Nyt samtale-podcast: Folkelig salmesang som demokratisk forstadie – onsdag den 25. januar 2022

Helen Rossil har skrevet en afhandling om Kingotone og brorsonsang – folkelig salmesang i Danmark  Uppsala Universitet har udgivet den spændende bog med eksempler fra danske salmebøger og lydindspilninger.  Helen håber, at den danske folkekirke vil lade sig inspirere af de gamle måder at synge med et groove og en folkelig tone. 

Lyt på Anchor: https://spotifyanchor-web.app.link/e/AcA9usK1Rwb

Lyt til Podcast på Spotify og se indhold: https://open.spotify.com/episode/2EcnjFoQGMjUBQRvQ9z3x5?si=d15fe6da3dd0451c

Helen Rossil drømmer om at lytte til folkelig salmesang i folkekirken. Folkelig salmesang har været et demokratisk forstadie i Danmark – Helen Rossil, PHD, om hendes afhandling om Kingotone og brorsonsang. Vært: Mette Hafstrøm Kirkegaard, cand.mag. i retorik.

Emner i Podcast:

Intro: Helen Rossil: Det æstetiske ideal i byerne: man forstod ikke landboers syngemåde, beskrevet som dyrelyde m.v.

Oplæg: Vært: Mette Hafstrøm Kirkegaards speciale om god debat (2018): Hal Kochs syn på demokrati som fornuftig uenighed

02:05 Marie Tang Kristensen synger

06.26 “Nu bede vi den helligånd” – reminiscens af måde, man har sunget i hele landet – synges af besøgende i Koncertkirken

8.00 Om materialet og de lokale miljøer, samfund Lyø, De stærke jyder, Kristeligt lutheransk trossamfund, brorsonsang indre mission, Harboøre

16:00 Evald Tang Kristensen synger.

17:23 Helen Rossil fortæller om forskellige typer indspilninger

20:00 Teologen P.G. Lindhardt om forstadie til demokratiet og om religionen, Luthers “revolution”

24:05 Folkelige salmetraditioner blevet store i USA fx gospel og sacred harp

29:00 Helen Rossil om de forskellige langsomme syngemåder

33:00 Fortælling om Karen Friborg og De Stærke jyders menighed. Degnen måtte lære at synge på deres måde. 35:00 P.G. Lindhart tager vækkelsen op.

38:51 Vi har glemt en tradition. Helen Rossil har lyttet til 20 timers indspilninger

41:00 Fra koncertkirken juni 2022, hvor koret prøver at synge uden orgel “Mit håb og trøst og al tillid”

Kristeligt Lutheransk trossamfund var isoleret og får en helt ens syngemåde. Rå sang, og de glider mellem tonerne udtryksfuldt.

Blev ekskluderet fra folkekirken.

46:00 Ophedet debat med biskoppen og kristeligt lutheransk trossamfund, de får tilnavnet Dømmerne. Ekkokamre i kirken. Insisterede på at synge efter Kingos salmebog. Melismering og synkoper. Folkemusikere kan hente inspiration.

49:00 Dømmerne udviklede en nasal og komprimeret sangteknik – country med fuld knald, ren a capella

51:00 Konflikterne opstod fx i Viborg.

52:00 Debat om tradition og fornyelse

53:50 Helen Rossils ønske: at få øjnene op for, at helt almindelige menneskers syngemåde var helt klar og sikker, men den var anderledes, hverdagslig. 

55:00 Ønsket er en empirisk undersøgelse. Ny følsomhed og spiritualitet i samfundet som kan undersøges. Salmesang som bindeled – fejltolkning at tro, det er udtrykt for enighed, når alle synger ens, og at omvendt uenighed i sang modsat – er forkert at tro.

01:00 

Den danske fællessang er mere end højskolesange og Phillip Faber. Det har ikke altid lydt så pænt. Slip salmesangen fri. Der er en længsel efter at synge salmer. Inddrag menighederne og slip topdownstyringen. Klip tangenterne lidt mere!

Afhandlingen findes på nettet https://www.musik.uu.se/forskning/kingotone-og-brorsonsang

Af Mette H. Kirkegaard

Folkelig salmesang i Danmark har været en forløber for det moderne parlamentariske demokrati. Det fattede min interesse, straks jeg hørte at Helen Rossil har forsket i den folkelige salmesang i små kirkesamfund. De har sunget salmer på en anden måde end den moderne polerede udgave. Mit speciale i retorik (2018) tog afsæt i demokratisk debat som en fornuftig uenighed med plads til flere synspunkter. At synge salmer med hver sit næb kan måske ses som forstadiet til en demokratisk debat. I det lys må det være afgørende at få udbredt flere syngemåder i dag. P.G. Lindhardt udtrykker salmesangen i kirken som et vugge-forstadie til det moderne parlamentariske demokrati.

Danmarks ældste vækkelsesbevægelse, de stærke jyder, hyldede fx kingotonerne i 1800-tallet. En mere poleret moderne tone fra den nye salmebog vandt dog frem og marginaliserede de gamle folkelige syngemåder.  Og så opstod sangerkrigene. Det gik ikke stille for sig.

Man begyndte allerede at synge fra 1500-tallet, men sangen havde eftersigende lyd af dyreskrig, når almuen på landet sang med. Man havde ikke forståelse for, at salmesangen på landet blev en slags hverdagssalme. Kingotone og brorsonssang måtte vige pladsen for den etablerede kirke og det skolede udtryk.

– Dem, vi ville anse som vagttårne i dag, har dengang haft noget at sige, men blev efterhånden undertrykt på deres syngemåde, siger Helen Rossil.

Det var trossamfund fx på Lyø, i Herning, Horsens og Vejle, hvor salmesangen var en vækkelsesoplevelse: en religiøs handling. Hvis man prøver i dag at sammenligne den etablerede salmesang i kirken, så vil man se, at kun nogle synger med på den pæne skønsang. ”Det lyder jo så godt, når de andre synger, så behøver jeg ikke”, tænker andre måske.

Vækkelsen i 1800-tallet reagerede imod rationalismen. Man søgte en inderlighed og personlig tro. Det ligner måske noget, vi ser i dag, hvor følelser har fået en erkendelsesværdi, som fx i ”Følelsernes retorik” (2017) af Kresten Schultz Jørgensen. Nu vægtes følelser i debatter, fx på sociale medier som facebook.

Viser på valse volume 4 er et projekt, hvor Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen indspillede en række viser på fonograf. Bl.a. synger han selv en version af Jeg beder dig min herre og Gud. Helen Rossil holdt et oplæg i Koncertkirken i København i sommeren 2022, hvor publikum fik smagsprøver på de gamle syngemåder. I podcastet hører man en fællessang derfra.

Helen Rossil skriver om fire cases. En af dem er Vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, som fastholdt retten til at synge efter Kingos salmebog fra 1699 indtil godt op i det 20. århundrede.

Thorkild Knudsens bevidner med ti timers indspilninger vækkelsesbevægelsens måde at synge salmer på. Det samme gør Hakon Grüner-Nielsens forskellige få tidlige salmer med 22 forskellige sangere. De udtrykker en religiøs tro, som de ikke bare kunne erstatte med en anden, da den danske statskirke ønskede at skifte Kingos samlebog ud med en nyere, Evangelisk-Christelig Psalmebog.

Flere stærke jyder formanede på dødslejet stadig at få sunget fra Kingos kirkesalmebog. Det var en religiøs vækkelse, som L.C. Petersen havde mange års erfaring med i de stærke jyders sogne.

Helen Rossil mener, at man misforstod den stærkt religiøse bevægelses motiv, nemlig at forblive stærk i troen. Hun forsøger at illustrere, at deres salmesang var et reelt udtryk, ikke blot en protest.

Salmesangen var langsom, med rå toner, og det kunne lydt højt og også grimt. De professionelle begyndte siden at træne kordegne og organister i at spille og synge hurtigere på den nye måde. Det har vores musikalske diversitet tabt på. Men måske er der også en revival på vej, for den inderlige Kingotone og brorsonssangen.

Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen var i sin ungdom degn, lærer og kirkesanger. Han ankommer til Gellerup med den nye syngemåde fra seminariet, men menigheden kunne ikke lide det, han sang. Og der måtte han indse, at det var ham, som måtte tilpasse sig menighedens syngemåde.

I området mellem Horsens og Vejle i 1700-tallet opstod bevægelser, som kæmpede for at bevare deres syngemåde. Kampen mellem myndighederne, som præsten fulgte og luthersk lære fortsatte.

Soldaten Peder Laursen (født 1763) havde læst sig til et luthersk syn på kristendommen. Han samlede fra 1790 folk til møder i Rårup Sogn. I Uldum-Langskov pastorat og sognene Øster Snede, Korning, Hedensted og Løsninge samledes man til gudelige forsamlinger efter gudstjenesten (p 189).

Den særlige kingotone-stil: Fra Harmoni til kropsligt groove

For de stærke jyder var det mundtlige og kollektive fælles groove vigtigere, end at man sang helt præcist efter nodeoplæg. De stærke jyder overskrider den harmoniske struktur eller det såkaldte ”skema”, som en kritisk stærk jyde betegner den polerede salmesang. Man kan sammenligne det med en schottis som folkedans. Den kan danses på mange forskellige måder, men den kropslige fornemmelse – groovet – er det samme. Den folkelige salmesang minder om folkesangen i dag.

Dømmerne dømte biskoppen

Helt almindelige mennesker sang på hver deres måde de forskellige toner. De stærke jyder forlængede desuden toner og fyldte dem ud på måder, som beskrives med teknisker termer i afhandlingen. Diversiteten var stor her, men men en anden gruppe sang meget ens….De blev kaldt dømmerne.  Dem behandler Helen Rossil også i afhandlingen.

Sigvalt Tveit har indspillet sangen “Nu bede vi den helligånd”, og der synger dømmerne helt sammen hver tone. Det er den rå funktion, som dominerer, og den er meget udtryksfuld. Musikken kan give anelser til countrymusikkens twang.

  • Kristeligt lutheransk trossamfund lagde ikke fingre imellem med andres syngemåde. Man forstår hvorfor de ikke blev forstået, forklarer PHD Helen Rossil. De skriver fx et ubehjælpeligt brev til biskoppen, som minder om en arrig facebook trold. Dømmer endte isolerede, fordi de fastholdt deres egen syngemåde.

Vakte troende rejste til USA

Mens den folkelige salmesang blev svækket i Danmark, blev den stærk i USA, hvor et mylder af forskellige kirker opstod. Mange vakte troende fra Europa emigrerede netop for den religiøse friheds skyld, fordi den fik lov at folde sig ud. Gospel og sacred harp-sangen har vokset sig stor i USA, opstået af frikirker. I Norge og Sverige har der også været en større interesse for den folkelige sang. Der findes derfor kun enkelte steder, som stadig synger på den gamle måde fx efter kingotone salmebog, fx på Lyø og i Herning.

– Orglerne har vundet overalt i Skandinavien. Ingen synger “på den gamle måde” mere. Kristelig Lutheransk Trossamfund, som aldrig har haft orgel, har enkelte gange om året “Kingo-gudstjenester”, ellers er de gået over til nyere sange akkompagneret af guitar, forklarer Helen Rossil.

Konklusioner

Helen Rossil kommer med en række konklusioner i sin afhandling og ønsker til fremtidens fællessang i kirken og fx tv-programmer:

– Alting er styret af klaver i dag. Vi kan inddrage menighed og slippe topdown-styringen. Vi skal få folk til at engagere sig i salmesangen. Der kunne man udvide sin opfattelse af fællesangen. Det har nemlig ikke altid lydt så pænt som under Phillip Faber. Der er en SULT og længsel efter salmesang. Giv det mere fri. Også omkring den religiøse og kulturelle praksis: Hvad betyder det for mennesker at synge salmer? Det kunne være interessant at belyse. Helt almindelige mennesker, der hver har haft deres opfattelse af, hvordan det skal lyde, skal inddrages. Jeg håber rent musikalsk, at andre vil tage det op fx folkemusikere. Snakke om folkelige salmer og tage det med ud, bede menighed om at tage det med ind i salmesangen. Organister skal ligesom degnen være bevidst om at indgå i dialog og ikke kun lave meget kunstfulde afspilninger.  Fx i vores kirke på Østerbro: vores organist klipper tangenter – lader menigheden synge uden orglet – det er lige stærkt hver gang. Og så kunne man fx lade koret blande sig med menigheden – altså gå væk fra at have den normative rolle, siger Helen Rossil.

– Det ville også være skønt, hvis de folkesangere kunne tage det her repertorie op, siger Helen Rossil. Indtil videre har hun transkriberet 20 af de gamle folkelige måder at synge salmer på.

Tradition og fornyelse i kirken

Helens anke imod kun at synge på de nye måder er, tradition og fornyelse skal følges ad.

– Helt almindelige mennesker har haft en meget bestemt opfattelse af, hvad og hvordan man skulle synge i kirken. Det er en mere rytmisk måde at synge på frem for et klassisk traditionsbevidst ideal.

Ofte er det de professionelles måde at styre syngemåden, man ser på, forklarer Rossil.
– Man bør undersøge helt almindelige kirkegængeres syngemåde. Og det ville være intereressant at undersøge, hvad menigheden kan lide. Fx lave nogle interviews i alle danske folkekirker.

Kulturens analyseinstitut ville vel det være oplagt sted at lave undersøgelse af traditionen som fornyer af samfundet? Det er Helen Rossil enig i. Fordi en tradition vil ændre sig i et demokratisk samfund.

– Salmesang er et bindeled mellem kirken og det almindelige verdslige liv. Den skal ikke være reserveret og forbeholdt de få, siger Helen Rossil.

Afhandlingen findes på nettet https://www.musik.uu.se/forskning/kingotone-og-brorsonsang

Og www.diva-portal.org

Sangene kan lyttes også på https://soundcloud.com/user-831126603

Læs hele artiklen på www.mettekirkegaard.com – podcast er produceret af www.hafpress.com

Fællesangen binder os sammen

Phillip Faber, Ole Kibsgaard m.fl. kan noget med mennesker på klaver og guitar. Jeg har engang taget kursus hos Ole i at skabe korstemmer til albums hos ham. Han er vældig dygtig.

Under nedlukningen fik vi alle et skud ekstra glæde ved at synge med Phillip. Min mor var meget begejstret.

Lige siden barnsben har jeg været vild med at spille kendte fælles sange, som samler folk. Det gode ved enkle sange er, at de samler mennesker i alle aldre om noget vigtigt: sang for sjælen.

Jeg har spillet med rigtig mange forskellige aldersgrupper – akkompagement af sange fra Højskolesangbogen, på piano og guitar.

Fælles for de mange events har ofte været samtalen og at kunne smile og le sammen, som har stor betydning. At man imellem numrene kan sige noget og være sammen om en fælles stemning og modtage feedback fra publikummerne.

Engang var det i en vuggestue, alle børnene samlede sig om sangen. Det var stort. Der var måske mindre samtale og mere mimik.

En anden gang var det på en efterskole, vi sang Nick Cave-sangen The Wild Rose. Her var kunsten at kunne samle sig om en sang.

Og så er der de events, hvor jeg har optrådt til fødselsdage, senest var det to gange tresårsdag.

Hvor folk elsker at synge med.

Også på plejehjem hvor det ofte er vigtigt at have kendinge med.

Og på hospices for pårørende, patienter og frivlligt personale. Her har jeg taget fokus på sindets beroligelse med som en del af musikken og lyden. Gennem brug af naturlyde.

Og for professionelle netværk, som tager musik ind, har jeg også optrådt, min musik opleves som positivt tiltag.

På hovedbanegården og foran et krydstogtskib på Oceankaj med kendte julesange og mange andre steder.

Jeg kan organisere events og skabe og optræde med hyggelige musikalske møder og events.

Kontakt mig for yderligere info: tlf. 61701864

Nyt samtale-podcast: Folkelig salmesang som demokratisk forstadie – lyt til podcast på spotify fra onsdag den 25. januar 2022 kl. 10.03

Helen Rossil har skrevet en afhandling om Kingotone og brorsonsang – folkelig salmesang i Danmark  Uppsala Universitet har udgivet den spændende bog med eksempler fra danske salmebøger og lydindspilninger.  Helen håber, at den danske folkekirke vil lade sig inspirere af de gamle måder at synge med et groove og en folkelig tone. 

Af Mette H. Kirkegaard

Folkelig salmesang i Danmark har været en forløber for det moderne parlamentariske demokrati. Det fattede min interesse, straks jeg hørte at Helen Rossil har forsket i den folkelige salmesang i små kirkesamfund. De har sunget salmer på en anden måde end den moderne polerede udgave. Mit speciale i retorik (2018) tog afsæt i demokratisk debat som en fornuftig uenighed med plads til flere synspunkter. At synge salmer med hver sit næb kan måske ses som forstadiet til en demokratisk debat. I det lys må det være afgørende at få udbredt flere syngemåder i dag. P.G. Lindhardt udtrykker salmesangen i kirken som et vugge-forstadie til det moderne parlamentariske demokrati.

Danmarks ældste vækkelsesbevægelse, de stærke jyder, hyldede fx kingotonerne i 1800-tallet. En mere poleret moderne tone fra den nye salmebog vandt dog frem og marginaliserede de gamle folkelige syngemåder.  Og så opstod sangerkrigene. Det gik ikke stille for sig.

Man begyndte allerede at synge fra 1500-tallet, men sangen havde eftersigende lyd af dyreskrig, når almuen på landet sang med. Man havde ikke forståelse for, at salmesangen på landet blev en slags hverdagssalme. Kingotone og brorsonssang måtte vige pladsen for den etablerede kirke og det skolede udtryk.

– Dem, vi ville anse som vagttårne i dag, har dengang haft noget at sige, men blev efterhånden undertrykt på deres syngemåde, siger Helen Rossil.

Det var trossamfund fx på Lyø, i Herning, Horsens og Vejle, hvor salmesangen var en vækkelsesoplevelse: en religiøs handling. Hvis man prøver i dag at sammenligne den etablerede salmesang i kirken, så vil man se, at kun nogle synger med på den pæne skønsang. ”Det lyder jo så godt, når de andre synger, så behøver jeg ikke”, tænker andre måske.

Vækkelsen i 1800-tallet reagerede imod rationalismen. Man søgte en inderlighed og personlig tro. Det ligner måske noget, vi ser i dag, hvor følelser har fået en erkendelsesværdi, som fx i ”Følelsernes retorik” (2017) af Kresten Schultz Jørgensen. Nu vægtes følelser i debatter, fx på sociale medier som facebook.

Viser på valse volume 4 er et projekt, hvor Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen indspillede en række viser på fonograf. Bl.a. synger han selv en version af Jeg beder dig min herre og Gud. Helen Rossil holdt et oplæg i Koncertkirken i København i sommeren 2022, hvor publikum fik smagsprøver på de gamle syngemåder. I podcastet hører man en fællessang derfra.

Helen Rossil skriver om fire cases. En af dem er Vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, som fastholdt retten til at synge efter Kingos salmebog fra 1699 indtil godt op i det 20. århundrede.

Thorkild Knudsens bevidner med ti timers indspilninger vækkelsesbevægelsens måde at synge salmer på. Det samme gør Hakon Grüner-Nielsens forskellige få tidlige salmer med 22 forskellige sangere. De udtrykker en religiøs tro, som de ikke bare kunne erstatte med en anden, da den danske statskirke ønskede at skifte Kingos samlebog ud med en nyere, Evangelisk-Christelig Psalmebog.

Flere stærke jyder formanede på dødslejet stadig at få sunget fra Kingos kirkesalmebog. Det var en religiøs vækkelse, som L.C. Petersen havde mange års erfaring med i de stærke jyders sogne.

Helen Rossil mener, at man misforstod den stærkt religiøse bevægelses motiv, nemlig at forblive stærk i troen. Hun forsøger at illustrere, at deres salmesang var et reelt udtryk, ikke blot en protest.

Salmesangen var langsom, med rå toner, og det kunne lydt højt og også grimt. De professionelle begyndte siden at træne kordegne og organister i at spille og synge hurtigere på den nye måde. Det har vores musikalske diversitet tabt på. Men måske er der også en revival på vej, for den inderlige Kingotone og brorsonssangen.

Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen var i sin ungdom degn, lærer og kirkesanger. Han ankommer til Gellerup med den nye syngemåde fra seminariet, men menigheden kunne ikke lide det, han sang. Og der måtte han indse, at det var ham, som måtte tilpasse sig menighedens syngemåde.

I området mellem Horsens og Vejle i 1700-tallet opstod bevægelser, som kæmpede for at bevare deres syngemåde. Kampen mellem myndighederne, som præsten fulgte og luthersk lære fortsatte.

Soldaten Peder Laursen (født 1763) havde læst sig til et luthersk syn på kristendommen. Han samlede fra 1790 folk til møder i Rårup Sogn. I Uldum-Langskov pastorat og sognene Øster Snede, Korning, Hedensted og Løsninge samledes man til gudelige forsamlinger efter gudstjenesten (p 189).

Den særlige kingotone-stil: Fra Harmoni til kropsligt groove

For de stærke jyder var det mundtlige og kollektive fælles groove vigtigere, end at man sang helt præcist efter nodeoplæg. De stærke jyder overskrider den harmoniske struktur eller det såkaldte ”skema”, som en kritisk stærk jyde betegner den polerede salmesang. Man kan sammenligne det med en schottis som folkedans. Den kan danses på mange forskellige måder, men den kropslige fornemmelse – groovet – er det samme. Den folkelige salmesang minder om folkesangen i dag.

Dømmerne dømte biskoppen

Helt almindelige mennesker sang på hver deres måde de forskellige toner. De stærke jyder forlængede desuden toner og fyldte dem ud på måder, som beskrives med teknisker termer i afhandlingen. Diversiteten var stor her, men men en anden gruppe sang meget ens….De blev kaldt dømmerne.  Dem behandler Helen Rossil også i afhandlingen.

Sigvalt Tveit har indspillet sangen XX og der synger dømmerne helt sammen hver tone. Det er den rå funktion, som dominerer, og den er meget udtryksfuld. Musikken kan give anelser til countrymusikkens twang.

  • Kristeligt lutheransk trossamfund lagde ikke fingre imellem med andres syngemåde. Man forstår hvorfor de ikke blev forstået, forklarer PHD Helen Rossil. De skriver fx et ubehjælpeligt brev til biskoppen, som minder om en arrig facebook trold. Dømmer endte isolerede, fordi de fastholdt deres egen syngemåde.

Vakte troende rejste til USA

Mens den folkelige salmesang blev svækket i Danmark, blev den stærk i USA, hvor et mylder af forskellige kirker opstod. Mange vakte troende fra Europa emigrerede netop for den religiøse friheds skyld, fordi den fik lov at folde sig ud. Gospel og sacred harp-sangen har vokset sig stor i USA, opstået af frikirker. I Norge og Sverige har der også været en større interesse for den folkelige sang. Der findes derfor kun enkelte steder, som stadig synger på den gamle måde fx efter kingotone salmebog, fx på Lyø og i Herning.

– Orglerne har vundet overalt i Skandinavien. Ingen synger “på den gamle måde” mere. Kristelig Lutheransk Trossamfund, som aldrig har haft orgel, har enkelte gange om året “Kingo-gudstjenester”, ellers er de gået over til nyere sange akkompagneret af guitar, forklarer Helen Rossil.

Konklusioner

Helen Rossil kommer med en række konklusioner i sin afhandling og ønsker til fremtidens fællessang i kirken og fx tv-programmer:

– Alting er styret af klaver i dag. Vi kan inddrage menighed og slippe topdown-styringen. Vi skal få folk til at engagere sig i salmesangen. Der kunne man udvide sin opfattelse af fællesangen. Det har nemlig ikke altid lydt så pænt som under Phillip Faber. Der er en SULT og længsel efter salmesang. Giv det mere fri. Også omkring den religiøse og kulturelle praksis: Hvad betyder det for mennesker at synge salmer? Det kunne være interessant at belyse. Helt almindelige mennesker, der hver har haft deres opfattelse af, hvordan det skal lyde, skal inddrages. Jeg håber rent musikalsk, at andre vil tage det op fx folkemusikere. Snakke om folkelige salmer og tage det med ud, bede menighed om at tage det med ind i salmesangen. Organister skal ligesom degnen være bevidst om at indgå i dialog og ikke kun lave meget kunstfulde afspilninger.  Fx i vores kirke på Østerbro: vores organist klipper tangenter – lader menigheden synge uden orglet – det er lige stærkt hver gang. Og så kunne man fx lade koret blande sig med menigheden – altså gå væk fra at have den normative rolle, siger Helen Rossil.

– Det ville også være skønt, hvis de folkesangere kunne tage det her repertorie op, siger Helen Rossil. Indtil videre har hun transkriberet 20 af de gamle folkelige måder at synge salmer på.

Tradition og fornyelse i kirken

Helens anke imod kun at synge på de nye måder er, tradition og fornyelse skal følges ad.

– Helt almindelige mennesker har haft en meget bestemt opfattelse af, hvad og hvordan man skulle synge i kirken. Det er en mere rytmisk måde at synge på frem for et klassisk traditionsbevidst ideal.

Ofte er det de professionelles måde at styre syngemåden, man ser på, forklarer Rossil.
– Man bør undersøge helt almindelige kirkegængeres syngemåde. Og det ville være intereressant at undersøge, hvad menigheden kan lide. Fx lave nogle interviews i alle danske folkekirker.

Kulturens analyseinstitut ville vel det være oplagt sted at lave undersøgelse af traditionen som fornyer af samfundet? Det er Helen Rossil enig i. Fordi en tradition vil ændre sig i et demokratisk samfund.

– Salmesang er et bindeled mellem kirken og det almindelige verdslige liv. Den skal ikke være reserveret og forbeholdt de få, siger Helen Rossil.

Afhandlingen findes på nettet https://www.musik.uu.se/forskning/kingotone-og-brorsonsang

Og www.diva-portal.org

Sangene kan lyttes også på https://soundcloud.com/user-831126603

Læs hele artiklen på www.mettekirkegaard.com – podcast er produceret af www.hafpress.com

For a Hallelujah new year

Leonard Cohen sagde, vi kunne knytte næverne eller synge Hallelujah.

Nytårsskriv
(New Year thoughts – English below Danish version)

Imellem jul og nytår var jeg inde og se en fantastisk ny film om Leonard Cohen især med fokus på den fantastiske sang, Hallelujah, som mange måske har troet var skrevet af Jeff Buckley.

Jeff sang den til gengæld gudeskønt. Men det var nu Cohen, som skrev den. Leonard Cohen skrev den i flere versioner, og filmen genfortæller dele af forløbet med sangen, hvordan andre valgte at synge udvalgte vers, fx John Cales version i Shrek. Og så kom succesen.

Der var noget befriende ved at se en film helt fri af viden fra sociale medier. En rigtig analog film, baseret på en masse filmmateriale, med og om mennesker, som har levet og gjort en forskel.

Mest af alt Leonard Cohen.

Cohens plade med Hallelujah sangen blev først underkendt i USA, så først senere, efter han selv havde været seks år i munkekloster og en masse andet, først da blev sangen et hit. Hallelujah for det.

Og det er sket før, fx da Whitney Houston sang Dolly Partons sang, I Will always Love You, og gjorde den til et hit.

Smukke fortolkninger af sange har til alle tider båret sange frem.

Vi savner det samme i verden. I politik venter vi på de rette ord. Zelensky har forsøgt sammen med sine dygtige taleskrivere at nå verdens ledere.

I år vil jeg bede jer alle tænke på de mennesker, der står bag vores ledere og håbe for de er værdsatte og får lov at gøre en positiv forskel. For det har vi brug for i verden. Vi har brug for dem, der kan nå vores hjerter, bevæge os ved at sige ordene på den rette måde og finde de rette elementer frem og handle på dem. Dem, der kan anbefale at udvælge de rette vers, som skal synges, tales, forstås. Nå os, forandre os og få os til at søge det gode på bedste vis.

Ikke alle har haft et godt år. Ukraine – det ved vi alle – og flere andre nationer. Verden brænder lige ved siden af vores trygge Norden.

Her er nemlig ganske trygt. Så får vi en bred regering, nogen frygter, andre glæder sig.

Vi har også oplevet en genoplukning, pyha. Men desværre omtrent samtidig satte Putin ind med sin krig. Vi kan ikke løse det nytårsaften.

Selv har jeg haft et fantastisk godt år med megen musik og møder med gode folk.

Jeg har over efteråret haft følelsen af at være på rette sted. Hvad mere kan man ønske sig end at have det godt? Naturligvis, at verden også finder et fredfyldt sted at være for andre.

At unge mennesker finder vejen og holder ved, selvom det kan se sort ud i en dybt uforudselig tid. Måske kan nysgerrigheden på livet genopstå ved at se på den analoge fortid, som findes bag de digitale spor, unge er født ind i. Det historieløse techsamfund er en ødelæggende skrøne. Cohen-filmen kan bevidne, at der er mere fra himlen til jordens frelse.

Bl.a. at den økonomiske ulykke, som Cohens manager påførte ham, faktisk gav noget positivt med hans smukke koncerter til publikummer over hele verden, ulykken betød, at han fik mange års comeback på landevejen i en senere alder.

“Performing is an opportunity for a thousand humiliations.”
Skulle han have sagt. Cohen valgte alligevel at gå med den løsning og blive glad for den efter 15 års pause.

“Leonard was a real soldier,” har hans ven Jennifer Warnes. sagt.“ Han ville succesen.

Mine musikalske drømme er nået nye højder.
To lindrende hospiceturneer over vinter-forår https://youtu.be/SFGfGJkzg14 og efterår med støtte fra Velliv.
Optræden med Lars Martin Myhre og Per Worm.
Indspilning af album Recover
Udgivelse af naturalbum Nordic Sound med lindrende lyd
Klimafolkemøde koncert
Optrædener i storcentre og banegårde.
Krudttønden i gensyn med min guitarist https://youtu.be/aSO_eIGZ7pY
Udgivelse af to singler Hotel Himmelblå https://MetteKirkegaard.lnk.to/HotelHimmelblaa
og senest Denne jul https://MetteKirkegaard.lnk.to/DenneJul
Begge kom i rotation på P5.
Og en havnekoncert for krydstogtgæster
Et farvel til et kontor i Fiolstræde, min mor har haft og delt generøst i 37 år. Det er en epoke, som vi afsluttede på bedste vis i december. Nyt kontor på Østerbro. Året 2022 fik jeg også hjulpet nye erhvervsledere og holdt også SoMekurser.

På trods af den svære tid har det været et især musikalsk godt år for mig.

Jeg fortsætter faklen i 2023.

Tak alle jer gode folk, nye som gamle, jeg har mødt undervejs, tak❤️🙏

Cohen mente, vi havde valget mellem at knytte næven eller synge Hallelujah, så lad os alle tænke over, hvad vi vælger i det nye år.

Med ønske om et fredfyldt og aktivt 2023 til jer alle.

Kæmpe kram og kærlige hilsner fra Mette Kirkegaard

English version of my New Year thoughts:

Between Christmas and New Year, I went to see a fantastic new film about Leonard Cohen, focusing on the fantastic song, Hallelujah, which many may have thought was written by Jeff Buckley.

Jeff, on the other hand, sang it beautifully. But it was written by Cohen. Leonard Cohen wrote it in several versions, and the film retells parts of the song, how others chose to sing selected verses, e.g. John Cale in Shrek. And then came the success.

There was something liberating about watching a film free of social media knowledge. A real analog story, based on a lot of film material, with and about people who have lived and made a difference.

Most of all, Leonard Cohen.

Cohen’s record with the Hallelujah song was first rejected in the US, then only later, after he had spent six years in a monastery and a lot of other things took place, only then did the song become a hit. Hallelujah for that.

And it´s happened before: when Whitney Houston sang Dolly Parton’s song I Will Always Love You and made it a hit.

Beautiful interpretations of songs have always brought songs forward to move people´s hearts.

We miss the same in the world. In politics, we wait for the right words. Together with his skilled speechwriters, Zelensky has tried to reach world leaders.

This year I would like to ask you all to think about the people behind our leaders and hope that they are valued and allowed to make a positive difference. Cause we need that in the world. We need those who can move people positively with words in the right way, find the suitable elements and act on them. Those who can recommend, and selecting the right verses to be sung, spoken, and understood. Reach us, change us and make us all seek the good in the best way.

Not everyone has had a good year. Ukraine – we all know that – and several other nations. The world is burning right next to our safe Nordic region.

It is quite safe here. Then we get a broad government, some fear, others rejoice.

We have also experienced a re-opening, thank god. But unfortunately, at about the same time, Putin started his war. We can’t solve it on New Year’s Eve.

I have had a surprisingly good year with lots of music and meetings with good people.

I have had the feeling of being in the right place. What more could you want than to feel good? Naturally, hoping that the world also finds a peaceful place to be for others.

Young people will hopefully find their way and persevere, even though it may look bleak in a deeply unpredictable time. Perhaps a curious reflection upon life can be rekindled by looking at the analog past behind the digital tracks that young people are born into. The idea of a historyless tech society is a destructive cliff. The Cohen film can testify that there is more from heaven to earth’s salvation.

Among other things. That the financial calamity that Cohen’s manager inflicted on him was something positive for audiences worldwide, the calamity meant he made a years-long comeback on the road at a later age.

“Performing is an opportunity for a thousand humiliations”,
Cohen said, even though he still chose to go with that solution and be happy with it after a 15-year hiatus.

“Leonard was a real soldier,” says his friend Jennifer Warnes. He wanted success.

My musical dreams have reached new heights.
Two palliative hospice tours over winter-Spring https://youtu.be/SFGfGJkzg14 and Autumn with support from the Velliv Association.
Performance with Lars Martin Myhre and Per Worm.
Recording of album Recover
Release of nature album Nordic Sound with the soothing sound;
Climate People’s Meeting concerts
Performances in shopping centers and railway stations.
The reunion concerts with my guitarist.
Release of two singles Hotel Himmelblå and most recently: Denne Jul / This Christmas.
Both came into rotation at Danish national radio channel P5.
And a harbor concert for cruise guests.
A farewell to an office in the heart of the Copenhagen city, my mother has had and shared generously for over 37 years. It is an era that we ended in the best way in December. A new office at the cozy Eastern bridge part.

In 2022, I also helped new business leaders and developed SoMe courses.

Despite the difficult time it has been a particularly musically good year.

I will continue the torch in 2023.

Thank you to all you good people, new and old, I have met along the way❤️🙏

Wishing you all a peaceful and active 2023.

With love, Mette

Photograph Henning Sjøstrøm