En god start på 2020

Fra jeg trådte ind ad døren på Bluebird Cafe var der nu ikke råt, men meget kultiveret stemning, og der stod et piano foran mig – jeg bad om en guitar. Den blev stemt, det var ok, jeg har kun min ukulele med i Asien. Jeg spillede to danske numre, de bad om det, da valget var mellem dansk og engelsk. Så her er det, klippet. Råt.

Man må forestille dig resten af publikum – jeg tog lidt foto

Jeg er ude og møde musikere i den store verden. Mit første stop var Bangkok. Jeg boede 200 meter fra en hemmelig jazz club “The Bluebird jazz cafe” i et efter sigende lidt råt kvarter, i Sukhumvit-delen, Thonglor.

Et par dage senere rejste jeg mod Surat Thani – det er på fastlandet, sydligt, mod Koh Samui. Jeg jammede med på en bar med fremragende lokale musikere. En god start på Asien.

Mette - drynkybear club

Nytårsbrev 2019

Kære alle

Det er tid til nytår, det er tid til nyt år.

Jeg har fået mange gode oplevelser i året, der gak.

Gaffas nominering til årets danske album ”Simple Matters” i januar 2019 var stort.

Debatindlæg om musik på hospices i Politiken samt i april optræden i 24syv og P1 rykkede også – at bevæge andre mennesker til at arbejde med musik og sundhed og i Information endnu en artikel om at betale for kunst. Og nu udvalgt af P1´s program 4. Division i årskavalkaden blandt årets anbefalede indslag.

Optræden i Tivoli med vores trio var en stor glæde – og tak til dem, der trodsede regnen.

At lege mere med min egen computer til at indspille egne sange gav nyt syn på tingene, to singler udgav jeg som Østerbroprojekter.

Og så tog jeg med kort varsel i kunstnerretræte på Island og havde en bil med vinterdæk med på skibet fra Hirthals til Seydisfjördur i september måned. Siden fik jeg nye venner på Island, som har inspireret og støttet mig i min interesse for natur og lyd. Ønsket om at arbejde med flere sange og naturlyd blev vakt til live på Island under titlen Naturicana.

Også tak til fiskefabrikken i Seydisfjordur og til Familiejournalens Johan Isbrand for den fine omtale i december.

Til Østerbrohuset, Spil Dansk, DJBFA, Musikhuset Aarhus og mange flere.

Det her år har simpelthen været stort.

Det bliver 2020 også.

Men inden året slutter, vil jeg sende en særlig tanke, ikke kun til hospices, som jeg optræder som frivllig på, men også til de mange, der slås med en kræftdiagnose.

Jeg ved, I alle kæmper, og ønsker jer alt godt i det nye år ❤

Også alt godt til alle jer andre, jeg møder på min vej.

Ønsker alle et rigtig godt nytår, hvorend I befinder jer.

Kærlige hilsner Mette

Årskavalkade, program 4. division, P1, udvælger debat om musik på hospice – med Mette Kirkegaard og Poul Nesgaard

Det er mig en glæde, at kærligheden og musikken har fået en plads i dag.

P1 har afsluttet årets program i 4. Division, ved Adam Holm, med min sang Frie Fyr samt klip til min debat “Musik er som kærlighed, men hvorfor vl vi ikke give den til de døende?”

Jeg spiller “Frie fyr” og “Stjernen” og taler med Poul Nesgaard om musik for døende samt om musik på hospice på Finansloven – i april var indslaget a ca. 15 min´s varighed, Ugens alternative kulturanbefaling i P1 ifølge Poul Nesgaard.

Dette blev således et af årets udvalgte klip i årskavalkade blandt 51 programmer a 2 timers varighed.

– et nedklip fra årets bedste indslag❤️

Hilsen Mette Kirkegaard

Her er et link start ved 01:44 (1 time og 44 min.)

I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1.

Mette Kirkegaard – live concert at Sirkus in Seyðisfjörður, Easticeland – Thursday 17 Oct ‘19 at 10 pm

Mette Kirkegaard – live concert at Sirkus @sirkus.sey in Seyðisfjörður, Easticeland, Thursday 17 Oct ‘19 at 10 pm. Nordic Americana songs from Mettes recent album Simple Matters and other songs. http://www.mettekirkegaard.com – Sirkus Bar began in Reykjavik and is now opened in a small artist village in a beautiful fjord. Stay tuned!Concert at sirkus