Sangen i nuet – Familie Journal nu – nr. 28 10. juli



Som jeg fortalte forleden med billeder ville der komme en artikel i Familie Journal uge 28 – den er nu kommet! 
Preview her


Artiklen af Johan Isbrand beskriver præcist mit intense besøg på Svanevig Hospice. I skal få fat i bladet, hvor vi hører om patienterne Merete og Kajs bidrag til nye sange i nuet. Jeg er supertaknemmelig over, at Familie Journal har bragt dette vigtige emne.
Sct. Maria Hospice med fantastisk takkekort

Tak til Jytte Toftdal (th) frivillig på Sct. Maria Hospice

Kære Mette
Tusind tak for dine to musikalske koncertbesøg på Sct. Maria Hospice.  Første koncert hvor patienter, pårørende og os alle lyttede til din dejlige sang og musik, og hvor vi fik et unikt samvær i fælles ordveksling sammen med dit intense, hjertevarme nærvær og udstråling, samt glæde i at skabe en ny sang i nuet – en aften fyldt med dejlige “stjernestunder” Tak. 
Anden koncert næste dag – var der glæde, spænding og forventning fra tilhørerne, at lytte til alle ord og toner, som du musikalsk har fået sat sammen, komponeret til en “ny sang” fra et dejligt besøg på Sct. Maria Hospice. 

Tusind tak, Mette for en glædelig og berigende musikoplevelse sammen 🙂 de bedste sommerhilsner fra os alle på Sct. Maria Hospice. 

Også en tak til Velliv Foreningen for økonomisk støtte. “


Arresødal Hospice og sangen “fire ord fra Thy”En patient med rødder i Thy fik besøg, og jeg inkorporerede fire ord på Thybomål i en sang.

Pludselig varede eventen et par timer! En lang snak om min anden sang Lyset over Nordjylland, hvordan sprogforskellen er mellem thybomål og tilflytterens jysk.  

Næste dag samme sted var der en sang fra lokale med afsæt i det smukke Tisvilde og glæden ved at have haft mange gode år sammen.

Der har både været smil og fældet tårer i denne proces, og jeg er taknemmelig for at have kunnet bidrage med min stemme, pen og guitar.
Nætter er taget i brug til at skrive sange færdige på touren, og min tillid har været høj til, at sangen nok skulle blive færdig næste dag. Det blev de. Kajs kartoffelsang, som Johan Isbrand så godt beskriver har fået en ekstra gennemskrivning, og sådan går det nok også med Thy-sangen:-)

Jeg regner med, I vil kunne høre udvalgte sange til oktober, hvor jeg optræder på Svanevig Hospice den 5. oktober kl. 19 og i  Hans Egedes Kirke 18. okt. kl. 17 


Tak også til Ida Rasmussen frivillig på Arresødal (tv.)

Således blev det de sidste sange, jeg skaber på hospice på denne juni-juli tour – jeg takker Velliv Foreningen for at se potentialet i mental lindring på hospices som mere omfattende end en frivillig opgave – og for Lolland Kommune også bidrog samt Støtteforeningen ved Svanevig, som også arrangerer event til oktober. Det hele har udviklet kunstens potentiale – når man kan optræde mange flere gange i træk, kan man forankre og udvikle erfaringer med sangen i nuet, som virkelig skaber et positivt nærvær mellem patienter, pårørende og andre til stedeværende. Vi kan alle dele nuet sammen.

God sommer og husk at læse Familie Journal denne uge – det er en stærkt livsbekræftende artikel side 108-109. 

Bedste sommerhilsner 

Mette Kirkegaard

Booking 61701864
 
http://www.mettekirkegaard.com

Familie Journal skriver om Mette Kirkegaards hospiceprojekt 10. juli 2023: at skabe sange i nuet

Musikken lindrer og kalder på positive minder” – Læs Familie Journals blad i dag 10. juli nr. 28 om mit arbejde med at skabe sange i nuet på hospice i artikel af Johan Isbrand.

Min tredje hospicetour er nu gennemført – og ud over at have skabt stort nærvær – har jeg skrevet ca. otte sange inspireret af primært patienter og pårørendes hverdag. Det har været fantastisk at skabe sange i nuet. Der har været både glæde, tårer og smil undervejs.

Tak til alle deltagende patienter, pårørende, frivillige, personale samt
Tak til Velliv Foreningen
Jens Peter Hansen Keld Volder Hans-Henrik Skyggebjerg
Lolland Kommune Dorthe Skydsbjerg
Mette Engell Friis Svanevig Hospice Arresødal Hospice Hospice Vangen og Sct. Maria Hospice Vejle Signe Marie Lindstrøm Birgitte Aner, Ida Rasmussen, Jytte Toftdal m.fl.

Hilsen Mette Kirkegaard

Nordic Americana Music – Folk Singer Mette Kirkegaard

#mentallindring #hospicetour #sangskaber #FamilieJournal 

nyt podcast: ny bog om musikplagiater

Jeg har haft en samtale med musikadvokat Daniel Rosenthal Plon forleden, hvor han fortalte om sin nye bog ”Musikplagiater”.  Daniel kommer ind på nogle konkrete sager, som også er oppe og vende i Ed Sheeran sagen. Det store problem lige nu er, at Marvin Gayes efterfølgere er lykkedes med at vinde retten til nærmest at eje en genre, mener Daniel i Podcastet Musik og mennesker episode 3. udkommet 27.4. 2023. Spotify, apple. 
 
Vi drøfter baggrunden, der kan forklare, hvorfor der er disse musikplagiat-retssager for tiden. Man bliver klogere på de problematikker, der kan være både for moderne musik og for en salme. Også Led Zeppelins sang har der været strid om. Men retten var lunken ved at lade Taurus vinde retten til at eje en akkordbrydning. 

Podcasten varer 1 time og 3 min. og kommer godt rundt om flere værker. Man kan lytte halvvejs til ca. 33 min. og tage resten i weekenden. Så har man også nået frem til en kort AI-snak. 


Nyt podcast:
Titel: Ny bog om musikplagiater – samtale med musikadvokat
Programbeskrivelse: Musik og Mennesker – et podcast af Mette Hafstrøm Kirkegaard – min gæst hedder Daniel Rosenthal Plon. Vi skal tale om Musikplagiater, og det er titlen på Daniels nye bog, som henvender sig til advokater, rettighedsrådgivere inden for musikverdenen og nysgerrige komponister, som vil forstå lidt mere om, hvilke regler der gælder når man skaber musik. 

De senere år er flere kendte internationale kunstnere blevet sagsøgt for musikplagiering, hvoraf flere har indgået forlig, før det er kommet til en større retssag, man måske risikerer helt at tabe. Daniel håber med sin bog at give et bedre billede af praksis på området musikplagiering inden for primært den vestlige verdens musik. Daniel Rosenthal Plon er ikke altid enig i afgørelserne, der har været herhjemme og i USA, og han skriver om det i sin bog. 

Nu skal I høre…Gæst: Daniel Rosenthal Plon, musikadvokat og forfatter til ny bog: Musikplagiat Vært og podcast tilrettelæggelse Mette Hafstrøm Kirkegaard – hafpress.com

Lyt fx på Spotify: https://open.spotify.com/episode/3eAOJqxrVhPXFIJZ1USK1q?si=a80439d434934583

RSS: https://anchor.fm/s/c8bee4c/podcast/rss

Sakura – new double single 28. April

En ny sang ude 28. april. https://MetteKirkegaard.lnk.to/Sakura

Sangen er inspireret af kirsebærblade i Tokyo, Kyoto og København. Sakura er det japanske navn. Udkommer som dobbeltsingle. Fik billeder i går aftes, og et af dem er blevet til dette cover i morges – efter gårsdagens fotosession med Henning Sjøstrøm. Gateway Music udgiver singlen.

Single: Hotel Blue Sky

I made an English version of my popular Danish song Hotel Himmelblå.

Hotel Blue Sky March 8

https://MetteKirkegaard.lnk.to/HotelBlueSky

Jeg har lavet en engelsk version af Hotel Himmelblå, da lyttere efterspurgte den på engelsk, som jeg jo ofte har sunget på. Selvom jeg er klar over, det kan være svært at presave sangen, så hermed Hotel Blue Sky-linket. Jeg er helt vild med sangen, så derfor vil jeg gerne prøve engelsk version <<3 Og åbenbart er jeg ikke den eneste.

https://MetteKirkegaard.lnk.to/HotelBlueSky

Mange tak.