interview om hospicesangen i danske dagblade med Mette Kirkegaard 2024

Nyt foredrag: Den livgivende hospicesang

Foredrag: Den livgivende hospicesang – Den dybere mening i det enkle nærvær

Oplev Mette Kirkegaard, sangskriver og cand.mag. i retorik, i et rørende foredrag om livets dybere mening. Med udgangspunkt i sine erfaringer fra danske hospices fortæller Mette om, hvordan sang og nærvær kan bringe mennesker sammen, selv i livets sværeste stunder.

Indhold

  • Sangen i Nuet: Hvordan musik kan skabe fælles nærvær mellem patienter og pårørende.
  • Menneskelige Ressourcer: At finde mening i den sidste tid og skabe positive minder.
  • Eksistentielle Refleksioner: Filosofiske overvejelser inspireret af Søren Kierkegaard og andre tænkere.
  • Hvorfor deltage? Foredraget giver indsigt i, hvordan enkle handlinger kan lindre svær sygdom og inspirere til at finde mening og lykke i livet.
  • Afslutning: Mette Kirkegaard spiller om ønsket eksempler på sange

Mette er en passioneret sangskriver og sangerinde, der har skrevet omkring 20 sange til danske hospices. Hendes arbejde er præget af en dyb interesse for menneskelig eksistens og lykke.

Book foredrag via https://kirkekoncerter.dk/artister/mette-kirkegaard/

Eller mob. 61701864 – mettetrio()gmail.com

Go back

Your message has been sent

Warning
Warning
Warning
Warning.

Læs artiklen

Ny single med Cohen cover: Dance Me to the End of Love

Mette Kirkegaard synger Cohen ledsaget af ukrainsk cellist

I dag udkommer en sang, Mette Kirkegaard har optrådt med. Et cover af Leonard Cohens sang “Dance Me to The End of Love”. Distribueret af Gateway Music 4. Juni 2024 på digitale platforme: https://mettekirkegaard.lnk.to/DanceMetoTheEndofLove

Mette Kirkegaard har arrangeret og komponeret sangen med to stemmer for cello ca 1.10 min inde til 3.16. Celloen blir spillet af Artem Litovchenko fra Kharkiv, Ukraine – facebook: www.facebook.com/litovchenkoart

Mette Kirkegaard optrådte i efteråret i Hans Egedes Kirke med Leonard Cohens sang Dance Me to The End Of Love. Sangen af Leonard Cohen blev oprindelig udsendt i december 1984 på pladen Various Positions – og meget er skrevet om sangen, men Cohen fandt, at sangen kunne opleves uden at referere til de facto, han beskriver, at trods sangen er en kærlighedssang, så var den inspireret af Holocaust, læs evt. baggrunden her https://en.m.wikipedia.org/wiki/Dance_Me_to_the_End_of_Love

Koncerter: Mette Kirkegaard spiller live henover sommeren – bl.a. 28-6 og 31-8 i Byforum Allerød. 

Læs anmeldelse af livekoncert fra Rootszone 27 maj 2024:  “Sangerinden Mette Kirkegaard indledte denne aften med sit nordic americana-repertoire. Med sin smukke stemme gav hun ikke bare smagsprøver, men en grundig indføring i sin spændende sangskrivningskunst. …” 



Kontakt presse: +45
61701864
mette@hafpress.com 

En hyldest til roen 24syv – koncert i Hans Egedes Kirke 18. oktober kl. 17 plus fællesspisning – enjoy this concert in Copenhagen East

Tilmelding https://www.hansegedeskirke.dk/event/17787871

Kære alle

Tag med til musik med ro i og fællesspisning i nye omgivelser. Jeg har glædet mig meget til denne event nær Nordhavn station i Hans Egedes Kirke, hvor du kan få indblik i, hvor meget musik kan gøre for at lindre sjælen.

Jeg synger og spiller sange, der alle har en betydning.

Nogle er fra min hospicetour, hvor jeg har skrevet otte livgivende sange i nuet med inspiration fra med terminale patienter og deres pårørende. Jeg synger også sjælfulde sange af Leonard Cohen, Joni Mitchell m.fl. af de sangskrivere, som har mere på hjerte. 

Tilmeld dig til MIDTERMAD med Mette Kirkegaard
Onsdag d. 18. oktober 2023, Kl. 17:00 til kl. 19:00
Hans Egedes Kirke, Vardegade 14, 2100 København Ø
50 kr.

kl.17.00 KONCERT – En smuk koncert med sangerinde og sangskriver Mette Kirkegaard. Mette er en kunstner som står skarpt i det enkle akustiske udtryk. Koncerten byder på originale sange og sangskriverens nye livgivende ‘sange i nuet’ – skabt på hospices samt sange af Cohen, Dylan, Joni Mitchell m.fl.

kl.18.00 FÆLLESSPISNING – Maden er inspireret af årstidens råvarer.

Tilmelding https://www.hansegedeskirke.dk/event/17787871

Familie Journal skrev en skøn artikel om sange i nuet, du kan læse her https://mettekirkegaard.com/2023/08/07/artikel-sange-i-nuet-pa-hospice/
http://www.mettekirkegaard.com

Sangen i nuet – Familie Journal nu – nr. 28 10. juli



Som jeg fortalte forleden med billeder ville der komme en artikel i Familie Journal uge 28 – den er nu kommet! 
Preview her


Artiklen af Johan Isbrand beskriver præcist mit intense besøg på Svanevig Hospice. I skal få fat i bladet, hvor vi hører om patienterne Merete og Kajs bidrag til nye sange i nuet. Jeg er supertaknemmelig over, at Familie Journal har bragt dette vigtige emne.
Sct. Maria Hospice med fantastisk takkekort

Tak til Jytte Toftdal (th) frivillig på Sct. Maria Hospice

Kære Mette
Tusind tak for dine to musikalske koncertbesøg på Sct. Maria Hospice.  Første koncert hvor patienter, pårørende og os alle lyttede til din dejlige sang og musik, og hvor vi fik et unikt samvær i fælles ordveksling sammen med dit intense, hjertevarme nærvær og udstråling, samt glæde i at skabe en ny sang i nuet – en aften fyldt med dejlige “stjernestunder” Tak. 
Anden koncert næste dag – var der glæde, spænding og forventning fra tilhørerne, at lytte til alle ord og toner, som du musikalsk har fået sat sammen, komponeret til en “ny sang” fra et dejligt besøg på Sct. Maria Hospice. 

Tusind tak, Mette for en glædelig og berigende musikoplevelse sammen 🙂 de bedste sommerhilsner fra os alle på Sct. Maria Hospice. 

Også en tak til Velliv Foreningen for økonomisk støtte. “


Arresødal Hospice og sangen “fire ord fra Thy”En patient med rødder i Thy fik besøg, og jeg inkorporerede fire ord på Thybomål i en sang.

Pludselig varede eventen et par timer! En lang snak om min anden sang Lyset over Nordjylland, hvordan sprogforskellen er mellem thybomål og tilflytterens jysk.  

Næste dag samme sted var der en sang fra lokale med afsæt i det smukke Tisvilde og glæden ved at have haft mange gode år sammen.

Der har både været smil og fældet tårer i denne proces, og jeg er taknemmelig for at have kunnet bidrage med min stemme, pen og guitar.
Nætter er taget i brug til at skrive sange færdige på touren, og min tillid har været høj til, at sangen nok skulle blive færdig næste dag. Det blev de. Kajs kartoffelsang, som Johan Isbrand så godt beskriver har fået en ekstra gennemskrivning, og sådan går det nok også med Thy-sangen:-)

Jeg regner med, I vil kunne høre udvalgte sange til oktober, hvor jeg optræder på Svanevig Hospice den 5. oktober kl. 19 og i  Hans Egedes Kirke 18. okt. kl. 17 


Tak også til Ida Rasmussen frivillig på Arresødal (tv.)

Således blev det de sidste sange, jeg skaber på hospice på denne juni-juli tour – jeg takker Velliv Foreningen for at se potentialet i mental lindring på hospices som mere omfattende end en frivillig opgave – og for Lolland Kommune også bidrog samt Støtteforeningen ved Svanevig, som også arrangerer event til oktober. Det hele har udviklet kunstens potentiale – når man kan optræde mange flere gange i træk, kan man forankre og udvikle erfaringer med sangen i nuet, som virkelig skaber et positivt nærvær mellem patienter, pårørende og andre til stedeværende. Vi kan alle dele nuet sammen.

God sommer og husk at læse Familie Journal denne uge – det er en stærkt livsbekræftende artikel side 108-109. 

Bedste sommerhilsner 

Mette Kirkegaard

Booking 61701864
 
http://www.mettekirkegaard.com

Lyset over Nordjylland og andre sange på hospice


Skrivelykke er hvad der sker, når man skriver sange og får sat ord på de sidste stjernestunder og hverdagens skønhed.

Jeg har selv netop haft fem sangskrivnings-koncerter på danske hospices, hvor patienter og pårørende har arbejdet med at fortælle om deres tanker og hverdag i musik og tekst – det er blevet til sange, som patienter har været optaget af enten en dag eller over flere gange de sidste 14 dage.

Den 3. og 4. juli går anden del af turen til Vejle, hvor jeg skriver sange med patienter og pårørende på Sct. Maria Hospice. Den 7. og 8. juli skaber vi sange i nuet på Arresødal Hospice i Frederiksværk.

Den 10. juli kan man læse om det første af disse sangskrivningsmøder i Familiejournalen, idet journalisten Johan Isbrand var forbi og lave en reportage med sin dygtige fotograf Søren Lambert, og den kommer altså allerede ud i uge 28. Jeg håber patienterne når at læse med.
 

Familiejournalens reporter Johan Isbrand interviewer frivillig koordinator Birgitte Aner.

Jeg kan nikke genkendende til musikforsker Martin Høybyes nylige forskning i brugen af sangskrivning til at løse kriser generelt og i hans forskning med fokus på klimaforandringer. Kulturmonitor skrev om det forleden. Musikforskeren har en ottetrinsmetode til at arbejde med sange.

Jeg har på de seneste hospicetours reflekteret over – og fået feedback fra hospices og musikterapeuter – og udledt et generelt trin: på hospices skal det være enkelt for at lindre. Og så bruger jeg et spørgsmål: hvilket tidspunkt på dagen kan du bedst lide? Det har virkelig givet mange forskellige vinkler på sangene og forholdet til tid.

Jeg er derfor tilfreds hjemkommet fra første del af min hospicetour med ”at skabe sange i nuet” på Lolland og i Nordjylland: Der kom fire sange med patienter og pårørende ud af det på de fire dage på Svanevig Hospice 6.-7. juni og 20.-21. juni. En sygeplejerske fortalte, at en patient er livet voldsomt op. To patienter havde på forhånd meldt sig til fællesmødet, men flere kom med input – også frivillige delte tanker. Den sidste sang hedder ”Taknemmelig”, som jeg skrev færdig i Maribo, søvnløs i den varme nat. Derudover skrev vi en farvesang om ”gul, orange, rød og blå, det er de farver, der gi´r os noget at håbe på” og en sang om kartoflen, guldet på Lolland, i to versioner. Den har et meget genkendeligt omkvæd ”Skønne kartoffel”. De sidste dage sang vi også sangene for hinanden.


Mette Kirkegaard og Musikterapeut på Hospicevangen Signe-Marie Lindstrøm.

I Nordjylland skrev jeg den 13. juni en sang om ”Lyset over Nordjylland” i Nørresundby på Hospicevangen. En patient fortalte, at han foretrak tidspunktet ved frokosttid – der er lyset skarpere – og den anden, at hun var flyttet til Nordjylland netop pga. lyset.
Vi talte om, hvad det var for et vejr heroppe. Jeg holder meget af C-stykket, hvor teksten går:

Det er derfor, jeg flyttede herop
Der er højt til himlens top
Mit Nordjylland – det er mit
Limfjord og megen blæst
trækker strøm fra Vest mod Øst
Mit Nordjylland – i skarpe farver
Det er mit
Lyset over Nordjylland – det er mit. 
 

Foto: Mette Kirkegaard på Hospicevangen

På Svanevig Hospice kan man læse mere om det første møde på førstedagen i Familiejournalens reportage uge 28, 10. juli 2023.  

Jeg skrev så på tredjedagen en sang med afsæt i en frivilligs indtryk, og den sang hedder ”Taknemmelig”. Her de første  vers:
 
Taknemmelig  
 
Når jeg slår øjnene op    
Kan jeg mærke indeni    
Morgener er bedre end aftner
Jeg er så taknemmelig
Jeg ved hvad jeg skal
Begi mig udi
 
Når lyset vækker min krop
På den bedste måde
er jeg solbrændt indeni
Jeg er så taknemmelig 
Jeg ved hvad jeg skal
Begi mig udi  
 
Del 2 At skabe sange i nuet
Den 3. og 4. juli går turen til Vejle, hvor jeg skriver sange med patienter og pårørende på Sct. Maria Hospice.
 
Den 7. og 8. juli skaber vi sange i nuet på Arresødal Hospice i Frederiksværk.
 
Koncerter: At skabe sange i nuet
Den 5. oktober kl. 19-21 holder jeg en koncert med de færdige sange på Svanevig Hospice arrangeret af Støtteforeningen for Svanevig Hospice i Bandholm. Offentlig event.
 
Den 18. oktober kl. 17-18 optræder jeg med egne sange og præsenterer sange fra mit arbejde med hospices i Hans Egedes Kirke, den færøske kirke på Østerbro. Også offentlig adgang. Organist Martin Bennebo medvirker på et par fællesnumre.
 
God sommer til alle!

Jens-Peter Hansen overrækker beløb på 50.000 kr. til Mette Kirkegaards “Sange i nuet”-projekt på vegne af Velliv Foreningen. 

Tak til Velliv Foreningen og Lolland Kommune, samt Støtteforeningen Svanevig Hospice.
 
Lyt til klip fra vores koncerter
Kartoffelsangen
Taknemmelig
Kontakt: mette@hafpress.com