Fin anmeldelse i Rootszone af Claus Hellgren Larsen af koncerten i Råhuset i søndags – her et udpluk af positive ord fra min support-optræden:
“Sangerinden Mette Kirkegaard indledte denne aften med sit nordic americana-repertoire. Med sin smukke stemme gav hun ikke bare smagsprøver, men en grundig indføring i sin spændende sangskrivningskunst. Hun fortalte bl.a. om sangskriver-camps og om sine hospicekoncerter de seneste år, som hun har stor succes og glæde ved.” Nordic Americana Music – Folk Singer Mette Kirkegaard
My Darling Clementine (UK) + Mette Kirkegaard | Råhuset
Tusinde tak for en fantastisk koncert. ❤ Hold nu op, hvor var det skønt at høre dine sange. Du har noget på hjerte og har ordet i din magt. Tak for klangen og din tydelige sang. Fed lyd.
– Annette Schmidt
“Vi blev taget med til himmels og stjernerne, at træde ud og ind i et uendeligt musikalsk univers og med plads til at opdage nye verdener. En god start på nye muligheder og nye sange. Tak.”
- Helge Larsen
“Det var et godt sted med perfekt lyd til dit dygtige guitarspil og fortællende sangstemme. En stor håndfuld gode numre der burde spilles meget mere i radioen så flere kan høre dem. Ikke mange kan som Du både spille stort set perfekt guitar og synge til. Det var nok den hidtil bedste koncert med dig jeg har overværet”. – Henrik Gilvad
“Mette Kirkegaard leverede en intens og nærværende oplevelse i Råhuset. Hendes smukke stemme sitrede med nerve og indføling, så det var let et leve sig ind i hendes tekster og musikalske univers” – tak for det,
– Jesper Tornbjerg
Også rosende ord til hovednavnet:
Da duoen My Darling Clementine indtog scenen, var det med et uhøjtideligt nærvær. Ægteparret Lou Dalgliesh og Michael Weston King kunne minde lidt om Lasse & Mathilde, men med en befriende selvironi og masser af humor. Dette er lidt atypisk for countrymusikken, som nemt kan beskyldes for af være netop ærlig og alvorlig….(…)
Imellem deres kærlige drillerier og sjove spydigheder til hinanden i introduktionerne kom flere af deres egne tunge sangemner. Protestsangen om George Floyd-episoden, som var med til at starte Black Lives Matter-bevægelsen med linjen ”It’s not the weight of the world, it’s the weight of a man” samt en trist sang om mentale problemer gav modvægt til de lettere emner….(..)
Deres ’svar’- sange, altså sange skrevet som svar på kendte countrysange, var noget så sjældent som frisk musikalsk humor. Hvad følte f.eks. Dolly Partons Jolene egentlig? Hvad skete der, efter at Tom T. Hall var kommet til Memphis…..(…) My Darling Clementines varemærke er country duetsang. Denne særlige tradition har de findyrket og kunne både give os den rene lyttenydelse og samtidig hylde Tammy Wynette & George Jones og Emmylou Harris & Gram Parsons og mange flere historiske duetpartnere…”.
Mette Kirkegaard 