn med hospicepatienter, pårørende og frivillige i fællesrum på Sct. Maria Hospice.
Emnet for sangen var årstid, hvilken årstid folk foretrækker. Nogen var til alle fire årstider, men de fleste er til forårets komme.
Vi brugte først en time på at tale om, hvad vi hver især kan lide ved årstiderne.
Krista fortalte om de særlige morel-kirsebær, som fuglene også kan lide.
Solsortene banker på døren for at spise æbler, og de skulle være økologiske! Det samme gjaldt ikke hos Jytte, hvor solsortene ikke var kræsne!
Den sang blev til:
Det blir forår igen – lyt til sang her mp3
Vers 1
Ind i vinter tænkte jeg
Mon du kære kom igen
pludseligt grøn og evigtskøn
Havde du mon hørt min bøn?
Kor Bare en gang mer
Vil jeg se dig springe her
Vers 2
Ind i vinter mærkede jeg
At du var der et sted
lagde al slags æbler ud
Og solsorte hang ved
Kor
Bare en gang mer
Vil jeg se alting springe her
Kom nu forår åh jeg ber
For det lysegrønne sker
Omkvæd For det blir forår igen Jeg kender jo min ven Engang, altid igen Ja, vi se-es igen For det blir forår igen Jeg kender jo min ven Engang, altid igen Ja, vi se-es igen
C-stykke
Slut med kolde vinterkæber
sol på rustne sprukne læber
nu må nye knopper springe
se hvad vore gode håb kan bringe
Omkvæd For det blir forår igen Jeg kender jo min ven Engang altid igen
Ja, vi ses igen For det blir forår igen Jeg kender jo min ven Engang altid igen
Ja, vi ses igen
For det blir forår igen Jeg kender jo min ven Engang altid igen Min elskede ven
Kom forår, kom igen
Min elskede ven
Ja, vi ses igen
Mette Kirkegaard /Sange i nuet 2024 Sct. Maria 11.-12.1. – sang færdig 17.1.
Den anden sang hedder:
Alle håb vi har
En sang til forårets komme
VERS Lækre vintre lige ved Vejle fjord den der tåge er jo bare stor jeg ser en smeltet isjuvel sneen daler fra det høje ned
Kor Men de forårslyse nætter gør sig klar og vækker alle håb vi har
Hvis du vil have en genvej til denne forankringsblog fra min skabelse af sange i nuet, så hør det 53 minutter lange program sendt 11. februar 2024 på 24syv ”Griner hele vejen til branchen” Og læs Gaffas artikel til min vintertour med otte events på fire danske hospices.
Enkelthed er stadig grundpræmissen i sangerinde og sangskriver Mette Kirkegaards nye tour, hvor hun drager ud til fire danske hospices i et vinterprojekt i samarbejde med Velliv Foreningen.
På den nye tour har sangerinden og sangskriveren Mette Kirkegaard medtaget flere nye sange, og patienterne møder et nyt konkret værktøj til at åbne op for at skrive sange.
Mette Kirkegaard startede indholdet af sine hospiceturneer inspireret af et kunstnerophold på Østisland, hvor hun fandt naturlyde lindrende. Herefter indsamlede hun lyde fra Norden på albummet “Nordic Sounds” (2022). Naturlydene sammen med Mettes sange og sang virkede lindrende og enkle at forholde sig til for patienterne. På næste tour mødte Mette Kirkegaard en patient, som hun talte om tid med – det endte som en sangskitse – også på næste tour opstod en sang i nuet ud fra emnet tid. “Der er ikke noget tilbage”, svarede en mand nøgternt.
Det fik Mette til at søge midler til en hel lindrende tour med formålet at skabe sange i nuet med fokus på tid. Man kan læse om tourens seneste indhold i Familiejournalens artikel her. En af sangene er siden udgivet i en akustisk version “Alt er”. – Jeg har kun fået positiv respons på disse sangskabelser og optræden i det nye musiktiltag, siger sangskriveren: – En sygeplejerske fortalte bl.a., at hun havde kendt en patient, Kaj, i to måneder og aldrig oplevet ham live så voldsomt op som nu! Læs i Familie Journalen fra uge 28 2023 om det.
Sangene skabes også i vinteren i år ud fra et emne, der sætter tanker i gang for alle deltagende fra patienter til pårørende – med øje for at være tilstede i nuet og skabe mental lindring. Mette Kirkegaard blogger fra sin turne på www.mettekirkegaard.com samt på sociale medier.
Mette Kirkegaard Hospiceturne: “Sange i nuet”: 11. januar Sct. Maria Hospice, Vejle 12. januar Sct. Maria Hospice, Vejle 25. januar Arresødal Hospice, Frederiksværk 26. januar Arresødal Hospice, Frederiksværk 1. februar Hospice Søndergaard, Måløv 2. februar Hospice Søndergaard, Måløv 6. februar Hospicevangen, Nørresundby 7. februar Hospicevangen, Nørresundby – turneen er støttet af Velliv Foreningen, NK Music, Hafpress, Studiohennings.
Om Mettes musik: Mette Kirkegaards sang Hotel Himmelblå har været spillet en del på P5 i det forgangne år. Hun har fået fire hjerter i Politiken for sit album Simple Matters.
Udpluk af citater sommeren 2023:
”Mette er ligeså god til at improvisere som de bedste skuespillere, jeg har oplevet” – Journalist Johan Isbrand, Familie Journalen.
Jytte, koncertarrangør, udd. organist og frivillig på Sct. Maria Hospice: “Første koncert hvor patienter, pårørende og os alle lyttede til din dejlige sang og musik, og hvor vi fik et unikt samvær i fælles ordveksling sammen med Mettes intense, hjertevarme nærvær og udstråling, samt glæde i at skabe en ny sang i nuet – en aften fyldt med dejlige “stjernestunder” Tak. Anden koncert næste dag – var der glæde, spænding og forventning fra tilhørerne, at lytte til alle ord og toner, som Mette musikalsk har fået sat sammen, komponeret til en “ny sang”. Tusind tak, Mette, for en glædelig og berigende musikoplevelse sammen 🙂
“Tak for den dejlige sang i to forskellige og fine udgaver. jeg glæder mig til at dele sangen med huset 🙂 Med venlig hilsen Signe Marie Lindstrøm, Musikterapeut cand. mag. Hospice Vangen, Nørresundby
”Det er du god til” – en pårørende, Arresødal Hospice.
”Rigtig god måde at gøre det på med en samtale. Man får lige pludselig sat ord på, at livet bliver mindre alsidigt, at der er færre ting, man kan, og så er der jo altid alligevel noget tilbage.” Ida Rasmussen, frivillig, Arresødal Hospice.
Tag en kop af noget varmt, og læs mit skriv her i det nye år: Med glæde starter jeg snart en ny turne på hospices med sange i nuet – støttet af Velliv Foreningen. Der vil jeg fortsætte vores vigtige arbejde med at skabe mental lindring for pårørende og patienter gennem at skabe sange sammen med dem på stedet. Tusind tak!
Tak til jer alle der støtter kunstneres verden, jer, der forstår værdien i musik og lindring i netop denne tid, thi uden kunst ville mange flere mennesker føle der manglede noget – som en bjælde uden klang. Lad os holde om og af hinanden for vores forskelligheder og vores evne til at se ud over os selv og give rum til livets dybde og storhed. Jeg ser frem til at fortælle mere.
Mange hilsner med ønske om et godt nytår til alle fra Mette Kirkegaard