I dag er det Bob Dylans firsårsdag. Bob Dylan har skrevet talrige, fremragende sange. Sange, der blev spillet og performet af andre, før han selv blev kendt for at spille dem. Blowin´ in the Wind husker jeg tydeligt fra min mors gamle pladesamling. Om manden, der stilles mange krav til og alligevel ikke er helt okay. Sådan er det nok stadig: “How many roads must a man walk down before they call him a man”.

Min far havde nogle nyere albums, som jeg arvede. I aften skal I høre mig optræde med en fortolkning af et af Dylans numre, men det bliver ikke ovennævnte.
Eftersigende kunne Dylan i sine yngre år skrive en sang på 14 minutter. Og den var god. Han havde også lyrik i sin reol af bl.a. poeten Dylan Thomas – hvorfra man mener, han tog navnet Dylan. For han hed oprindeligt Robert Zimmerman.Bob var af en købmandsfamilie, men brandede sig som af mere ydmyg daglejerslægt. Det var, før branding var så hipt. Bob var fremsynet.
Han besøgte den samfundsengagerede Woodie Guthrie på hospitalet og lærte sig hans sange.
Da Dylans egne sange som The Times are A-changing blev et politisk værktøj, så Dylan konsekvenserne for en politisk engageret kunstner og skiftede eftersigende til country med numre som Lay Lady Lay.
Jeg vil ikke sige, at alt siden Bob Dylans lyrik bliver en fodnote en dag. For der findes masser af store poeter, som har inspireret ham. Dem og ham kan vi stadig læse og blive dygtigere selv som sangskrivere – og som mennesker i livets kunst.
Tillykke til Bob Dylan. Lyt med i aften og meld ind på: Bob Dylan – 80th Birthday Concert