Den første Hospicekoncert i år: ”Månen er faldet ned derude” – et billede til ny hospicesang fra Sct. Maria Hospice

af Mette Kirkegaard, hospiceperformer, sangerinde og sangskriver, cand.mag. i retorik

Der var særligt fokus på forår på Sct. Maria Hospice i Vejle, hvor sneen stadig lå tykt ned fra de høje træer i starten af januar 2024. Jeg skrev to nye forårssange med ord fra patienter, pårørende og frivillige i fællesrum, mens sneen dalede udenfor.   

Hjernen var skarp, men kroppen sat ud, det hindrede ikke patienten i at gøre opmærksom med fagter på, at det her sangskabelse havde en god effekt. Fra en kørestol deltog patienten i mine sange i nuet-koncerter i Vejle på Sct. Maria Hospice forleden. Patienten mødte op begge dage. Jeg fik meget positiv feedback, også på de færdige sange. 

Det blev holdt i fællesrum, og bålet var tændt op – udendørs af Krista, en frivillig.

Den ild var med til at skabe en stemning, som virkede godt ind på sangskrivningen i rummet.

En sang fra tidligere turné blev også spillet: Kristas Have om selvsamme person.

se kort reel klik

Hej Mette

“Vi nyder dine to sange – det er supergodt lavet – smuk- smuk”

Jytte koncertarrangør og frivillig på Sct. Maria Hospice


”Månen er faldet ned derude” blev et af de billeder fra deltagere, som havnede i sangen. Der var ild i den udendørs pejs, og et spejl af en måne lyste i sneen.

Efter denne gode start var det svært at finde noget at forbedre. Alligevel gik jeg hjem og brugte tid på at forbedre sangene i dagene derefter:

14-1- 2024: I dag har jeg bearbejdet versene til den ene af de to sange, jeg har skrevet i denne uge med patienter, pårørende, frivillige på Sct. Maria Hospice i Vejle. Jeg er ret tilfreds med resultatet. Den er forkortet, den kan måske ende på tre minutter.

Forskellen på en lang og kort sang forekommer ikke så afgørende, måske fordi det er lyden der er det.

Det har været en ret fin proces at skrive intenst over to døgn med hospicepatienter, pårørende og frivillige i fællesrum på Sct. Maria Hospice.

Emnet for sangen var årstid, hvilken årstid folk foretrækker. Nogen var til alle fire årstider, men de fleste er til forårets komme.

Vi brugte først en time på at tale om, hvad vi hver især kan lide ved årstiderne.

Krista fortalte om de særlige morel-kirsebær, som fuglene også kan lide.

Solsortene banker på døren for at spise æbler, og de skulle være økologiske! Det samme gjaldt ikke hos Jytte, hvor solsortene ikke var kræsne!

Den sang blev til:

Det blir forår igen – lyt til sang her mp3

Vers 1

Ind i vinter tænkte jeg

Mon du kære kom igen

pludseligt grøn og evigtskøn

Havde du mon hørt min bøn?

Kor Bare en gang mer

Vil jeg se dig springe her

Vers 2

Ind i vinter mærkede jeg

At du var der et sted

lagde al slags æbler ud

Og solsorte hang ved

Kor

Bare en gang mer

Vil jeg se alting springe her

Kom nu forår åh jeg ber

For det lysegrønne sker

Omkvæd
For det blir forår igen
Jeg kender jo min ven
Engang, altid igen
Ja, vi se-es igen
For det blir forår igen
Jeg kender jo min ven
Engang, altid igen
Ja, vi se-es igen

C-stykke

Slut med kolde vinterkæber

sol på rustne sprukne læber

nu må nye knopper springe

se hvad vore gode håb kan bringe

Omkvæd
For det blir forår igen
Jeg kender jo min ven
Engang altid igen

Ja, vi ses igen
For det blir forår igen
Jeg kender jo min ven
Engang altid igen

Ja, vi ses igen

For det blir forår igen
Jeg kender jo min ven
Engang altid igen
Min elskede ven

Kom forår, kom igen

Min elskede ven

Ja, vi ses igen

Mette Kirkegaard /Sange i nuet 2024 Sct. Maria 11.-12.1. – sang færdig 17.1.

Den anden sang hedder:

Alle håb vi har

En sang til forårets komme

VERS
Lækre vintre lige ved Vejle fjord
den der tåge er jo bare stor
jeg ser en smeltet isjuvel
sneen daler fra det høje ned

Kor
Men de forårslyse nætter gør sig klar
og vækker alle håb vi har

(udpluk af sangens tekst)

vedlagt takkekort Vejle

Fotos med tak fra Sct. Maria Hospice, Vejle

Læs om næste hospicekoncerter på Arresødal Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

Edit opdatering:

Hvis du vil have en genvej til denne forankringsblog fra min skabelse af sange i nuet, så hør det 53 minutter lange program sendt 11. februar 2024 på 24syv ”Griner hele vejen til branchen” Og læs Gaffas artikel til min vintertour med otte events på fire danske hospices.

2 thoughts on “Den første Hospicekoncert i år: ”Månen er faldet ned derude” – et billede til ny hospicesang fra Sct. Maria Hospice

Leave a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.