Arrangører – læs

Når du bestiller en koncert hos mig

Som formidler i flere former og sørger jeg altid for at undersøge muligheden for, at den eller de koncerter, du booker med mig, bliver omtalt.

Det vigtige uanset form og udtryk er for mig, at kvaliteten er i orden, og afsender og modtager kan mødes i en form, der passer begge. Det gælder både for mine koncerter og mine tekster og digitale udtryk.

Min store passion er musik, jeg holder af historiefortællingen og humoren, der ofte ledsager mine sange, i flere former mundtligt som skriftligt.

Jeg er uddannet inden for kommunikation og performance, cand.mag. i retorik med arts management, har studeret kreativ skrivning og politiske taler. Har taget både kunstnerisk ledelsesmodul på Odsherred teaterskole samt SOME-kursus på KEA som digital advisor.

Mine mange erfaringer med at anvende de sociale medier, video, foto og nyhedsbreve startede med behovet for at en musikerhjemmeside for mange år siden. Dernæst var det redigering af lyd til mine daværende demoindspilninger. Så fik jeg arbejde i et pressebureau, et af de første digitale, Presswire, en periode, og det lærte mig, hvor sjovt det er at sende digitale nyheder ud. Dernæst hos et stort kursuscenter, hvor jeg kom til at stå for deres digitale nyhedsbrev og interviewe deres forskellige afdelinger. I dag hjælper jeg ved siden af mit virke som kunstner med at forbedre tekster for både forskellige professionelle mennesker, så deres budskaber træder tydeligt frem – og meget andet.

Jeg har projektstyringsmodul på akademiniveau – min eksamen handlede om at digitalisere et bogforlag, siden tog jeg online marketingdiplom – opgaven på KEA handlede om noget så teknisk som signup med brug af slideins samt nyhedsbreve med freebies. Endelig handlede mit speciale på retorik om Gode vaner i offentlig debat – jeg lavede et mødekoncept, som blev testet på KEAs konceptlinje i 2019 og stiftede Delibero – et mødekoncept, hvor man kan debattere ud fra fornuftig uenighed. Denne politiske dimension forekommer vigtig, og jeg er bevidst om, at mine publikummer ikke behøver være enige om alt for at kunne få glæde af musikken. Musikken samler os på et helt andet plan. Det har vi brug for.

Med mange års erfaring med pressekontakt, booking, planlægning af egne koncerter, samt cowriting og redigering af tekst og presseudsendelse og nyhedsbreve for andre også, kan du trygt kontakte mig for at få kvalitet, hvadenten du skal planlægge en udgivelse, en event, booke en koncert, eller står med en spændende ting, du ønsker hjælp til at få sendt ud i verden.

Kontakt Mette +4561701864