Pressemeddelelse

Enkelthed er stadig grundpræmissen i sangerinde og sangskriver Mette Kirkegaards nye tour, hvor hun drager ud til fire danske hospices i et vinterprojekt i samarbejde med Velliv Foreningen.
På den nye tour har sangerinden og sangskriveren Mette Kirkegaard medtaget flere nye sange, og patienterne møder et nyt konkret værktøj til at åbne op for at skrive sange.
Mette Kirkegaard startede indholdet af sine hospiceturneer inspireret af et kunstnerophold på Østisland, hvor hun fandt naturlyde lindrende. Herefter indsamlede hun lyde fra Norden på albummet “Nordic Sounds” (2022). Naturlydene sammen med Mettes sange og sang virkede lindrende og enkle at forholde sig til for patienterne. På næste tour mødte Mette Kirkegaard en patient, som hun talte om tid med – det endte som en sangskitse – også på næste tour opstod en sang i nuet ud fra emnet tid. “Der er ikke noget tilbage”, svarede en mand nøgternt.
Det fik Mette til at søge midler til en hel lindrende tour med formålet at skabe sange i nuet med fokus på tid. Man kan læse om tourens seneste indhold i Familiejournalens artikel her. En af sangene er siden udgivet i en akustisk version “Alt er”.
– Jeg har kun fået positiv respons på disse sangskabelser og optræden i det nye musiktiltag, siger sangskriveren:
– En sygeplejerske fortalte bl.a., at hun havde kendt en patient, Kaj, i to måneder og aldrig oplevet ham live så voldsomt op som nu! Læs i Familie Journalen fra uge 28 2023 om det.
Sangene skabes også i vinteren i år ud fra et emne, der sætter tanker i gang for alle deltagende fra patienter til pårørende – med øje for at være tilstede i nuet og skabe mental lindring. Mette Kirkegaard blogger fra sin turne på www.mettekirkegaard.com samt på sociale medier.
Mette Kirkegaard Hospiceturne: “Sange i nuet”:
11. januar Sct. Maria Hospice, Vejle
12. januar Sct. Maria Hospice, Vejle
25. januar Arresødal Hospice, Frederiksværk
26. januar Arresødal Hospice, Frederiksværk
1. februar Hospice Søndergaard, Måløv
2. februar Hospice Søndergaard, Måløv
6. februar Hospicevangen, Nørresundby
7. februar Hospicevangen, Nørresundby – turneen er støttet af Velliv Foreningen, NK Music, Hafpress, Studiohennings.
Kontakt
Mette Kirkegaard
61701864
Mette@hafpress.com
Hjemmeside: http://www.mettekirkegaard.com
Om Mettes musik:
Mette Kirkegaards sang Hotel Himmelblå har været spillet en del på P5 i det forgangne år. Hun har fået fire hjerter i Politiken for sit album Simple Matters.
Udpluk af citater sommeren 2023:
”Mette er ligeså god til at improvisere som de bedste skuespillere, jeg har oplevet” – Journalist Johan Isbrand, Familie Journalen.
Jytte, koncertarrangør, udd. organist og frivillig på Sct. Maria Hospice:
“Første koncert hvor patienter, pårørende og os alle lyttede til din dejlige sang og musik, og hvor vi fik et unikt samvær i fælles ordveksling sammen med Mettes intense, hjertevarme nærvær og udstråling, samt glæde i at skabe en ny sang i nuet – en aften fyldt med dejlige “stjernestunder” Tak. Anden koncert næste dag – var der glæde, spænding og forventning fra tilhørerne, at lytte til alle ord og toner, som Mette musikalsk har fået sat sammen, komponeret til en “ny sang”. Tusind tak, Mette, for en glædelig og berigende musikoplevelse sammen 🙂
“Tak for den dejlige sang i to forskellige og fine udgaver. jeg glæder mig til at dele sangen med huset 🙂
Med venlig hilsen Signe Marie Lindstrøm, Musikterapeut cand. mag. Hospice Vangen, Nørresundby
”Det er du god til” – en pårørende, Arresødal Hospice.
”Rigtig god måde at gøre det på med en samtale. Man får lige pludselig sat ord på, at livet bliver mindre alsidigt, at der er færre ting, man kan, og så er der jo altid alligevel noget tilbage.” Ida Rasmussen, frivillig, Arresødal Hospice.
