Lyset over Nordjylland og andre sange på hospice


Skrivelykke er hvad der sker, når man skriver sange og får sat ord på de sidste stjernestunder og hverdagens skønhed.

Jeg har selv netop haft fem sangskrivnings-koncerter på danske hospices, hvor patienter og pårørende har arbejdet med at fortælle om deres tanker og hverdag i musik og tekst – det er blevet til sange, som patienter har været optaget af enten en dag eller over flere gange de sidste 14 dage.

Den 3. og 4. juli går anden del af turen til Vejle, hvor jeg skriver sange med patienter og pårørende på Sct. Maria Hospice. Den 7. og 8. juli skaber vi sange i nuet på Arresødal Hospice i Frederiksværk.

Den 10. juli kan man læse om det første af disse sangskrivningsmøder i Familiejournalen, idet journalisten Johan Isbrand var forbi og lave en reportage med sin dygtige fotograf Søren Lambert, og den kommer altså allerede ud i uge 28. Jeg håber patienterne når at læse med.
 

Familiejournalens reporter Johan Isbrand interviewer frivillig koordinator Birgitte Aner.

Jeg kan nikke genkendende til musikforsker Martin Høybyes nylige forskning i brugen af sangskrivning til at løse kriser generelt og i hans forskning med fokus på klimaforandringer. Kulturmonitor skrev om det forleden. Musikforskeren har en ottetrinsmetode til at arbejde med sange.

Jeg har på de seneste hospicetours reflekteret over – og fået feedback fra hospices og musikterapeuter – og udledt et generelt trin: på hospices skal det være enkelt for at lindre. Og så bruger jeg et spørgsmål: hvilket tidspunkt på dagen kan du bedst lide? Det har virkelig givet mange forskellige vinkler på sangene og forholdet til tid.

Jeg er derfor tilfreds hjemkommet fra første del af min hospicetour med ”at skabe sange i nuet” på Lolland og i Nordjylland: Der kom fire sange med patienter og pårørende ud af det på de fire dage på Svanevig Hospice 6.-7. juni og 20.-21. juni. En sygeplejerske fortalte, at en patient er livet voldsomt op. To patienter havde på forhånd meldt sig til fællesmødet, men flere kom med input – også frivillige delte tanker. Den sidste sang hedder ”Taknemmelig”, som jeg skrev færdig i Maribo, søvnløs i den varme nat. Derudover skrev vi en farvesang om ”gul, orange, rød og blå, det er de farver, der gi´r os noget at håbe på” og en sang om kartoflen, guldet på Lolland, i to versioner. Den har et meget genkendeligt omkvæd ”Skønne kartoffel”. De sidste dage sang vi også sangene for hinanden.


Mette Kirkegaard og Musikterapeut på Hospicevangen Signe-Marie Lindstrøm.

I Nordjylland skrev jeg den 13. juni en sang om ”Lyset over Nordjylland” i Nørresundby på Hospicevangen. En patient fortalte, at han foretrak tidspunktet ved frokosttid – der er lyset skarpere – og den anden, at hun var flyttet til Nordjylland netop pga. lyset.
Vi talte om, hvad det var for et vejr heroppe. Jeg holder meget af C-stykket, hvor teksten går:

Det er derfor, jeg flyttede herop
Der er højt til himlens top
Mit Nordjylland – det er mit
Limfjord og megen blæst
trækker strøm fra Vest mod Øst
Mit Nordjylland – i skarpe farver
Det er mit
Lyset over Nordjylland – det er mit. 
 

Foto: Mette Kirkegaard på Hospicevangen

På Svanevig Hospice kan man læse mere om det første møde på førstedagen i Familiejournalens reportage uge 28, 10. juli 2023.  

Jeg skrev så på tredjedagen en sang med afsæt i en frivilligs indtryk, og den sang hedder ”Taknemmelig”. Her de første  vers:
 
Taknemmelig  
 
Når jeg slår øjnene op    
Kan jeg mærke indeni    
Morgener er bedre end aftner
Jeg er så taknemmelig
Jeg ved hvad jeg skal
Begi mig udi
 
Når lyset vækker min krop
På den bedste måde
er jeg solbrændt indeni
Jeg er så taknemmelig 
Jeg ved hvad jeg skal
Begi mig udi  
 
Del 2 At skabe sange i nuet
Den 3. og 4. juli går turen til Vejle, hvor jeg skriver sange med patienter og pårørende på Sct. Maria Hospice.
 
Den 7. og 8. juli skaber vi sange i nuet på Arresødal Hospice i Frederiksværk.
 
Koncerter: At skabe sange i nuet
Den 5. oktober kl. 19-21 holder jeg en koncert med de færdige sange på Svanevig Hospice arrangeret af Støtteforeningen for Svanevig Hospice i Bandholm. Offentlig event.
 
Den 18. oktober kl. 17-18 optræder jeg med egne sange og præsenterer sange fra mit arbejde med hospices i Hans Egedes Kirke, den færøske kirke på Østerbro. Også offentlig adgang. Organist Martin Bennebo medvirker på et par fællesnumre.
 
God sommer til alle!

Jens-Peter Hansen overrækker beløb på 50.000 kr. til Mette Kirkegaards “Sange i nuet”-projekt på vegne af Velliv Foreningen. 

Tak til Velliv Foreningen og Lolland Kommune, samt Støtteforeningen Svanevig Hospice.
 
Lyt til klip fra vores koncerter
Kartoffelsangen
Taknemmelig
Kontakt: mette@hafpress.com

Et minde til den sidste stjernestund: At skabe en sang i nuet

Pressemeddelelse

Måske bliver det den sidste sang for en hospicepatient – og et stærkt minde for den pårørende.

Nu starter sangskriver og sangerinde Mette Kirkegaard en ny hospiceturne med fokus på at skabe sange på hospices sammen med patienter og pårørende. Det sker i samarbejde med primært Velliv Foreningen og tilskud fra Lolland kommunes frie kulturmidler.

 “Jeg er på den nye turne fokuseret på at skabe sange i nuet for patienter og pårørende, som har døden tæt på. Det har en helt anden karakter end optræden alene, fordi jeg inddrager publikummer på en ny måde. Jeg sætter ord til det ordløse nærvær og følelser,” siger Mette Kirkegaard. Hun har sidste år afholdt to turneer med Velliv på hospices med fokus på egne sange og lindrende naturlyd.

Sangskriveren tog initiativ til at den nye turne skulle starte på Lolland, fordi hun kan se, at Lolland Kommune har øjnene op for musikkens effekter fx på plejehjem. Mette Kirkegaard kunne derfor bruge sine erfaringer med lindrende musik og lyd fra andre hospices her.

“Jeg har udvalgt fire hospices i landet, hvor sang-oplevelsen på de steder i tiden efter mit besøg indgår i personalets daglige arbejde med samtale med de pårørende og patienter som en positiv oplevelse”, siger sangskriveren.

“Sangene forløser det, man ikke kunne sige med ord. Og bringer en god oplevelse videre. En søster til en syg bror skrev til mig bagefter og fortalte, at de stadig talte om den sang, vi skrev på Arresødal Hospice. Det var en stjernestund for broren og hende, som de talte om i hverdagen bagefter,” siger sangskriveren og sangerinde Mette Kirkegaard.

Man kan se videoen her – efter tilladelse fra de pårørende:

Turneen starter den 6.-7. juni på Svanevig Hospice, Bandholm og fortsætter mod Aalborg 13. juni – dernæst retur til Svanevig 20.-21. juni. Siden på Sct. Maria Hospice i Vejle 3.-4. juli, samt Arresødal i Frederiksværk 7.-8. juli. 5. oktober kl. 19 vil man kunne opleve en offentlig koncert med projektet på Svanevig Hospice arrangeret af Støtteforeningen Svanevig Hospice. 

Læs mere om at skabe en sang i nuet

Kontakt: Mette Kirkegaard

Mob. 61701864

www.mettekirkegaard.com

Hospicetour: At skabe en sang i nuet

Mette Kirkegaard solo med lindrende naturlyd, guitar, piano, egne sange

6.-7. juni Svanevig Hospice

  13. juni Hospicevangen Aalborg

20.-21. juni Svanevig Hospice

3.-4. juli Sct. Maria Hospice, Vejle

7.-8. juli Arresødal Hospice, Frederiksværk

5. oktober på Svanevig hospice kl. 19. Offentlig adgang – koncert i samarbejde med Støtteforeningen for Svanevig Hospice.

Foto fra Hospicevangen, Aalborg

Billeder på https://mettekirkegaard.com/presserum/#jp-carousel-31256

Tak til hospices efterår 2022 <3

På mandag den 14. nov. optræder jeg på Hospice Sjælland i Roskilde – på fredag den 18. nov. på Arresødal Hospice i Frederiksværk. Jeg glæder mig! Koncert: Mette Kirkegaard solo med naturlyden som ledsager og en sang i nuet ❤

TUSIND TAK indtil nu til de seks hospices, som hjerteligt tog imod mig på min rejsende tourrække over seks dage i november. Det har været positiv feedback på nye tiltag fra Svanevig Hospice Bandholm, Hospice Sydfyn, Svendborg, Sct. Maria Hospice, Vejle, Gudenå Hospice, Brædstrup, Hospice Vangen Nørresundby, Hospice Vendsyssel Frederikshavn.

Også tusind tak til de to første hospices, jeg besøgte i oktober, Diakonissestiftelsens Hospice Frederiksberg og Hospice Søndergaard i Måløv.

Hospiceturne er støttet af Velliv Foreningen som arbejder med mental lindring.

Hilsen Mette Kirkegaard

Nordic Americana Music – Folk Singer Mette Kirkegaard

Startskud til ny hospiceturne

I dag starter en ny hospiceturne støttet af Velliv Foreningen med de første to hospicekoncerter i denne måned. Og i november er syv andre på plads. Og nedenfor er også de andre koncerter og nyheder. Jeg glæder mig!

Ny hospiceturne med naturlyden som ledsager
  1. oktober Hospice Søndergaard, Måløv – Mette solo med naturlyden som ledsager
  2. oktober Diakonissestiftelsen, Frederiksberg – Mette solo med naturlyden som ledsager
  3. oktober Lyngby – Visit Lyngby – støt brysterne – Lyserød Lørdag er en del af Støt Brysterne, der har fokus på brystkræft. Originalmusik i midtbyen tre steder kl. 11-13.3.

Ultimo Oktober udsendes Mettes nye album

28. oktober Krudttønden – Acoustic Sessions – Mette solo

  1. oktober kl. 21 Kompasset, Østerbro med Mette Kirkegaard med Mads Jørgensen, guitar – fri entre

NOVEMBER

  1. november Svanevig Hospice, Bandholm – Mette solo med naturlyden som ledsager
  2. november Sydfyns Hospice, Svendborg – Mette solo med naturlyden som ledsager
  3. november Sct. Maria Hospice, Vejle – Mette solo med naturlyden som ledsager
  4. november Hospice, Brædstrup – Mette solo med naturlyden som ledsager
  5. november Hospicevangen, Nørre Sundby – Mette solo med naturlyden som ledsager
  6. november Hospice Vendsyssel, Frederikshavn – Mette solo med naturlyden som ledsager
  7. november Arresødal Hospice – Frederiksværk – Mette solo med naturlyden som ledsager

Hospiceturne er støttet af Velliv Foreningen – som arbejder med mental lindring

KLIMA: Musik & lyddesign – og dine tanker til kloden på video

Orange scene torsdag kl. 18:00 den 1. september 2022 i Middelfart.
Kom og vær med i denne workshop på Klimafolkemødet:

Lyt til naturen og skab klimabevidste samtaler
Farvel til kedelige klimapaneler – med naturlyden som ledsager. Kan naturlyde ændre samtalers udfald – Hvordan vil et klimatopmøde gå, hvis bagtæppet var lyde af spindende kattekillinger eller et hidsigt vesterhav?

Mette Hafstrøm Kirkegaard musiker, SoMe-ekspert og lyddesigner, arbejder med naturlyde som ledsager i lyttekoncerter, og vi afprøver, om naturlydene også kan skabe klimabevidste samtaler – publikummer deltager i eventen, gæster er på scenen.

Målet er at opleve nye måder at skabe samtaler om klimaet på, og måske skabe mere handling nu. Alle deltagere afslutter med at optage egen maks. 29. sekunders video: Hvad du vil sige til planeten, hvis du havde en mikrofon ved klimafolkemødets hovedevent fredag aften?

#klima
Moderator: Ungeklimarådet ved Jakob Fritzbøger Christensen Fritzbøger Christensen og direktør i GRØN

Læs mere om programmet for Orange scene og fra Klimafolkemødet.